CBS Executive Fonden

Kursus

PERSONLIGT LEDERSKAB

På kurset arbejdes der med deltagernes ”personlige lederskab” som en ledelseskapacitet, der kan udvikles på et individuelt grundlag, og som sikrer værdien af de menneskelige kvaliteter i en organisering. Undervisningsforløbet vil være tilrettelagt ud fra deltagernes egen personlige udviklingsproces, så de efter endt forløb kan træde i karakter med det personlige lederskab.

Kategori

Kursus

Sted

Dalgas Have, 2000 Frederiksberg

Start dato

13. august 2024

Slut dato

24. oktober 2024

Foto: CBS Executive Fonden

Led visionært og med ansvarsfølelse

Hvordan fremmer du psykologisk tryghed og fremelsker menneskelige kvaliteter i en organisation, så tillid bliver en bærende kraft og modet en skabende og nytænkende kilde til stærk vækst? Hvordan skaber du en kultur for det hele menneske, hvor der er en balance mellem væren og performance? Hvordan håndterer og arbejder du med uvished, krisebevidsthed og det ubevidste, så det ikke lammer processer, mennesker og fagligheder, men i stedet danner grundlag for en ny positiv ledelses- og forretningsudvikling?

Hastigheden hvormed verden forandrer sig i dag og hyppigheden hvormed en ny krisebevidsthed indtræffer, kalder på evnen til at kunne lede visionært med en ansvarsfølelse, der tager vare på helheden og som styrker fokus på evnen til at følge sin intuition samt evnen til at lede ud fra en større kraft i tilværelsen.

Alt dette kalder på et stærkt personligt lederskab, hvor du bliver et forbillede i brydningstider. Denne ambition kræver en tæt kobling mellem din personlige udvikling og din ledelsesgerning.

Indhold i forløbet

På kurset arbejdes der med deltagernes personlige lederskab som en ledelseskapacitet, der kan udvikles på et individuelt grundlag, og som sikrer værdien af de menneskelige kvaliteter i en organisering. Undervisningsforløbet vil være tilrettelagt ud fra deltagernes egen personlige udviklingsproces, så de efter endt forløb kan træde i karakter med det personlige lederskab.

Kurset er et processuelt forløb, der starter med 3 dages undervisning, hvorefter du arbejder videre på egen hånd hjemme og får en personlig coaching session. Til sidst afsluttes kurset med to dages internat.

Det får du

Igennem kurset får du:

Taget hul på din egen personlige udviklingsproces, så dit personlige lederskab bliver en styrke

Stiftet bekendtskab med en lang række praksisnære koncepter, ideer og udviklingstanker som du let kan omsætte i din egen ledelsesgerning

Værktøjer og arbejdsmetoder til selv at orientere dig med en større ro, klarhed og øget bevidsthed i en travl hverdag

En større fortrolighed med at lytte til din intuition som et supplement til viden, erfaring og analyser

Konkrete tiltag til at lede ud fra et indre værdisystem, der tager udgangspunkt i din ægthed og følelse af sammenhængskraft

Datoer

Programmet Personligt Lederskab varer 5 dage og strækker sig over 3 måneder.

Dag 1-3: d. 13.-15. august 2024

Tirsdag - torsdag kl. 09:00 - ca. 16:30, CBS Campus - Frederiksberg

Dag 4-5: d. 23.-24. oktober 2024

Internat med overnatning - Nordsjælland

(Imellem de 2 dele afholdes en online coaching)

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.