Ny klimaplan skal finde CO2-besparelser på seks procent
Klima-, energi,- og bygningsminister Martin Lidegaard præsenterede i dag regeringens nye klimaplan, der skal sikre, at Danmark når sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020. Erhvervsorganisationer frygter, at reduktionsmålet vil betyde flere afgifter og dermed forringet konkurrenceevne.
Regeringens klimaplan kort
- Regeringens mål er at reducere Danmarks samlede drivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Det er ifølge regeringen nødvendigt for at bringe udviklingen på rette spor frem mod det langsigtede EU-mål om en reduktion på 80-95 pct. i 2050 i tråd med klimavidenskabens anbefalinger.
- Regeringen ønsker med den ambitiøse indsats i Danmark at vise andre lande, at det kan lade sig gøre at reducere udledningerne markant samt vise, at grøn omstilling kan forenes med fortsat vækst og velfærd.
- Der er reduktionspotentialer i alle sektorer, men det vurderes at have omkostninger at realisere 40 procent målet i 2020.
- Nogle reduktionstiltag kan gennemføres med samfundsøkonomiske gevinster til følge, mens andre reduktionstiltag kun kan gennemføres med betydelige samfundsøkonomiske omkostninger.
- Generelt gælder, at de mest samfundsøkonomisk fordelagtige reduktioner opnås, hvor der er synergi mellem klimahensyn og andre mål og prioriteter. Derfor er det som udgangspunkt mest omkostningseffektivt at integrere klimahensynet på tværs af andre politikområder.
Kilde: Klima-, Energi,- og Bygningsministeriet
Danmark mangler at reducere CO2-udledningen med seks procent svarende til fire millioner ton frem mod 2020, hvis regeringens mål om at mindske CO2-udledningen med 40 procent i forhold til 1990-niveauet, skal indfries.
Hvordan målet bliver nået, startede Klimaminister Martin Lidegaard i dag diskussionen om, da han fremlagde regeringens nye Klimaplan med undertitlen På vej mod et samfund uden drivhusgasser.
Læs også: Kom tilbage i klimakampen
Sammen med klimaplanen offentliggjorde ministeren et såkaldt Virkemiddel-katalog, der indeholder en lang række potentielle CO2-reducerende tiltag i primært transportsektoren, landbruget, bygninger og affaldssektoren. Martin Lidegaard understregede, at det langt fra er alle tiltagene i det knap 100 sider store katalog, der er nødvendige at gennemføre. De skal i stedet betragtes som et idékatalog, der giver overblik over, hvor de største og billigste reduktioner ligger, forklarede ministeren.
Frygter højere afgifter
En del af tiltagene i Virkemiddel-kataloget omhandler øgede afgifter på blandt andet fossile brændsler, og det fik flere af de erhvervsorganisationer, der var inviteret med på dagens pressemøde til at understrege, at større afgiftsbyrder så absolut ikke er det, de danske virksomheder har brug for i øjeblikket.
Vi løser ikke klimaudfordringen ved at øge afgifterne yderligere, konstaterede Karsten Dyvad, der er administrerende direktør i DI.
Men ministeren siger jo også selv, at den grønne omstilling ikke må være en udgift for virksomhederne, så jeg siger det bare for en god ordens skyld, fortsatte Karsten Dybvad med et smil.
Samme budskab havde Lars Hvidtfeldt, der er vicepræsident i Landbrug og Fødevarer. Han advarede om, at regeringen ikke må blive overambitiøs på klimaområdet.
Der er ikke behov for, at vi påfører erhvervslivet flere afgiftsbyrder, for det svækker konkurrenceevnen og vi risikerer, at flere virksomheder flytter produktionen ud af landet, sagde Lars Hvidfeldt. Han understregede, at landbrug- og fødevarer-sektorerne har plukket de lavt hængende frugter på klimaområdet, og at de kommende bliver meget dyrere.
Lidegaard: Ingen afgiftsstigninger
Matin Lidegaard forsøgte dog flere gange på dagens pressemøde, at berolige erhvervsorganisationerne ved at fastslå, at det ikke bliver virksomhederne, der kommer til at betale regningen for CO2-besparelserne i form af øgede afgifter.
Regeringen har ikke planer om at sætte afgifterne op. Vi fører en ansvarlig økonomisk politik og en ansvarlig klimapolitik. Vi kan begge dele på én gang, understregede Martin Lidegaard.
Regeringen vil i løbet af det kommende folketingsår fremlægge forslag til en klimalov. Klimaloven skal skabe fremdrift og gennemsigtighed i klimapolitikken og vil blandt andet indeholde krav om en årlig klimaredegørelse, som skal vise, om Danmark er på den rette vej mod målet om 40 procents drivhusgasreduktion i 2020.