13.12.2022 | Navnenyt

Vugge til Vugge hyrer svensk Cradle to Cradle assessor

Christian Engene skal hjælpe Vugge til Vugge med at gennemføre Cradle to Cradle certificeringer for blandt andet svenske kunder.

Vugge til Vugge ApS styrker sit certificeringsteam igen. Det er kun få måneder siden, der blev ansat tre nye i assessorteamet, og nu er der indgået en aftale med Christian Engene som associeret konsulent.

Christian er svensker og bor i Stockholm, hvorfra han skal vurdere produkter og lede projekter for Vugge til Vugge i forbindelse med Cradle to Cradle Certified® Product Standard.

Christian Engene er leder af firmaet Remanufaktor, der rådgiver om design og udvikling af produkter og services til cirkulær økonomi. Christian har især erfaring med forbrugerprodukter inden for elektronik og arbejder innovativt i krydsfeltet mellem fysiske produkter og digitale systemer for både globale brands og start ups.

Herudover er Christian bestyrelsesmedlem i Cradlenet. Det er en svensk organisation, der støtter virksomheder med at omstille til cirkulær økonomi.

"Det er en yderst kompetent mand, vi har fået på holdet, og vi får brug for ham. Vi har igennem de seneste 3-4 år hjulpet en del svenske virksomheder med at Cradle to Cradle certificere produkter, så det bliver en stor fordel at have en fast assessor i Sverige. Både i forhold til at tage flere virksomheder ind, men også når vi skal recertificere for de svenske kunder," siger direktør i Vugge til Vugge, Annette Hastrup.

Mere fra Vugge til Vugge ApS

Vugge til Vugge ApS

www.vuggetilvugge.dk

Vugge til Vugge ApS er erfarne rådgivere i Cradle to Cradle og cirkulær økonomi. Vi hjælper virksomheder med at udvikle grønne forretningsmodeller samt certificere og designe produkter med det fokus at gøre bæredygtige løsninger til indbringende forretning for vores kunder. Samtidig bringer det os tættere på en ren verd…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere