20.02.2013  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Valgkamp i Grønland er værdikamp

Indhold fra partner Hvad er dette?

Grønlandsekspert Anne Mette Christiansen diskuterer, hvordan man skaber en bæredygtig udvindelse af Grønlands råstoffer, der også sikrer Grønland en bid af kagen.

Den grønlandske valgkamp er blæst i gang. Og hovedtemaet er naturligvis stadig råstoffer. Men modsat af, hvad man skulle tro fra de danske medier, er debatten om råstoffer ikke en ny debat i Grønland.

Faktisk sad jeg for et par uger siden til et møde med et medlem af regeringen, der hev en grønlandsk avis frem og læste op fra forsiden om netop råstoffer og diskussionen om, hvad Grønland skal have ud af dem – vel og mærke fra en avis, der er næsten 30 år gammel. Debatten og ’hypen’ har altså været her før.

Diskussionen om, hvordan Grønland skal få mest mulig værdi ud af sine råstoffer, spiller en central rolle i valgkampen. Ikke mindst modellen for minedrift er et stridspunkt mellem det nuværende regeringsparti IA med Kuupik Kleist i spidsen og oppositionspartiet Siumut med Aleqa Hammond i spidsen.

Hvor den nuværende regering har lagt op til, at mineselskaberne skal betale selskabsskat, argumenterer Siumut ihærdigt for, at en model baseret på royalties er løsningen, for at sikre sig mod f.eks. transfer pricing og andre muligheder, for at undgå selskabsskat. Eksemplerne på mineselskaber der har trukket ressourcer ud af et lands undergrund, uden at landets befolkning nødvendigvis har fået økonomisk eller social udvikling ud af det, er mange både i Latinamerika og Afrika, så bekymringen for, at Grønland står tilbage uden positive resultater af minedriften, er forståelig. Så hvorfor ikke royalties fra start kunne man med rimelighed spørge?

Den bæredygtige model
Minedrift i Grønland har indtil videre ikke været videre lukrativt – den eneste aktive mine i Grønland p.t. er en lille guldmine ved Nanortalik i Sydgrønland, som har kørt med underskud igennem længere tid. De nye miner er langt større, kræver enorme investeringer og en langsigtet horisont fra investors side. En royalty model indebærer, at investor betaler, inden et overskud er skabt og er dermed en mere risikofyldt økonomisk model for selskabet. Når der er modstand mod royalties, også i dele af erhvervslivet i Grønland, så er det bl.a. fordi, der er en bekymring for, at det kan få mineselskaberne til at trække sig igen.

Et scenarie, hvor mineselskaberne trækker deres interesse i Grønland og i stedet investerer andre steder i verden, har Grønland ganske enkelt ikke råd til. Og mange i Grønland frygter, at mineeventyret kan være væk ligeså hurtigt, som det er kommet – man har været her før. Som et kompromis har den siddende regering valgt en model med selskabsskat og muligheden for at indføre royalties senere – og har samtidig nedsat en international ekspertgruppe til at sikre, at selskaberne ikke laver for mange krumspring for at undgå skatten.

"Men selv om der ikke er så mange grønlændere, der nødvendigvis kommer til at arbejde i minerne, så regner regeringen med, at der kommer en betydelig indtægt"

Anne Mette Christiansen

Det centrale spørgsmål er derfor – hvad er det egentlig, Grønland gerne vil have ud af sine ressourcer? Arbejdspladser er et oplagt svar, når man kigger på statistikkerne over de forholdsvis mange ledige i Grønland. Men det er ikke oplagt, at et stort antal grønlændere vil arbejde i minerne væk fra deres familier. Derimod virker det mere realistisk, at den lokale arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i de erhverv, som skal servicere miner og olieboringer med fx catering, transport, byggeri og lignende. Men selv om der ikke er så mange grønlændere, der nødvendigvis kommer til at arbejde i minerne, så regner regeringen med, at der kommer en betydelig indtægt fra indkomstskatter betalt af den udenlandske arbejdskraft i Grønland.

En anden måde at se resultater af minedriften kunne være de IBA aftaler, der konkret indgås med mineselskaberne om, hvad de skal bidrage med til samfundet. Det kan være uddannelsespladser, infrastruktur eller andet, som kan komme samfundet bredt til gode. Aftalerne er vigtige for at det grønlandske samfund får udbytte af minedriften.

Uanset modellen, så skaber den grønlandske økonomi en brændende platform for at få gang i udviklingen, hvis man ikke skal stå med et enormt underskud om 10 år. Samfundets indtægter går ned, mens udgifterne til for eksempel ældrepleje stiger markant, som vist i Skatte- og Velfærdskommissionens rapport fra 2010. Grønlands økonomi hviler i dag på bloktilstud til fiskeri, som udgør 85 procent af eksporten. Der bliver ikke flere fisk – tværtimod. Og Grønland har ikke de menneskelige ressourcer til at blive produktionsland som Østeuropa eller en vidensøkonomi. Valgmulighederne er altså begrænsede, og en udnyttelse af råstofferne er en afgørende nødvendighed. Valgkampen i Grønland er derfor mere end noget andet en værdikamp. Kampen om værdien af råstofferne.
 

Se partiernes udmeldinger om råstoffer og andre centrale valgtemaer her:
http://sermitsiaq.ag/node/147506 - Kuupik Kleist
http://sermitsiaq.ag/node/147452 - Aleqa Hammond

Mere fra Deloitte

Deloitte

www.deloitte.dk

Deloitte Sustainability har erfaring med en bred vifte af opgaver, inden for samfundsansvar, risikostyring og rapportering, på tværs af industrier og virksomheder af forskellige størrelser. Vi hjælper erhvervslivet til at foretage et strategisk skift mod en positiv indvirkning på samfundet, fordi det skaber konkurrencefordele og er økonomisk rentabelt. Vores rådgivning tager udgangs…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere