Jobopslag

Vil du drive PwC's interne Corporate Sustainability agenda?

PwC Danmark

www.pwc.dk

  • 3945 3945
  • Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Se profil  
Stilling: Corporate Sustainability Manager
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.10.2022
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 15.09.2022
Søg job  

Vær med til at gøre en forskel som Corporate Sustainability Manager i PwC.

Vil du være med til at gøre en reel forskel for dine kolleger og for samfundet? I PwC tager vi ansvar og ønsker at være en samfundsansvarlig virksomhed, som gør en positiv forskel for mennesker og miljø, ligesom vi ønsker at bruge vores rolle som videnhus til at påvirke vores eget mindset og vores omverden. Vi søger lige nu en kollega, til at drive PwCs egen corporate sustainability rejse. Vil du være med til at indfri vores ambition om at være net zero i 2030 samt branchens førende indenfor for ESG-rapportering?

Vær med til at flytte barren gennem eksekvering af initiativer inden for samfundsansvar
Vi søger en kollega med interesse og erfaring inden for bæredygtig omstilling/samfundsansvar og projektledelse. Som en del af vores arbejde med samfundsansvar i PwC er det afgørende, at vi får eksekveret på vores strategiske initiativer, som understøtter vores fokus på Mennesker, Miljø og Mindset. Som vores nye Corporate Sustainability Manager skal du bl.a. være med til at drive PwC’s interne Corporate Sustainability agenda.

Du kommer til at være en del af Corporate Sustainability-teamet i PwC Business Services, og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af hele PwC. Du bliver en del af en global virksomhed, hvis formål er at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Dit direkte team vil bestå af 2 dedikeret medarbejder og 7-8 indirekte projektmedarbejdere, med hver deres ansvarsområder ift. deres placering i organisationen. Som Corporate Sustainability Manager vil du være den primære kontaktperson for Corporate Sustainability styregruppen med flere repræsentanter fra PwC’s Executive Leadership Team.

Din rolle og dine ansvarsområder
Som Corporate Sustainability Manager vil du være ansvarlig for udarbejdelsen samt arbejdet med PwC’s egen corporate sustainability strategi, implementering af initiativer og rapportinger her på. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Videreudvikling af PwC’s Corporate Sustainability strategien samt løbende tilpasning i strategiperioden
  • Understøttelse af vores ambition om at være net zero senest i 2030 gennem eksekvering af initiativer, der reducerer vores CO2-udledning
  • Bidrage til, at vi når vores ambition om at være brancheførende inden for ESG-rapportering ved bl.a. at understøtte indsamlingen af data fra eksterne og interne interessenter
  • Understøtte udarbejdelsen af oplæg og andet materiale, der kommunikerer vores agenda indenfor samfundsansvar
  • Sikre at nye bæredygtige initiativer relateret til driften i PwC, bliver tilpasset vores forretning og implementeret i samarbejde med relevante stakeholders
  • Bistå vores forretning med at besvare spørgsmål fra kunder vedr. vores agenda for samfundsansvar
  • Deltage i PwC’s globale netværk for bæredygtighed og sparre med kollegaer på tværs af vores territorier ift. initiativer og performance

Vi forestiller os, at du har:

  • +5 års erhvervserfaring - gerne fra et revisions- eller rådgivningshus - hvor du har arbejdet inden for områder såsom bæredygtighed, projektledelse, ESG rapportering og lignende
  • Kendskab til og erfaring med koncepter såsom SBTi, UN guiding principles on business and human rights, Net Zero, SDG´erne og cirkulær økonomi
  • Arbejdet med stakeholder management og har et stærkt projektleder-gen, og er god til at samarbejde på tværs af afdelinger og faggrene
  • Er strategisk anlagt og har god erfaring med at omdanne analyser til konkrete handlingsplaner
  • Erfaring inden for change management er en fordel i rollen

Brænder du for at gøre en forskel?
Det er vores engagerede medarbejdere og partnere, der gør PwC til PwC. Sammen med danske virksomheder, ejerledere og offentlige institutioner arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden indenfor revision, skat og rådgivning. Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer og en levende og inspirerende kultur for alle, der gør karriere hos os - lige fra vores mange studentermedhjælpere til de erfarne partnere. Vi tror på mennesker og søger ambitiøse og innovative kollegaer, der støtter og udfordrer både samarbejdspartnere og hinanden i at løse opgaverne. Du kan forvente spændende og udviklende opgaver og du vil indgå i et udfordrende og sjovt arbejdsmiljø med gode kollegaer. I teamet og på projekter er vi hinandens forudsætninger for succes, og vi arbejder tæt sammen om opgaverne. Brænder du ligesom os for at gøre en forskel? Og har du et godt hoved, et stort hjerte og har du let til smil, så kan PwC være det rette sted for dig.

Kontakt:
Kontakt Tina Larsen, Finance Director i PwC, på tlf. 3945 9055, hvis du vil vide mere om stillingen.

Sådan søger du
Du kan søge stillingen via pilen øverst til højre og læse mere om dine karrieremuligheder i PwC her: www.pwc.dk/karriere. Vi indkalder til samtaler løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning så snart som muligt. Vi forventer, at ansættelsen træder i kraft pr. 1. oktober 2022 og gerne før, hvis muligt.

Tags: PwC Danmark

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere