Københavnske skoler i kamp mod vandspild

Alle 70 skoler i Københavns Kommune er ved at få nye vandhaner. Det sker efter et succesfuldt testprojekt om at spare på vandet, som også har vist sig at sikrer mod, at der ikke opstår oversvømmelser.

100.000 kr. Så meget regner man med, at de 70 københavnske skoler hver vil kunne spare pr. år, når de får udskiftet samtlige vandhaner på skolerne.

Projektet er sat i gang af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune efter en test på Tingbjergskolen, hvor man nåede en besparing på 30 procent på vandforbruget ved at installere nye vand- og energibesparende vandhaner.

De gode resultater har banet vejen for en bevilling på seks mio. kr. til, at samtlige 70 skoler i Københavns Kommune kan få nye armaturer, og det projekt er nu ved at blive ført ud i livet.

Hurtige resultater

Valby Skole var en af de første skoler, der fik udskiftet alle sine vandhaner, og her gentog de positive resultater fra testprojektet sig hurtigt.

Således var forbruget af vand i august 2017 på 159 m3, mens det i samme måned året før lå på 237 m3. Det er en besparelse på 33 procent.

Udover at det naturligvis betyder, at der bliver sparet på vandet og dermed pengene, gør det også hverdagen lettere for skolerne på andre måder.

730 børneinstitutioner er næste skridt

De nye vandhaner er automatiske, så der kan ikke længere ske oversvømmelser, hvis elever glemmer at slukke for vandet, for man kan slet ikke glemme det – de nye armaturer slukker nemlig af sig selv.

Samtidig er vandhanerne robuste, så på Tingbjergskolen, som har haft armaturerne i længst tid, har man ikke oplevet, at de er blevet ødelagte siden udskiftningen.

Efter succesen med de nye vandhaner på skolerne i Københavns Kommune, er næste skridt at føre projektet videre i kommunens 730 børneinstitutioner.

---

En version af denne artikel har været bragt på Vand Med Omtanke.

---

Fik du læst: 8 spørgsmål, du skal overveje, når du vælger din nye vandhane eller bruser.

31.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Varmt eller koldt vand til opvasken?

17.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Boligforening får kæmpe tilskud for at handle miljørigtigt

03.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Københavnske skoler i kamp mod vandspild

19.11.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

10 simple tips til at spare på vandet

05.11.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Bilvask er billigst i vaskehal

22.10.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Vandets holdbarhedsdato - bedst før om tusind år