En langsigtet, grøn omstilling kræver nye klimamål
Danmark når klimamålene for 2020, men skal samtidig stramme sig an med nye klimapolitiske initiativer, hvis den grønne omstilling skal fortsætte længere end det. Det konkluderer Energistyrelsen i ny analyse.
Hvis den grønne omstilling skal fortsætte efter 2020 må regeringen tage nye energi- og klimapolitiske initiativer, konkluderer Energistyrelsen i den nye ’Basisfremskrivning 2017’. Udgivelsen er en analyse af udviklingen i Danmarks energiforbrug, -produktion og udledninger af drivhusgasser frem mod år 2030.
Mens vi vil nå klimamålene for 2020, vil forbruget af vedvarende energi efterfølgende være nogenlunde konstant, viser analysen. Det skyldes især, at mange af de gamle initiativer, bl.a. investeringer i vindmøller, udløber.
Læs også: Aalborg Havn er Danmarks første CO2-neutrale havn
Helt konkret vil udviklingen efter 2020 betyde, at der i år 2030 vil være cirka 39 procent af det danske energiforbrug, der bliver dækket af vedvarende energi. Det er 11 procent lavere end regeringens mål om, at mindst halvdelen af energiforbruget skal blive dækket af vedvarende energikilder til den tid.
”Basisfremskrivningen viser, at vi ikke kan hvile på laurbærrene efter 2020. Og det har vi heller ikke tænkt os. Der skal tages nye politiske beslutninger for at fortsætte den grønne omstilling”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse. Han fortsætter:
”I løbet af foråret fremlægger regeringens Energikommission sine anbefalinger til energipolitikken fra 2020 og frem. De anbefalinger vil regeringen bruge som afsæt til at fremlægge et forslag til en ny energiaftale fra 2020 og frem, hvor vi fastholder et højt ambitionsniveau i den grønne omstilling”.
Læs også: Verdensnaturfonden kritiserer kunstig energiø: Miljøpåvirkningerne bliver glemt
Mere CO2 uden nye tiltag
Men det er ikke kun de vedvarende energikilders manglende, opadgående udvikling efter 2020, der er problematisk. Basisfremskrivningen viser nemlig også, at kulforbruget samtidig vil blive øget.
Det skyldes, at nye datacentre og afskaffelsen af PSO-afgiften forventes at medføre en markant vækst i erhvervslivets elforbrug på 35 procent frem mod 2030. Det stigende forbrug vil især blive dækket af konventionelle energiformer som kul, bl.a. ved en stigende elimport. Uden nye tiltag efter 2020 vil det få Danmarks CO2-udslip til at stige med op mod 14 procent.
Læs hele Energistyrelsens Basisfremskrivningen 2017 her.
-CHM