Plastikposeforbud på vej i Frankrig – delte meninger herhjemme

Fra d. 1. juli skal det være forbudt at udlevere og sælge engangsplastposer i alle franske butikker, supermarkeder etc. Forkert løsning herhjemme siger industrien, mens miljøorganisationer hylder det franske forbud og efterlyser en mere cirkulær tankegang.

Plastikposer der ender i naturen er et stort miljøproblem overalt i verden. Frankrig er på vej med et forbud for at tackle problemet, mens der er delte meninger om indgangsvinklen herhjemme. Foto: Flickr/Chris Guy.

06.04.2016

Anders Kampmann, CSR.dk

Står det til den franske miljøminister, Ségolène Royal, så skal der til sommer sættes en effektiv stopper for landets store forbrug af indkøbsposer i plastik. Med virkning fra den 1. juli vil hun nemlig have indført et totalt forbud mod at både udlevere og sælge engangsplastikposer i alle typer butikker, herunder detailhandlen, skriver DR. I stedet kan forbrugeren få lov til at købe en papirspose eller et stofnet af mere langtidsholdbar karakter – eller selvfølgelig medbringe noget hjemmefra.

Læs også: Båd af affaldsplast skal tackle forurening

Ifølge tal fra landets miljøministerium bruger franskmændene hvert år omkring 17 milliarder plastikposer (ca. 257 pr. indbygger), hvoraf næsten halvdelen ender på gaden eller i naturen. Derfor vil man altså nu fra det offentliges side tage skridtet fuldt ud og forbyde de populære poser.

Det vil gøre Frankrig til lidt af en firstmover i vestligt regi. Den amerikanske storby San Francisco valgte sidste år at forbyde salg af plastikvandflasker op til ca. 0,6 liter på offentlige steder, og flere andre amerikanske byer har delvise forbud eller afgifter på plastikposer, ligesom Mexico City i 2009 sagde stop for ikke-genanvendelige plastposer, men for at finde lignende tiltag på landsplan skal vi faktisk til verdens (såkaldte) udviklingsregioner.

I Bangladesh bar kasserede plastikposer, der blokerede kloakker og vandledninger, en stor del af skylden for de to store oversvømmelser i 1988 og ’98, der lagde to tredjedele af landet under vand, hvilket førte til et gennemgribende forbud i allerede i 2002. Sydafrika fulgte trop i 2003 med en lov mod de tyndeste typer plastposer, og i den lille centralafrikanske stat Rwanda – landet mange nok kender bedst for folkemordet i 1994 – har man siden 2008 haft et totalforbud mod alle typer plastikposer.

Forbuddet, der er en del af landets Vision 2020-bæredygtighedsplan, blev indledt med gunstige skatteaftaler for at anspore virksomheder til at genbruge i stedet for at producere nye plastposer og fik på den måde skabt et nyt marked for miljøvenlige poser. Og da det bliver ret strengt håndhævet – udlændinge, der rejser ind i landet får eksempelvis konfiskeret poser fra bagagen – har det hen ad vejen gjort hovedstaden Kigali til en af Afrikas reneste byer.

Afgifter virker bedre i Danmark
Alligevel mener miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen ikke, at et tilsvarende forbud, eller et i stil med det, Ségolène Royal lægger op til, vil være den rigtige løsning i dansk regi. Det skyldes både de strukturelle forskelle mellem landene, men også den afgiftsbaserede tilgang, vi har valgt herhjemme.

Plastikposer i tal

En dansk borger bruger i gennemsnit pr år:

  • 79 plastposer
  • Heraf 4 ’single-use’-poser 

Det samlede danske forbrug af plastbæreposer er i alt godt 400 mio. 

99 % af plastemballagen fra danske husholdninger, inkl. plastbæreposer, bliver enten genanvendt eller energiudnyttet. 

En EU-borger bruger i gennemsnit pr. år:
  • 198 plastbæreposer
  • heraf er de 171 ’single-use’ poser
  • 22 ’multi-use’ poser
  • 5 er bionedbrydelig plast 

I EU ender plastposerne deres liv sådan:

  • 6,6 % genanvendes
  • 39,1 % bliver energiudnyttet
  • 47,7 % går til deponi/losseplads
  • 4,6 % henkastes i naturen

Kilde: Plastindustrien

”Denne løsning synes jeg egentlig giver umiddelbar god mening – i lande som Rwanda! Fælles for de fleste af disse lande er nemlig, at de har ikke en infrastruktur, der gør det muligt at indsamle og genanvende plastposerne. Derfor er et forbud her en hurtig og effektiv løsning. Men selvom forbuddene kan virke som en nem løsning på et konkret problem, så mener jeg langt fra, det er hensigtsmæssigt i vores del af verden”, skrev hun på sin blog i september 2014, og pegede i stedet på læren fra Irland, der indførte en plastposeafgift i 2002. Den gav millioner i statskassen og skar næsten 95 procent af forbruget pr. indbygger. 

”I Danmark har vi netop en sådan afgift på plastbæreposer. Den blev indført i 1992 og resulterede i en halvering af forbruget. I dag er vi det land i EU, der bruger næst færrest engangsposer.”

Endelig fremhæver Helle Fabiansen også de miljørelaterede perspektiver ved et plastforbud. De stof- eller papirsposer, franskmændene skal til at vænne sig til, hvis altså forbuddet bliver til virkelighed, er ifølge hende nemlig ikke entydigt mere miljøvenlige end plastikversionerne.

Hun henviser til en undersøgelse fra EU-kommissionen fra 2011, der analyserede miljøbelastningen fra både plastbæreposen og dens alternativer, og konkluderer at plastikposen faktisk er bedre for miljøet end papir- og bomuldsposer, primært pga. af den relativt store mængde energi og de ressourcer, bl.a. vand, der bruges på fremstillingen.

Danskerne skal ændre vaner
Den holdning er man ikke som sådan uenig i hos miljøorganisationerne, men der er bestemt også opbakning til det franske initiativ.

”Signalværdien i et forbud er rigtig god, og vi så uden tvivl gerne et lignende forbud i Danmark, altså et rettet mod både de helt tynde og de ’normale’ plastbæreposer som vi kender dem fra supermarkederne. Men det er rigtigt, at papirsposer heller ikke er fremtiden, og derfor handler det ligeså meget om en adfærds- og vaneændring hos de danske forbrugere. Vi er blevet immune over for den nuværende afgift på poserne, og vi er alt for dårlige til at genbruge dem, og det er et kæmpe ressourcespild”, siger miljøbiolog og grundlægger af NGO’en Plastic Change, Henrik Beha Pedersen.

Han bliver bakket op af Greenpeace, hvorfra man ligeledes peger på den lave genanvendelsesgrad som en stor udfordring.

”Plastikforurening i verdenshavene er et kæmpe miljøproblem, og det er i høj grad også de små tynde poser, dem fra grøntafdelingen osv., der ikke er afgiftsbelagte, som ender i naturen, og som vi derfor mener bør forbydes fuldstændig. Derudover handler det i høj grad også om, at vi både som forbrugere og samfund generelt skal være bedre til at genanvende poserne, og for den sags skyld også vandflasker og lignende”, siger politisk rådgiver i Greenpeace Danmark, Jan Søndergård.

Cirkulær økonomi i stedet for ressourcespild
På den baggrund efterlyser Henrik Beha Pedersen en omstilling til en langt mere cirkulær økonomisk tankegang, sådan som eksempelvis Ellen MacArthur-fonden fremstiller den, og en konkret opgradering af de poser, der i dag er tilgængelige i de danske supermarkeder, tøjforretninger osv.

”Vi skal vende os meget mere til de cirkulære principper, hvor vi indstiller os på, at der ikke skal gå noget til spilde i produktion og forbrug, og at alt skal kunne genbruges. Vi bør udvikle nogle indkøbsnet af kraftigere, mere bæredygtigt plastik, der kan genbruges 100-vis af gange, og samtidig sørge for, at forbrugerne tager præmissen til sig og ikke smider dem ud. Og endelig skal vi (i Plastic Change, red.) arbejde for en samlet politik på plastområdet, der understøtter det langsigtede, cirkulære forbrugsmønster”, slutter Henrik Beha Pedersen.

Læs også: Mere plastik end fisk i verdenshavene i 2050

Ifølge bl.a. organisationen Earth Policy Institute bruger menneskeheden på verdensplan ca. 1000 milliarder plastikposer om året, eller omkring to millioner hvert minut. Tal fra det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA viser, at omkring 90 procent af de knap 4 mio. ton plastikposer og indpakning, der bliver produceret årligt, bliver smidt ud. Heraf ender 10 procent ifølge FN i verdenshavene. Se i øvrigt skuespilleren Jeff Bridges tale for et plastfrit samfund på vegne af Plastic Pollution Coalition.

ista Danmark A/S

Sponseret

CO2- rapportering skaber overblik og styrker den grønne omstilling

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

05.06.2025BSR

Sponseret

Advancing a People-Centered Approach to Sovereign Debt

08.05.2025BSR

Sponseret

The EU AI Act: Where Do We Stand in 2025?

28.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

11.03.2025CSR.dk

Eksplosion i greenwashingsager: Ventetiden stiger

11.02.2025Compass Group Danmark A/S

Sponseret

Mavens Hule 2025 søger fremtidens fødevareiværksættere

04.02.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi.

17.01.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Kinnarps testlaboratorie

14.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Compliance? Skab engagement med DMA.

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
SustainImpact ApS
Kursus
Business Cases 2.0 - Aarhus

SustainImpact tilbyder Business Case 2.0 kursus gennem vores langvarige samarbejdspartner Faarup & Partners. Traditionelt har man besluttet om projekter ud fra et snævert fokus på økonomi og tid. Fremadrettet er der brug for i langt højere grad at indtænke værdi i et bredere perspektiv, så man sikrer, at de bedste løsninger bliver valgt. Vi kalder denne tilgang for Business Cases 2.0.

Dato

03.06.2025

Tid

09:00

Sted

Aarhus

Dagrofa aps
Kursus
Deltag i kulinarisk masterclass: ’Ansvarlig fisk på tallerkenen’

Den 3. og 10. juni inviterer Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinariske masterclasses i henholdsvis Odense og Ishøj.

Dato

03.06.2025

Tid

13:00

Sted

Odense og Ishøj

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: Alt du skal vide om ISO 27001

Lær om krav og fordele ved en ISO 27001 certificering. Er der krav til, at din virksomhed skal have en ISO 27001 certificering, eller er du blot nysgerrig på at vide mere om standarden? Deltag i vores webinar den 4. juni og få indsigt i, hvordan certificeringen kan hjælpe din virksomhed med informationssikkerhed og compliance. Falk Lange, som er Head of Information Security Management System hos TDC Erhverv, er med på webinaret og vil fortælle om deres erfaringer med ISO 27001 og NIS2.

Dato

04.06.2025

Tid

13:00

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Risikobaseret intern audit af ledelsessystemer

ISO ledelsessystemstandarderne stiller krav om, at virksomhedens ledelsessystem tager udgangspunkt i risici og muligheder.

Dato

11.06.2025

Sted

Odense

DTU
Event
Executive MBA Breakfast Club

Discover how you can elevate your leadership career and bring significant value to your company with an Executive MBA from DTU.

Dato

11.06.2025

Tid

08:30

Sted

DTU bygning 421 Kollegiebakken 2800 Kgs. Lyngby

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

11.06.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia