27.06.2016  |  Klima, miljø og energi

PostNords miljømål godkendt af Science Based Targets

Indhold fra partner Hvad er dette?

PostNord har som en af de første virksomheder i verden fået sit miljømål godkendt af initiativet Science Based Targets.

PostNords miljømål indebærer, at koncernen skal reducere sin CO2-udledning med 40 pct. fra 2009 til 2020. Koncernen har indtil nu reduceret udledningen med 23 pct.

PostNord lod initiativet Science Based Targets vurdere målet for at se, om det er i overensstemmelse med det, som ifølge forskningen er nødvendigt for at holde den globale opvarmning under to grader.
– Det viste sig, at vores miljømål endda overgik udvalgskriterierne. Det føles vældig godt, at vi som en af de første virksomheder i verden får sådan en anerkendelse for vores miljøarbejde, siger Susanna Fink, PostNords miljø- og kvalitetschef.

PostNords strategi for at reducere miljøpåvirkningen fokuserer på følgende seks områder:

·         Bedre udnyttelse af køretøjsflåden

·         Bedre kørselseffektivitet - reduceret brændstofforbrug

·         Investeringer i elkøretøjer (en tredjedel af flåden består nu af elkøretøjer)

·         Øget brug af biobrændstoffer

·         Færre flytransporter og flere togtransporter

·         Initiativer til at gøre PostNords lokaler mere energieffektive

PostNord arbejder desuden aktivt på, at koncernens underleverandører skal reducere deres CO2-udledning.

Fakta om Science Based Targets
Initiativet Science Based Targets er baseret på et partnerskab mellem CDP, FN's Global Compact, WRI og WWF. Formålet er at støtte og hjælpe virksomheder med at afgøre, hvor meget de skal reducere deres udledning for at undgå alt for stor påvirkning af jordens klimasystem. 13 virksomheder har indtil videre udviklet mål i overensstemmelse med Science Based Targets, og 160 virksomheder har tilsluttet sig initiativet.

Læs mere på www.sciencebasedtargets.org

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere