Ny eksportmodel med samarbejde i fokus
CLEAN har igennem de sidste 3 år arbejdet med en innovativ tilgang til internationalisering for danske virksomheder og organisationer. Dette har ført til udviklingen af en helt ny internationaliseringsmodel The Competitiveness Amplification Model.
En ny tilgang til verdens klima- og miljøudfordringer
For lidt over 3 år siden gik CLEAN og Industriens Fond sammen om at udvikle et projekt, der havde til formål at teste en ny metode for, hvordan verdens klima- og miljøudfordringer kunne adresseres. Dette projekt fik navnet Complex Cleantech Solutions, og har arbejdet med en metode, hvor projektmuligheder i udlandet er blevet identificeret ud fra, hvor der var en konkret markedsefterspørgsel efter danske løsninger. Danske virksomheder har herefter samarbejdet om at skabe holistiske løsninger på de forskellige klimaudfordringer i co-creation med de lokale myndigheder rundt om i verden.
Nu har projektet nået enden, og erfaringer med løsningsorienteret co-creation er blevet samlet i en større rapport og brugt til at udvikle en helt ny model for, hvordan man succesfuldt kan bruge metoden til internationalt samarbejde i fremtiden.
The Competitiveness Amplification Model
Modellen har til formål at styrke konkurrenceevnen hos danske virksomheder, og ikke mindst cleantech sektoren, ved at øge efterspørgslen for cleantech-løsninger på det internationale marked. Modellen er baseret på fire hovedelementer:" Pull "," Analyze "," Organize "og" Co-create "og bruger dansk Cleantech som sit input og "Increased Global Competitiveness« som dens output. Modellen er dog replikerbar på tværs af brancher og sektorer.
Modellen antager, at der allerede eksisterer et pull, eller efterspørgsel på cleantech-løsninger, om end det er begrænset. Modellen forsøger at styrke dette pull indtil efterspørgsel er stor nok til, at der kan laves et projekt. Det andet trin i modellen er Analyze, der indebærer en analyse af markedet, der oftest starter på makro-niveau for derefter at snævre feltet ind til et konkret projekt når pull øges.
Det næste trin Organize samler de interessenter, der kan engageres til at skabe en løsning som en samlet gruppe på det identificerede projekt. Det indebærer at skabe dialog mellem interessenterne og opbygge robuste relationer.
Sidste trin Co-creation fokusere på at skabe en holdbar løsning i fællesskab. Tankegangen er her, at en løsning der er udviklet gennem en engageret dialog med alle berørte parter vil være længerevarende og være i stand til at konkurrere teknologisk og kommercielt mod andre traditionelle løsninger.
Øget dansk konkurrenceevne på den internationale arena
I Danmark findes der mange SMVer indenfor cleantech, og selv de større virksomheder er små sammenlignet med internationale konkurrenter. Derfor er denne innovative tilgang, med at sammensætte holistiske løsninger, der udarbejdes i fællesskab med de lokale myndigheder en god vej frem, hvis danske virksomheder skal øge deres konkurrenceevne på den internationale arena. CLEAN er glade for at bidrage til vækst for danske virksomheder ved hjælp af denne nye model, og ser frem til at videreudvikle og bruge metoden i det fremtidige arbejde med internationalisering.
Du kan læse hele rapporten om erfaringerne fra Complex Cleantech Solutions her
Se en videointroduktion til The Competitiveness Amplification Model