Event

Vejen ud af plastproblemet? - den første danske handlingsplan for plast

DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

dakofa.dk/

  • dakofa@dakofa.dk
  • +45 3296 9022
  • Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. Sal. 1620 København
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 15.01.2019
Start tidspunkt: 9.00
Sted: B!NGS, Vesterbrogade 149, 1620 København V.
Tilmeld  

Den første danske handlingsplan for plast er nu en realitet. På denne konference vil ”Plastik uden spild”, som regeringen lancerede den 5. december 2018, blive præsenteret og debatteret.

Planen har fokus på hele værdikæden, hvor alle led skal bidrage til at løse udfordringerne med blandt andet de stigende mængder af ikke genanvendt plastaffald. Planen indeholder en række konkrete tiltag, som for eksempel et forbud mod lette plastbæreposer, indførsel af standarder for ensartet sortering og indsamling af plastaffald samt et nyt nationalt videnscenter for plast. 

Hele plasthandlingsplanen vil blive fremlagt og efterfølgende debatteret af repræsentanter fra værdikæden.

”Plastik uden spild” skal ses i lyset af EU's første europæiske plaststrategi fra januar 2018. Denne har til formål at beskytte miljøet mod plastforurening og samtidig sætte gang i vækst og innovation - og således vende plastudfordringen til en positiv dagsorden for fremtidens Europa. Ifølge strategien skal al plastemballage på EU's marked kunne genanvendes i 2030, forbruget af engangsplastvarer skal mindskes, og der vil blive indført restriktioner på bevidst anvendelse af mikroplast. EU-Kommissionen har i forlængelse af strategien udarbejdet et direktivforslag om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkninger. Der stilles herunder forslag om, at visse engangsplastprodukter, som fx engangsbestik af plast, forbydes på det indre marked. Direktivet og dets betydning for den danske håndtering af plast vil ligeledes blive præsenteret og diskuteret på konferencen.

Konferencen vil herudover give et overblik over de europæiske og nationale initiativer inden for øget genanvendelse af plast, nye nationale CØ-projekter for plast samt de nyeste skud på stammen, når det gælder bud på fremtidens plastmaterialer.

Læs DAKOFAs nyhed om regeringens plasthandlingsplan her.

Deltag i konferencen og bliv klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer og muligheder med plast

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere