s IKEA vinderISS Diversity Prize 2017 | CSR.dk

04.05.2017  |  Medarbejder

IKEA vinder ISS Diversity Prize 2017

Indhold fra partner Hvad er dette?

VELUX A/S, IKEA og DR SymfoniOrkestret var nomineret til ISS Diversity Prize, som blev uddelt ved CBS Diversity Day den 27. april 2017. IKEA vandt prisen for deres arbejde med mangfoldige talenter, som har skabt forbedret bundlinje, innovation og forbedret service til IKEA’s mangfoldige kundegruppe.

Det er tredje gang, ISS uddeler ISS Diversity Prize, og i år skulle vinderen findes blandt virksomheder og organisationer, der arbejder struktureret og målrettet med mangfoldige talenter: 

"Det er en stigende udfordring for det danske arbejdsmarked at skaffe medarbejdere med de rette kompetencer. Derfor er det helt afgørende at kunne tiltrække og fastholde mangfoldige talenter med kvalifikationer, som kan optimere den globale konkurrenceevne og bidrage til vækst, innovation og udvikling for det danske erhvervsliv. Derfor vil vi med ISS Diversity Prize 2017 anspore og belønne virksomheder, der arbejder med mangfoldige talenter som en integreret del af forretningen," siger Lotte Hjortlund Andersen, Direktør for People & Culture i ISS Danmark.

Country Talent Manager hos IKEA Danmark, Charlotte Jensen, modtog ISS Diversity Prize på vegne af IKEA

IKEA har skabt transparens om karriereveje 
Lotte Hjortlund Andersen, overrakte ISS Diversity Prize til IKEA, og hun fremhævede, at IKEA vandt prisen for deres dedikerede arbejde med at rekruttere mangfoldigt og at fastholde medarbejdere gennem udvikling: 

"IKEA arbejder struktureret med mangfoldige talenter, og det er helt tydeligt, at det er forankret i deres måde at drive forretning. Det kommer bl.a. til udtryk gennem deres rekrutteringsproces, som sikrer en mangfoldig medarbejdersammensætning og gennem deres fokus på talentudvikling. IKEA anerkender nemlig, at de er nødt til at hjælpe folk fremad, hvis de skal beholde dem. Derfor har IKEA skabt transparens om karrieremuligheder, og det er i dag helt tydeligt for alle medarbejdere, hvordan de kan rykke rundt i organisationen – og alle ledere har pligt til at hjælpe medarbejderne med at se deres potentiale", siger Lotte Hjortlund Andersen

Baggrunden for ISS Diversity Prize
Med flere end 490.000 medarbejdere på verdensplan og 7.200 i ISS Danmark, hvor flere end 130 nationaliteter er repræsenteret, er mangfoldighed en naturlig del af ISS’ DNA. 

"For ISS er mangfoldighed en meningsfuld måde at tage samfundsansvar på samtidig med, at vi skaber positive resultater på bundlinjen. Vi har flere gange dokumenteret, at mangfoldighed øger medarbejdernes engagement og bidrager til positive resultater på bundlinjen. Derfor vil vi gerne anspore og belønne andre virksomheder, der ligesom ISS selv har formået at skabe forretningsmæssige resultater ved at arbejde med mangfoldighed. Samtidig vil vi gerne sætte fokus på aktuelle emner og udfordringer, og derfor vælger vi hvert år et tema, som knytter sig til mangfoldighed," siger Lotte Hjortlund Andersen. 

Det er ISS, der i samarbejde med ISS Diversity Prize-juryen og med bistand fra konsulenthuset proacteur, har indstillet virksomheder til prisen. De startede med et felt på 54 virksomheder, der efter en screening blev skærpet til ti virksomheder, hvis arbejde med mangfoldige talenter udmærkede sig. De ti virksomheder har været gennem en dybdegående undersøgelse, som har ført til tre nomineringer: VELUX A/S, IKEA og DR SymfoniOrkestret. De nominerede virksomheder er bl.a. blevet bedømt på, om de arbejder struktureret med mangfoldighed gennem etablerede politikker og rekrutteringsprocesser, der sikrer en mangfoldig sammensætning af talenter, samt arbejder struktureret med at fastholde og udvikle mangfoldige talenter. Samtidig skulle virksomhedens strategiske arbejde med mangfoldige talenter afspejle sig på bundlinjen. 

Du kan læse mere om ISS Diversity Prize, juryen, udvælgelsesproceduren samt de nominerede her

Mere fra ISS Facility Services A/S

ISS Facility Services A/S

www.dk.issworld.com

CR policy The Corporate Responsibility Policy was approved by the Board on March 1, 2011 1. PreambleAs a global company and one of the world’s largest private employers with more than 500,000 employees serving 200,000 customers in more than 50 countries,ISS influences the lives of many people and has an extensive interface with societies around the globe. Our long-term sustainable business su…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere