Event

Webinar: Kom i gang med livscyklusanalyser - de skaber konkurrencefordele

Plastindustrien

plast.dk/

  • pd@plast.dk
  • 3330 8630
  • Vesterbrogade 1E, 3. 1620 København V, Danmark
Se profil  
Type: Webinar
Start dato: 26.10.2021
Start tidspunkt: 10:00
Sted: Online
Tilmeld  

Hvordan kommer du i gang med at beregne dine produkters CO2-aftryk? Og hvilke konkurrencemæssige fordele giver livscyklusanalyser? Det får du svar på i dette webinar den 26. oktober kl. 10-11.

Kom godt i gang med livscyklusanalyser

Tendensen er, at plastvirksomheder i stigende grad forventes at kunne dokumentere deres produkters og processers CO2-aftryk. Virksomheder, der er i stand til at levere den fornødne data, oplever, at de får en konkurrencemæssig fordel i kampen om kundernes opmærksomhed.

Det kan dog – særligt for mindre- og mellemstore virksomheder – være en udfordring at komme i gang med selve udarbejdelsen af livscyklusanalyser.

Derfor inviterer Plastindustrien til webinaret ’Kom i gang med livscyklusanalyser - de skaber konkurrencefordele’, som klæder dig og din virksomhed på til at arbejde med livscyklusanalyser i praksis.

Webinaret byder på oplægsholdere fra Trebo, FORCE Technology og CLEAN, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål i chatten.

Program

Introduktion af oplægsholderne

Trebo har siden 2018 specialiseret sig i sortering af industriel plast. De to udviklede under deres studie en maskine, der kan sortere selv komplekse plastfraktioner, og Trebo sorterer i dag plastaffald for en række virksomheder.

Via projektet GCO (Grøn Cirkulær Omstilling) har Trebo fået lavet en livscyklusanalyse-screening, der kortlægger klimaaftrykket fra genanvendelsesprocessen. Dermed kan de give deres kunder en indikation af, om det kan betale sig for dem at bruge deres teknologi til deres plastgenanvendelse.

På webinaret fortæller Trebo, hvordan de har brugt virksomhedens nye viden om CO2-aftryk som en markedsmæssig fordel.

Dernæst præsenterer Force Technology virksomhedens værktøj, hvor det er muligt at få foretaget en livscyklusanalyse-screening. I oplægget er der særligt fokus på brugen af genanvendt plast og de afledte CO2-gevinster.

Som afrunding vil CLEAN give fortælle om mulighederne i GCO-puljen og give et indblik i de spændende cases, der er lavet med henblik på at integrere bæredygtighed ind virksomhedernes forretningsmodeller.

Tilmelding

Webinaret er målrettet aktører i plastbranchen, som enten er i gang med livscyklusanalyser eller ønsker at få inspiration til det videre arbejde.

Det er gratis at deltage. Tilmelding sker via dette link.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere