21.11.2017 | Navnenyt

Vugge til Vugge ansætter Helle Simon Elbro

Større efterspørgsel på dokumenteret cirkulær økonomi får Vugge til Vugge til at ansætte Helle Simon Elbro.

Helle Simon Elbro er blevet ansat i en ny stilling som seniorkonsulent i Vugge til Vugge ApS. Helle kommer til at arbejde med Cradle to Cradle certificeringer og udvikling af cirkulære forretningsmodeller.

Ansættelsen kommer som følge af en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der vil udvikle og dokumentere deres bæredygtige tiltag med den internationale og holistiske Cradle to Cradle produktstandard.   

Om Helle Simon Elbro

Helle Simon Elbro er uddannet civilingeniør og har gennemført en PhD fra DTU samt en lederuddannelse fra INSEAD. Helle har 30 års international erfaring inden for kemi- og bioteknologi med titler som VP/Manager for R&D, Business Development Manager og Sustainability Integration Manager i store virksomheder som Novozymes, Hempel og Dyrup.

I forhold til stillingen hos Vugge til Vugge er det især to områder af hendes karriere som er værd at fremhæve:

  • Hos Novozymes var hun ansvarlig for at dokumentere bæredygtigheden i Novozymes over for kunder, investorer og andre interessenter. 
  • Som selvstændig konsulent arbejdede hun sammen med en række brancheorganisationer om at udvikle handleplaner og værktøjer til danske virksomheders håndtering af ny kemikalielovgivning. Projekterne blev gennemført i samarbejde med konsulenthuse i Danmark og Tyskland og fik stor opmærksomhed også på EU-plan. Senest har hun gennemført et biocidprojekt for brancheforeningen SPT (Sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler)

Se hele Vugge til Vugges team her.

Om Vugge til Vugge

Vugge til Vugge ApS er det eneste konsulentfirma i Norden, der er akkrediteret vurderingsorgan for Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Det betyder, at virksomheden må gennemføre produkt- og procesevaluering efter den internationale Cradle to Cradle Certified™ Products Standard.


Vugge til Vugge rådgiver også om cirkulær økonomi som led i certificeringer eller som selvstændig ydelse. Det kan f.eks. være hjælp til at udvikle take-back-ordninger og produkter. Kunderne er primært produktionsvirksomheder som Egetæpper, Troldtekt og KLS PurePrint, men Vugge til Vugge optræder også som konsulent for udviklingsprogrammer som f.eks. Grøn Vækst via Grønne Forretningsmodeller.

Læs vores mange cases.

Mere fra Vugge til Vugge ApS

Vugge til Vugge ApS

www.vuggetilvugge.dk

Vugge til Vugge ApS er erfarne rådgivere i Cradle to Cradle og cirkulær økonomi. Vi hjælper virksomheder med at udvikle grønne forretningsmodeller samt certificere og designe produkter med det fokus at gøre bæredygtige løsninger til indbringende forretning for vores kunder. Samtidig bringer det os tættere på en ren verd…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere