Klima og sundhed er to sider af samme sag

På nogle af de sidste sider i en rapport fra PWC om virksomheders rapportering på verdensmålene i 2017, gemmer der sig noget vigtig information. Ud af de 15 lande, som rapporten undersøger, går befolkningerne i over halvdelen af landene væsentligt mere op i verdensmål 3, der handler om sundhed, end virksomheder gør.

Det er et problem. På kort sigt kan man sige at virksomhederne nok går glip af en del kunders opbakning og loyalitet. For ikke at tale om at de beregninger der viser, at en indsats på verdensmål 3 om sundhed har et markedspotentiale på 1.800 milliarder dollars i 2030. På længere sigt er problemet meget større.

”Hvor langt vi når med arbejdet med sundhed, er både en indikator og en drivkraft i forhold til de andre mål. Fordi en sund produktiv befolkning, som kan fungere i livet og bidrage til en bedre verden, er en bedre drivkraft i bæredygtig udvikling. Samtidig er meget af det, der gør os syge, ting, der gør planeten syg. Det handler om den måde vi forbruger på, bevæger os på, arbejder på, producerer på – alt det har en helt klar impact på vores sundhed,” siger Charlotte Ersbøll, som er ansvarlig for at drive den ”action platform” FN’s Global Compact har oprettet med navnet ¨Health is Everyone’s Business”. 

Første gang i 18 år
Det er første gang i Global Compacts 18 år lange historie at sundhed er kommet specifikt og konkret på organisationens dagsorden. Ifølge Charlotte Ersbøll er det i bæredygtighedssammenhæng ikke nogen helt nem sag at sætte sundhed på en dagsorden, der som regel handler om klima eller produktionsforhold eller grøn energi.

Så arbejdet i Health is Everyone’s Business handler om at samle en bred skare af virksomheder, som interesserer sig for sundhed og deres egen påvirkning af sundhed, og sætte dem sammen med eksperter, civilsamfundsorganisationer og FN-systemet. Målet er at hjælpe virksomheder med at forstå, hvordan de påvirker sundhed – deres health impact – og at handle på den viden. Både ved at nedbringe potentielle negative måder virksomheder påvirker sundhed og ved at accelerere deres positive health impacts.

Nærmiljøet skal tænkes ind
”Det er vigtigt at understrege, at sundhed, når vi taler om det fra et virksomhedsperspektiv, er meget, meget mere end medarbejdersundhed. Men det er samtidig tydeligt fra de første måneders arbejde i projektet, at der ligger en stor opgave i at få anskueliggjort, hvordan virksomhederne bidrager til sundhed ud over medarbejdersundhed,” siger Charlotte Ersbøll.

Læs mere: 17.000 nede med stress hver dag

Det første skridt i det arbejde er, at tænke medarbejdernes og virksomhedens nærmiljø ind i sine programmer for medarbejdersundhed. En amerikansk undersøgelse, udgivet af the Robert Wood Johnson Foundation, har således vist, at hvis man virkelig vil have effekt af sine medarbejdersundhedsprogrammer, så skal man ud og ramme de miljøer, medarbejderne færdes i, når de ikke er på arbejde. Det kan f.eks. være at samarbejde med lokale supermarkeder om tilbud og lavere priser på sunde varer eller med skoler om at tilbyde familiekurser i sund kost eller med kommunen om at få transportforhold i forbindelse med ens virksomhed, der opfordrer til bevægelse.

Rockwool og sundheden
Men det kan også handle om noget helt andet end medarbejderne. Det kan handle om at se på sine produkter i et sundhedsperspektiv. Det har danske Rockwool gjort og konstateret, at deres stenuldsprodukter f.eks. kan skærme mennesker i byer mod nogle af de faktorer, der påvirker deres sundhed negativt, f.eks. støj og vibrationer der kommer af at leve tæt sammen og nær tæt trafik, eller modvirkning af effekterne af ”energy poverty”, hvor boligerne er kolde og fugtige så beboerne bliver både syge og stressede og ikke formår at passe skole eller arbejde, eller brugen af deres produkter til at dyrke grøntsager i tæt bebyggede miljøer.

”Det er interessant at se, hvordan virksomheder kan angribe sundhedsområdet fra en helt anden vinkel end den traditionelle sundhedsvinkel, hvor det ofte kommer til at handle om hvad medicinalselskaberne eller fødevaresektoren gør,” siger Charlotte Ersbøll, og anerkender at disse brancher da også har en helt central rolle at spille i arbejdet med verdensmål 3 om sundhed. Derfor har Health is Everyone’s Business da også et spor, som skal kigge på, hvordan fødevareindustrien og dens stakeholders kan få skabt en ny samtale, der kan drive bæredygtig forandring på den lange bane.

Lidt mindre mindfulness
Hvis man som virksomhed gerne vil engagere sig i sundhedsområdet, så har Charlotte Ersbøll nogle gode råd til det.

Det starter med, at man skal kortlægge, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker sundhed. Den mest direkte påvirkning har man altid i forhold til sine medarbejdere, så i første omgang skal man undersøge, hvordan man bedst kan bidrage til deres fysiske og mentale sundhed. Her er et godt råd, at man skal passe på med at iværksætte aktiviteter, der ikke angriber de grundlæggende vilkår.

En af virksomhederne i Health is Everyone’s Business-projektet oplevede f.eks., at de havde langt flere langtidssygemeldinger relateret til stress end tidligere. Ved at involvere medarbejderne fandt de ud af, at mange var stærkt bekymrede for deres økonomi; om de sparede nok op til pension, om de kunne hjælpe deres børns til at få en uddannelse, og om de kunne blive boende i deres hjem. Med den viden var det ikke så sært, at virksomhedens tilbud om mindfulness og fitnesshold ikke påvirkede medarbejdernes stress-niveau væsentligt.

”Virksomhederne vil jo gerne gøre det godt i forhold til medarbejdersundhed, men det kan komme til at virke som symbolpolitik og ikke have den store effekt, hvis man ikke forstår, hvad medarbejderne egentlig har brug for,” siger Charlotte Ersbøll.  

Muligheder og ansvar på tværs af værdikæden
Det største arbejde vil for mange virksomheder bestå i at se på, hvilke muligheder man har for at påvirke sundheden på tværs af sin værdikæde. Det kan være alt fra den måde man producerer, markedsfører eller udvikler sine produkter: forurener man i nærmiljøet, udnytter man sit spildevand, hvordan sikrer leverandører deres arbejderes sundhed– også i andet og tredje led, og hvordan er sammenhængen mellem virksomhedens erklærede intentioner og den lobbyvirksomhed de udfører eller er en del af?

”Det er ikke ukendt, at virksomheder bliver kritiseret for at stå i vejen, når myndigheder gerne vil gennemføre nye sundhedsfremmende politikker og lovgivninger. Så man skal også prøve at forstå hvordan man kan samarbejde med myndigheder og politikker om at fremme sundhed,” siger Charlotte Ersbøll.

Der er med andre ord nok at tage fat på, når det handler om virksomheder og sundhed. Health is Everyone’s Business har da også som sin erklærede ambition, at verdensmål 3 skal være
et mål, hos alle virksomheder i alle sektorer på tværs af deres aktiviteter i deres værdikæde og uanset om de er store eller små.

Et roadmap på vej
En lang række aktiviteter er i gang, men et af de første konkrete produkter vil være udgivelsen af et ”roadmap to healthy business action” i forbindelse med FN’s generalforsamling i slutningen af september i år.

Læs mere: 'Erfaringer fra Danmark er et godt sted at starte'

Roadmappet vil bl.a. benytte sig af den viden, der blev opsamlet, i forbindelse med et arrangement afholdt af Health is Everyone’s Business i juli måned. Med deltagere af virksomheder, NGO’er, forskning og FN diskuterede man, hvordan man kan samarbejde om sundhed. Der var fokus på mental sundhed på arbejdspladsen, hvordan børnefedme kan bekæmpes gennem tiltag i markedet, hvordan kvinders sundhed kan styrkes i leverandørkæden, og hvordan klimaforandring og sundhed hænger sammen. Rambøll Management Consulting er i den forbindelse i gang med at indsamle viden om de virksomhedstiltag, der dokumenteret skaber størst impact.

”Det er jo sådan, at når vi ikke lykkes med at levere på alle de andre verdensmål, føler vi det på vores egen krop: på sundheden og vores velbefindende. Måske er det der vi skal starte, for det er det der er vigtigt for os som mennesker: at være sund og rask og kunne fungere i hverdagen. Og det kan man ikke hvis man ikke får mad nok, eller ikke kan trække vejret, eller hvis vandet gør én syg eller arbejdspladsen gør én trist. Sådan er det bare,” afslutter Charlotte Ersbøll.