Førstehjælp fra fonde redder liv!

UNICEF rækker ud til erhvervsliv og fonde for at få støtte til nødhjælpsindsatsen efter cyklonen i Mozambique. Hempel Fonden går forrest med en stor donation.

Mozambique, Malawi og Zimbabwe er ramt af det en af de værste vejrrelaterede katastrofer på den sydlige halvkugle. Flere end en million børn er berørte. Overalt strømmer donationer til fra danskere, der gerne vil hjælpe. Men det er svært at skaffe den livsvigtige hjælp i dét tempo og i dén størrelse, der er behov for, udelukkende med hjælp fra private donationer.

UNICEF og andre humanitære organisationer rækker derfor ud til fondene og erhvervslivet med en appel om hjælp. Og ifølge UNICEF’s partnerskabsdirektør Susanne Dahl var der især en af fondene, der blot skulle have få sekunders betænkningstid: ”Faktisk nåede vi ikke engang at kontakte Hempel Fonden, før de selv var i røret”, forklarer Susanne Dahl og fortæller, at Hempel Fonden i løbet af bare et døgn donerede 500.000 kr. til UNICEFs arbejde i blandt andet den hårdtramte mozambikanske storby Beira. For det beløb kan UNICEF for eksempel sørge for rent vand til en stor del af den million børn, der er udsatte. Dermed kan man mindske risikoen for en række følgesygdomme, som for eksempel udbrud af kolera- epidemi.

”Vi er meget taknemmelige over at have en fondspartner, der står sammen med os både under de langsigtede, strategiske projekter, hvor vi arbejder for at forbedre forhold for verdens børn gennem for eksempel uddannelse, og samtidig viser agilitet og akut humanitær indsigt og forståelse for, hvor vigtigt det er at hjælpe her og nu for at holde børnene og deres familier i live og sunde, i den afgørende tid det tager for UNICEF at stabilisere forholdene i Mozambique”, siger Susanne Dahl.

Hvordan man tænder både det korte og lange lys som fondspartner

Hos Hempel Fonden var man ikke i tvivl, da omfanget af den ødelæggende cyklon begyndte at blive en realitet. Efter for ganske nyligt at være hjemvendt fra et besøg i Rwanda sammen med UNICEF, hvor emnet var lange strategiske samarbejder med fokus på pigers skolegang, blev det korte lys hurtigt slået til, da direktør Anders Holm fik præsenteret situationens alvor. ” Hempel Fonden arbejder primært med et langt strategisk perspektiv inden for områder som uddannelse og forskning. Men når omfattende naturkatastrofer rammer, er det ikke strategi, men hurtighed, der gør en forskel,” siger Anders Holm. Han fortsætter: ”For os har det tillidsfulde partnerskab vi har med UNICEF været understøttende for at kunne agere hurtigt og dermed give hjælp til mennesker, der virkelig har akut brug for det.”

Nemmere for fonde at hjælpe akut

Hos UNICEF håber man, at andre partnere vil følge det gode eksempel. Susanne Dahl udtaler: ” Vores partnere er utrolig lydhøre og interesserede i at hjælpe – både langsigtet, men også akut. Men ofte kan det være svært at rykke så hurtigt, som der reelt er behov for, fordi bestyrelsesprocesserne i en stor erhvervsdrivende fond ofte tager længere tid”. Derfor er UNICEF lige nu i gang med at udvikle et helt nyt set-up til katastrofearbejdet, så det i fremtiden vil blive meget nemmere for fondspartnere at udløse akutte fondsmidler som et supplement til de langsigtede indsatser, som stadig er det største fokus i UNICEF’s partnerskaber.

”Vi har stor respekt for den strategiske tilgang og den grundighed, som mange fonde arbejder med. Vi kan samtidig også konstatere, at langt de fleste af de donationer, vi modtager fra fonde, er øremærkede til særlige formål. Det betyder, at vi mangler det, man kan kalde ”u-øremærkede midler”, som vi kan sætte i spil, når en katastrofe rammer et sted i verden, og børn har akut behov for hjælp. Derfor er der behov for nytænkning. Vi kalder metoden for ”Emergencies 365”, og vi ser frem til at gå i dialog med relevante danske fonde om en måde at arbejde med katastrofehjælp på, hvor bevillingerne gives ud fra en række kriterier, og efterfølgende kan udløses med få timers varsel”, udtaler Susanne Dahl, der fremhæver, at metoden mindsker de administrative udgifter for alle partner.

Novo Nordisk og UNICEF indgår globalt samarbejde om forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn

20.11.2019UNICEF Danmark

Sponseret

09.04.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Børnehaver er afgørende for børns muligheder

28.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Lions katastrofehjælp støtter cyklonramte børn i Mozambique

27.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

Førstehjælp fra fonde redder liv!

05.03.2019UNICEF Danmark

Sponseret

World Diabetes Foundation og UNICEF går sammen om at bekæmpe diabetes

18.12.2018UNICEF Danmark

Sponseret

Fantasidyr giver danske skolebørn en bedre hverdag