Ny rapport om nettets grønne helte og sorte skurke
Greenpeace har uddelt karakterer til en lang række af nettets største aktører inden for e-handel, sociale medier og underholdning. Apple, Google og Facebook får ros, mens det halter for Netflix.
At internettet er en strømsluger af dimensioner kommer efterhånden bag på de færreste. Det kan imidlertid være svært at få overblik over, hvor den megen strøm, de store servere bruger, rent faktisk kommer fra. Det laver en rapport fra Greenpeace nu om på.
Læs også: Tesla på taget
Med “Clicking Clean: Who is Winning the Race to Build a Green Internet?” samler miljøorganisationen oplysninger om strømforbrug og ikke mindst kilder til dette forbrug fra en lang række (knap 70) af nettets største aktører inden for streaming, onlinehandel, søgning, sociale medier og anden underholdning.
Ud fra, hvor de mange tjenester og virksomheder henter deres elektricitet, og deres generelle politik, transparens og indkøbsstrategi på området, har Greenpeace tildelt dem karakterer fra A til F. Deres klimabelastning afhænger således i høj grad af, om der er tale om “grønne” eller “sorte” klik - altså om strømmen til de enorme datacentre er produceret med vedvarende energi eller fossile energikilder.
Apple i top – Netflix skraber bunden
En af rapportens absolutte topscorere er den amerikanske gigant Apple, der henter 83 procent af sin elektricitet fra rene kilder. Også på politikområdet er det stort set lutter topkarakterer til iPhone-producenten, kun på Advokacy (altså indsatsen for at fremme VE) må man ’nøjes’ med et B. Det er tredje år i træk, Apple indtager lederpositionen.
Også bl.a. Google, Facebook, Youtube og Instagram får topkarakteren A, ligesom der er roser til datacenterudbyderen Switch, der kører 100 procent på VE. I den anden ende af skalaen er der knap så pæne ord til bl.a. Netflix, verdens største streamingsite af serier og film, der ifølge Greenpeace halter langt bagefter, bl.a. med et energimix, der er over 80 procent fossilt, og tillige en ringe grad af gennemsigtighed.
“Netflix underholder hele verden med fantastiske film og serier, men det skuffer dybt, at selskabet gør det med fossile brændsler som kul. Netflix skylder de mange millioner filmelskere og ikke mindst klimaet at komme på banen og forpligte sig til 100 procent vedvarende energi. Videostreaming vokser massivt, og det skaber et stærkt pres på klimaet, hvis ikke selskaber som Netflix tager ansvar for klodens ve og vel og sikrer, at deres strømforbrug produceres med vind og sol fremfor kul,” siger klima- og energimedarbejder hos Greenpeace, Tarjei Haaland.
Netop streamningtjenesterne er blandt de afgørende aktører i denne sammenhæng. I 2020 forventer man således, at videostreaming vil stå for 80 procent af verdens samlede nettrafik. Netflix alene repræsenterer allerede over en tredjedel af al nettrafik i Nordamerika og ekspanderer på verdensplan for tiden. Det kan derfor have store, negative konsekvenser for klodens CO2-udslip, hvis altså streamingstrømmen ikke bliver hentet fra fornybare kilder.
Også vigtigt i Danmark
De mulige klima- og energimæssige konsekvenser fra datacentre er også blevet højaktuelle i Danmark, hvor Apple vil placere sig i Viborg og Facebook i Odense. Ifølge Greenpeace-beregninger kan vi forvente, at Apple-centeret vil stå for op mod 2,8 procent af Danmarks samlede strømforbrug, mens det for Facebook-centerets kan hedde over fire procent.
Læs også: Ny klimarapport giver grønne anbefalinger
“Det er et stort skulderklap til den grønne omstilling i Danmark, når Apple og Facebook vælger at bygge sine datacentre i et af de mest progressive lande indenfor grøn energi. Men det er også vigtigt at være opmærksomme på, at centrene vil blive nogle seriøse strømslugere. Derfor er det afgørende, at selskaberne investerer i ekstra vedvarende energi, der svarer til de store mængder strøm, som det vil kræve at køre centrene,” siger Tarjei Haaland.
Blandt rapportens andre bundskrabere kan nævnes Twitter (F, kun 10 procent VE), Pinterest (F), Reddit (F) og de to kinesiske giganter Alibaba (D) og Baidu (F), der lever på bl.a. 67 procent kul.
-AK