Jobopslag

Visionær CSR-chef, der kan omsætte Berendsens ambitiøse CSR-strategi til resultater

Berendsen Textil Service A/S

www.berendsen.dk

  • DK-info@elis.com
  • 70 13 33 31
  • Tobaksvejen 22, 2860 Søborg
Se profil  
Stilling: CSR-chef
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 12.10.2018
Tiltrædelses­dato: 05.11.2018
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 13.09.2018
Søg job  

Hos Berendsen søger vi lige nu en visionær og målrettet CSR-chef, der kan omsætte vores ambitiøse CSR-strategi til praksis, dokumenterbare resultater og effektiv kommunikation.

Om jobbet:
Hos Berendsen er CSR ikke kun noget, vi taler om. Vi var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificerede, vores arbejdsmiljø er tildelt en Kronesmiley, og vores landsdækkende svanemærkede vaskerier har halveret vandforbruget siden 2004. At have omtanke for mennesker og miljøet er en integreret del af vores forretning og alle led af vores forsyningskæde – og som CSR-chef får du ansvar for at udvikle innovative idéer, der sikrer, at vi også fremover kan gå forrest som markedsledere og skabe opsigtsvækkende CSR-resultater til fordel for vores kunder og medarbejdere. Du skal samtidig bane vej for, at vores CSR-initiativer bliver effektivt kommunikeret eksternt og internt – og implementeret i organisationen, så vi fastholder vores certificeringer, og vores kunder konstant er på forkant med hygiejne-, miljø- og sikkerhedskravene. Du får ledelsesansvar for et mindre team, men du bliver del af et større, internationalt samarbejde. I det daglige refererer du til Berendsen Danmarks administrerende direktør. 
 
Dine primære opgaver: 

  • Sikre at Berendsen er branchens førende indenfor kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og CSR 
  • Arbejde målrettet for, at Berendsens CSR-profil bliver kendt som én af Danmarks stærkeste 
  • Være Lead-auditor og sikre, at der gennemføres eksterne og interne auditeringer for at fastholde vores certificeringer, bl.a. ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001, DS 49001 – samt Kronesmileyen og Svanemærket 
  • Efterse at kvalitetsstyringssystemet overholder kravene i alle implementerede standarder, licenser og lovgivninger 
  • Afholde møder/seminarer med QHSE-koordinatorer, Kvalitets- og Miljøkoordinatorer og interne auditorer 

 
Vi tilbyder:
Du bliver nøgleperson i en virksomhed, hvor CSR er en vigtig del af vækst- og forretningsstrategien, og hvor alle – både på direktionsgangen og ude på vaskerierne – står sammen om at hjælpe udsatte danskere og flygtninge ind på arbejdsmarkedet og gøre en dokumenterbar forskel for miljøet og FN’s verdensmål. Du kan derfor forvente, at der vil være stor intern CSR-opbakning, og at vi vil investere målrettet i relevante initiativer og nyskabende idéer, der kan reducere Berendsens og vores kunders miljøpåvirkning og fremme vores medarbejderes sikkerhed og trivsel.  
 
Erfaring og kvalifikationer:
Det er vigtigt for os, at du: 

  • Har en kandidatuddannelse og relevant efteruddannelse indenfor CSR og kvalitetsledelse 
  • Er erfaren og har arbejdet i en større, CSR-fokuseret virksomhed 
  • Har indgående kendskab til de love og standarder, vi skal opfylde ud fra vores certificeringer 
  • Kan være ansvarlig for, at organisationen vedligeholder vores kvalitetsstyringssystem 
  • Har forretningsforståelse og kan omsætte strategi til praksis samt deltage i relevante kundemøder, hvor vores CSR-profil bruges til at markedsføre Berendsen Danmark og skabe langsigtede relationer 
  • Er visionær, har gennemslagskraft og kan arbejde målrettet og selvstændigt 
  • Har en stor viden om, hvordan CSR-projekter kommunikeres effektivt eksternt og internt 
  • Er god til at samarbejde og vidensdele med dine danske kollegaer – og dine internationale kollegaer, som du er en del af via det internationale CSR Cluster.


Ansøgningsfrist og kontakt:
Send din ansøgning senest  12 oktober via www.berendsen.dk/karriere . Vi forventer at ansættelsessamtaler afholdes i uge 43. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Henrik Luxhøj på tlf.: 23738620. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere