Det nye bygningsdirektiv kalder på standarder
EU-landene, Europa-Kommissionen og EU-parlamentet er blevet enige om et nyt bygningsdirektiv, der sætter minimumskrav til, hvordan medlemslandene skal mindske energiforbruget og dermed klimabelastningen i deres bygningsmasse. Og her kommer standarder til at få en vigtig rolle, da de skal hjælpe branchen med rent faktisk at indfri målene.
Foto: DS
Bygningerne i Europa har et rigtig højt energiforbrug, hvilket påvirker vores klima. Hele 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser kan knyttes til bygninger. En af årsagerne til det høje energiforbrug er, at 75 pct. af bygningsmassen i de europæiske lande er vurderet til at være i dårlig stand. Og det er estimeret, at 90 pct. af disse bygninger stadig står i 2050, da det kun er 1 pct. af alt bygningsmasse i EU, der bliver renoveret om året.
Men det skal det nye bygningsdirektiv hjælpe med at ændre på. Direktivet, der er en del af den såkaldte ’REPower EU’-strategi, skal være med til at indfri EU’s klimamål om 55 pct. reduktion af drivhusgasudledning i 2030 og gøre EU uafhængig af russisk gas.
Direktivet lægger bl.a. op til, at:
- hver medlemsstat vedtager sit eget nationale forløb med henblik på at reducere det gennemsnitlige energiforbrug i beboelsesejendomme med 16 pct. pr. m2 i 2030 og med 20-22 pct. pr. m2 i 2035.
- de dårligste 16 pct. af bygningsmassen (ekskl. boliger) skal forbedre energistandarden inden 2030 og 26 pct. inden 2033. Det svarer i Danmark til, at de fleste F- og G-mærkede bygninger skal være forbedret i 2030. Og at ca. halvdelen af de E-mærkede bygninger derudover skal løftes i 2033.
- fossile brændsler skal udfases af den individuelle opvarmning senest i 2040. Det skal desuden være slut med at give subsidier til olie- og gasfyr fra 2025.
- alle nye bygninger skal være såkaldte ’nulemissionsbygninger’, dvs. udlede nul emissioner fra fossile brændstoffer på stedet – gældende allerede fra den 1. januar 2028 for offentligt ejede bygninger og fra den 1. januar 2030 for alle andre nye bygninger, med mulighed for særlige undtagelser.
- nye bygninger skal være solcelleparate, dvs. at de skal kunne være base for tagmonterede solcelleanlæg eller solvarmeinstallationer. Installation af solenergianlæg vil blive normen for nye bygninger
- der skal udarbejdes nationale planer for renovering af bygninger og dekarbonisering af bygningsmassen samt nationale ordninger for bygningsrenoveringspas, der skal vejlede bygningsejere i forbindelse med deres etapevise renoveringer hen imod nulemissionsbygninger.
Men bygningsdirektivet kan ikke stå alene. For at energiforbruget i bygningerne kan reduceres, er der brug for håndgribelige redskaber, som branchen kan ty til. Og her kommer standarder til at være en del af løsningen. Den nye udgave af bygningsdirektivet indeholder nemlig forslag om at standardisere renovationsplaner, som skal udformes på nationalt niveau. Her kan man bl.a. finde inspiration i standarden EN 17680, som omhandler bæredygtig renovering af bygninger.
- I Dansk Standard støtter vi op om det nye bygningsdirektiv. For at vi kan komme i mål, har branchen brug for konkrete redskaber, som gør det lettere at implementere de nye regler. Vi har allerede en række standarder, som branchen kan tage udgangspunkt i, men vi skal også i gang med at revidere nogle standarder, så de passer til de nye krav. Vi har også brug for sammen med branchen at vurdere, hvilke nye standarder, der kan hjælpe dem, fx et standardiseret bygningsrenoveringspas, slutter Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard med ansvar for byggeri.
