Varme i dybet under Brønderslev
Der er fundet et gigantisk reservoir med varmt vand under Brønderslev i Nordjylland. Vandet kan varme byen op i generationer og det skal udnyttes.
Den nordjyske by Brønderslev og dens godt 11.500 indbyggere kan man vel gå en fremtid i møde med både billigere og grønnere energi til rådighed. I hvert fald er der 1,5 km under byen fundet et enormt vandreservoir med varmt vand i mængder, der kan varme byens huse op i generationer, det skriver dr.dk. Det er DONG Energy der har gjort opdagelsen, som vækker glæde på rådhuset.
Vi leder efter alternativer til fossile brændstoffer, og det her er et godt alternativ. Jeg vil snart indkalde til et stormøde, hvor alle aktører på området skal med. Og så må vi høre, hvad Dong Energy har at fortælle, siger borgmester Lene Hansen fra Socialdemokraterne til DR.
Inden årets udgang er det håbet, at der kan findes en måde at hente det 58 grader varme vand op på, og derudfra få lagt en plan for udnyttelsen af det store reservoir.
-AK