En bæredygtig verden kræver mindre forbrug

Det er nu 20 år siden, at den daværende norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, stod i spidsen for en FN-konference i Rio om bæredygtig udvikling. Nu skal der gøres status. Det sker i juni hvor ledere fra hele verden mødes til FN-konferencen Rio+20.

Organisationen World Watch Institute har netop udsendt sin årlige statusrapport, ”State of the World”, og det er ikke tilfældigt, at den er udsendt lige op til FN-konferencen Rio+20. Rapportens navn, ”Moving towards a Sustainable Future”, er dog ikke en beskrivelse af, hvad vi faktisk gør – nærmest tværtimod.

Rapporten, som blev lanceret på en konference forleden, tager fat i de målsætninger, der blev sat for 20 år siden i Rio, og konstaterer, at meget lidt er blevet bedre.

Vi skal beskatte og omfordele
Erik Assadourian, som er senior researcher og project director i World Watch Institute beskriver de udviklede lande som ”overdeveloped”.

 ”Vi arbejder for meget, vi spiser for meget, vi forbruger for meget, og vi kører for meget – i hvert fald i den rige del af verden,” sagde Erik Assadourian. Hans løsning er højere beskatning og omfordeling – både globalt og i de enkelte lande.

Læs også: Nye ledere skal være grønne first-movers

Uligheden er ikke blevet mindre siden 1992 – hverken globalt eller internt i de enkelte lande. Bekæmpelsen af klimaforandringer kører heller ikke ligefrem på skinner. Selv hvis alle lande opfylder deres del af forpligtelsen, går det stadig den forkerte vej. Og biodiversiteten går nu så hurtigt nedad, at World Watch Institute taler om ”den sjette masseudryddelse” (den første var dinosaurerne, red.).

I dag er Jordens befolkning på cirka syv milliarder mennesker, og den mest almindelige antagelse er, at vi i 2050 vil være ni milliarder. Her udtaler World Watch Institute sig ikke alt for skråsikkert, men konstaterer, at verdens middel- og overklasse over de sidste 40 år har fordoblet deres forbrug, og i de kommende år kan ekstra en til to milliarder mennesker meget vel blive en del af forbrugerklassen.

Det er en udvikling, som ikke kan fortsætte. Allerede i dag er vores belastning af miljøet så høj, at det ifølge Erik Assadourian tager Jorden halvandet år at regenerere de ressourcer og håndtere det affald, vi henholdsvis bruger og smider væk i løbet af et år.

Ingen plads til vækst
Løsningsforslaget fra World Watch Institute levner derfor ingen plads til vækst. Det vi ifølge organisationen har brug for er negativ vækst, ellers kommer vi aldrig i nærheden af en bæredygtig udvikling. Spørger man den amerikanske president for Worldwatch Institute, Robert Engelmann hvem der skal ”revolutionere” hele vores livsstil, svarer han ”du og jeg”.

Vi står altså med et valg mellem på den ene side højere skatter og færre forbrugsmuligheder samt strengere regulering og kontrol med det økonomiske system (kapitalismen) og på den anden side en ødelagt jordklode. Valget burde jo ikke være svært, eller…