Sådan tager P+ hensyn til klima, når pensionskassen investerer medlemmernes pension

I P+'s arbejde med ansvarlige investeringer er klimaet det område, som prioriteres højest. I et nyt notat giver pensionskassen et samlet overblik over deres klimaindsats.

CO2-neutral pension senest i 2050. Og 45 pct. lavere CO2-aftryk i 2025 sammenlignet med 2019. Det er blot nogle af de ambitiøse klimamål, som P+, Pensionskassen for Akademikere har forpligtet sig til, når man investerer medlemmernes pension. 

CO2-reduktioner er dog blot et af de indsatsområder, P+ arbejder målrettet med som en del af pensionskassens klimaindsats. Det fortæller Christina Gordon Christiansen, der er ansvarlig for klimaindsatsen i P+.

”Vores klimaindsats er overordnet fordelt på tre grene. For det første arbejder vi målrettet på at reducere CO2-aftrykket fra vores investeringer. For det andet udøver vi skærpet aktivt ejerskab med de største CO2-udledere i vores portefølje for at accelerere deres grønne omstilling. Og for det tredje vil vi øge vores andel af klimavenlige investeringer. Vi mener, at vi bedst understøtter en reel grøn omstilling ved at fokusere på alle tre grene,” siger hun.

Åbenhed om klimaindsats
Inden for arbejdet med ansvarlige investeringer er klimaet det overordnede område, som P+ prioriterer højest og dedikerer flest ressourcer til. Det betyder bl.a., at pensionskassen løbende har forpligtet sig til investorsamarbejder, sat nye ambitiøse klimamål og udvidet antallet af fokusområder. Derfor har P+ nu lavet et notat for pensionskassens klimaindsats, hvor de mange informationer er samlet ét sted.

”I P+ ønsker vi at gå forrest i forhold til at skabe åbenhed og klarhed om vores arbejde med ansvarlige investeringer. Siden vi i 2020 meldte os ind i det internationale investorsamarbejde Net-Zero Asset Owner Alliance, har vi løbende sat nye klimamål, og det første er allerede indfriet. Derfor har vi nu lavet et notat, hvor vi samler op på vores klimaindsats, så medlemmerne kan få overblik over, hvordan vi tager hensyn til klima, når vi investerer deres pensioner,” siger Christina Gordon Christiansen.

Notatet om klimaindsatsen i P+ går bl.a. i dybden med  beslutningsprocesser, fokusområder, konkrete klimatiltag og fremadrettede indsatsområder i pensionskassens klimaindsats og kan findes på pensionskassens hjemmeside.

04.04.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber

21.08.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer i lån til vedvarende energiprojekter

04.07.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ investerer knap en mia. i udvikling af næste generation af grønne energiselskaber