24.08.2016  |  Klima, miljø og energi

Nyt kæmpebatteri i Nordhavn baner vejen for mere grøn energi

Indhold fra partner Hvad er dette?

DONG Energy’s elnetselskab Radius og ABB skal installere et stort batteri i det nye boligområde Nordhavn i København. Batteriet vil være med til at gøre elnettet mere fleksibelt, hvilket er afgørende for samfundets grønne omstilling.

Vinden blæser ikke altid, og solen skinner kun om dagen. Vi har imidlertid brug for pålidelig og stabil el døgnet rundt – også på vindstille dage. Lagring af energi i batterier og en mere fleksibel indretning af elnettet er derfor vigtig for omstillingen til grøn energi.

Nu installeres det første store batteri i det danske elnet. Det vil ske i Nordhavn, der bliver et nyt vækstområde i København. DONG Energy’s elnetselskab Radius har netop indgået kontrakt med automations- og energivirksomheden ABB om levering af et såkaldt Li-ion-batteri, der skal installeres i januar 2017.

Fuldt opladt kan batteriet forsyne 60 husstande i et døgn. Nordhavns batteri skal ses som et demonstrationsprojekt. Det betyder, at lignende projekter i fremtiden vil kunne drage nytte af erfaringerne fra dette projekt.

Bæredygtigt energisystem i Nordhavn

Nordhavn, der udvikles af By & Havn, er et nyt vækstområde i København, og ambitionen er at skabe fremtidens bæredygtige bydel. Når området er fuldt udbygget vil der være 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Så befolkningsmæssigt bliver bydelen større end eksempelvis Viborg og Bornholm. Flere af bygningerne vil selv producere elektricitet ved hjælp af solceller og andre former for vedvarende energi. Nytænkningen gælder også infrastrukturen og samspillet mellem el, fjernvarme/fjernkøling og vand/spildevand.

Kæmpebatteriet udspringer af projektet ’EnergyLab Nordhavn – nye energiinfrastrukturer i byer’, der undersøger fremtidens energiløsninger. Projektet bruger Nordhavn til at teste, hvordan man kan sammentænke el, varme, energieffektive løsninger og elektrisk transport i et intelligent og fleksibelt energisystem. Foruden Radius og ABB deltager bl.a. DTU, Københavns Kommune og Danfoss også i projektet.

Nye krav til elnettet i fremtiden

Ifølge Vice President i Radius Anders Vikkelsø vil batterier være en af de teknologier, vi kommer til at skulle forholde os til og uddyber:

”I de kommende år vil energiproduktionen svinge mere, end vi er vant til, og forbrugsmønstrene vil ændre sig på grund af den grønne omstilling. Med batteriet i Nordhavn kan vi lære mere om, hvordan vi skal designe elnettet, så det passer til den verden, vi vil møde om nogle få år.”

Anders Vikkelsøs forventning til batteriers udbredelse er også understøttet af prisudviklingen. Pris har tidligere været en barriere for at installere batterier i stor skala, men de seneste år er prisen faldet markant. Det baner vejen for mere grøn energi. Dertil kommer, at vedvarende energikilder som sol og vind falder drastisk i pris i disse år. Hvis energien bliver høstet, lagret og distribueret på en billig og effektiv måde, er det et rygstød til samfundets grønne omstilling.   

Tags: Ørsted

Mere fra Ørsted

Ørsted

www.dongenergy.com

  • info@orsted.dk
  • 99 55 11 11
  • Kraftværksvej 53 - Skærbæk , 7000 Fredericia

Vi vil skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi Klimaforandringer er en af de største udfordringer for livet på jorden. I dag kører verden primært på fossile brændsler. Vi bliver nødt til at ændre den måde, vi forsyner verden med energi på, og skifte fra sort til grøn energi. Hos…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere