Jobopslag

Vil du stå i spidsen for at implementere en af Danmarks mest ambitiøse klimastrategier?

COOP Danmark A/S

www.coop.dk

  • signe.frese@coop.dk
  • Roskildevej 65, 2620 Albertslund
Se profil  
Stilling: Klimachef
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 24.06.2021
Tiltrædelses­dato: 01.09.2021
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 10.06.2021
Søg job  

I 2020 lancerede vi vores klimastrategi, hvor målet er at blive klimapositive i 2030. Som den første danske detailhandelsvirksomhed er vores klimaindsats evalueret international af CDP og Coop er blandt de bedst bedømte virksomheder i verden.

Vores plan kræver en omstilling i hele koncernen, og vi søger vi en klimachef, som sammen med et dedikeret team kan sikre, at Coop indfrier sine ambitiøse målsætninger på tværs af organisationen og skaber forandringer både for klimaet og for Coop.

Om jobbet

Du bliver en del af en af Danmarks mest innovative CSR-afdelinger og får en spændende stilling med ansvar for at sikre implementering af klimastrategien på tværs af Coop-koncernen. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt og bredt samarbejde med dine kollegaer i CSR-afdelingen, samt øvrige relevante forretningsområder og kollegaer, herunder energichefen. Du vil indgå i ledergruppen i CSR- og kvalitetsafdelingen. Til dagligt vil du referere til CSR- og kvalitetsdirektøren.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i en af Danmarks største detailvirksomheder
  • Ansvar for implementering af strategierne for klima og emballage
  • En stilling forankret i CSR-afdelingen af en værdibaseret virksomhed, som igennem hele vores levetid har taget initiativer, som gør en forskel både for vores kunder og for samfundet som helhed
  • Et selvstændigt job med stor handlefrihed
  • Lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer
  • Mulighed for fortsat at udvikle dine færdigheder indenfor implementering af strategier indenfor klima og miljø, forandringsledelse og stakeholder management
  • Mulighed for at skabe resultater af stor betydning for klimaet og for Coop
  • Arbejdssted i Albertslund

Dine opgaver som klimachef

Opgaverne er mange og forskelligartede, men med hovedvægt på implementering af klimastrategien. Du vil selv tage aktivt del i opgaveløsningen sammen med dit team og de mange andre kollegaer i Coop:

  • Sikre implementering og opfølgning på klimastrategiens mange initiativer
  • Sikre at Coop bliver Science Based Target godkendt som første danske retailer
  • Gennemføre initiativer i samarbejde med indkøbsfunktioner og butikskæder, så hele vores værdikæde systematisk tager medansvar for den grønne omstilling og ultimativt leverer bedre varer til vores kunder
  • Drive udviklingen af Coop Folkeskove
  • Sikre gennemførsel af Coops emballage-strategi og gøre Coop klar til at opfylde fremtidige krav til producentansvar
  • Tilvejebringe relevant forretningsdata samt analyse, formidle og skabe beslutningsoplæg med afsæt i disse
  • Følge den klima- og miljøpolitiske udvikling tæt
  • Udøve strategisk sparring på tværs af forretningsområder, herunder for direktionen og øvrige ledergrupper i koncernen
  • Ledelsesansvar for de 3 personer i klimateamet, der alle har stærk faglig profil og brænder for den grønne omstilling, men du er også ”spillende træner”

For at få succes i jobbet er det en fordel, at du:

  • Har arbejdet som klima- eller miljøchef i en større virksomhed
  • At du har forretningsmæssig forståelse
  • Har en akademisk uddannelse og stor faglig indsigt på klima- og miljøområdet
  • Har erfaring med at implementere og drive store projekter i en kompleks virksomhed med mange interne og eksterne stakeholders
  • Er datadrevet og har stærke analytiske kompetencer, men kan også kommunikere de komplekse problemstillinger enkelt og forståeligt
  • Forstår vigtigheden af stakeholder-management og kan skabe følgeskab også i forretningsområder, hvor du ikke er linjeleder
  • Kan begå dig lige godt på lageret, i butikkerne og i direktionslokalerne
  • Ser muligheder og løser problemer, også når modstand kommer fra en uventet kant
  • Har ledelseserfaring og kan sætte retningen for fagmedarbejdere, måske  ved mere om områderne, end du måske selv gør
  • Kender til klimaområdet og ved, hvad SBTi, scope 3 emissioner og klimaregnskaber betyder i praksis

Vi forventer, at du kan kommunikere klimasagen og oversætte den til det sprog, som tales i virksomheden. Du er god til at eksekvere, når dine mål og trives med at sikre, at hele huset går i takt om implementeringen.

Personligt opleves du som kundeorienteret, struktureret, positiv og med ansvar for at samarbejder lykkes. Du skal kunne omsætte vores ambitiøse mål til konkrete værdiskabende aktiviteter, og følge op på om de får effekt.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
CSR- og kvalitetsdirektør, Signe Frese, signe.frese@coop.dk

Send din ansøgning senest den 24. juni 2021. Vi afholder samtaler løbende.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere