10.04.2017 | Klima, miljø og energi
Skanderborg rådhus får tildelt højeste DGNB-certificering
Med Skanderborg Rådhus har Green Building Denmark netop afsluttet en grundig certificeringsproces, der har gjort stedet til den første offentlige bygning med den højeste - platin - certificering i DGNB-standarden for bæredygtighed.
Det nye rådhus i Skanderborg har for nylig fået tildelt den højst opnåelige DGNB-certificering, platin, der hidtil kun er blevet givet til ét andet byggeri i Skandinavien.
Det nye rådhus i Skanderborg er blevet undersøgt på 182 forskellige parametre inden for miljø, økonomi og teknisk kvalitet, der tilsammen danner grundlaget for den internationalt anerkendte DGNB-standard. Deraf har byggeriet fået tildelt den højst opnåelige certificering, platin, der hidtil kun er blevet givet til ét andet byggeri i Skandinavien.
Fakta om DGNB
DGNB er en international bæredygtighedscertificering, som er tilpasset danske forhold.
Systemet administreres i Danmark af den uafhængige non profit-organisation Green Building Council Denmark.
De forskellige områder i den danske DGNB-certificering vægtes på følgende vis:
- Miljømæssig kvalitet (22,5 procent)
- Økonomisk kvalitet (22,5 procent)
- Social kvalitet (22,5 procent)
- Teknisk kvalitet (22,5 procent)
- Proceskvalitet (10 procent)
- Grunden og placeringens kvalitet (uden for hovedkarakteren, men skal angives)
Indtænkning af dokumenteret bæredygtighed
Hos Green Building Council Denmark håber man, at det færdige byggeri kan være med til at inspirere andre i branchen:
”Det er utroligt godt gået, og det kan forhåbentlig inspirere både offentlige og private bygherrer til at tænke mere dokumenteret bæredygtighed ind”, siger Mette Qvist, der er direktør i medlemsorganisationen.
Læs også: Ny undersøgelse: Stigende efterspørgsel på certificeret træ
En række tiltag i både byggefasen og efter indflytningen gjorde, at administrationscentret fik tildelt 80,5 point, så den endelige certificering opnåede platin.
Nogle af tiltagende var bl.a. grønne mos-sedum-tage, der dels isolerer og dels virker som regnvandsdepoter og en bygningskrop, der er designet til mest muligt lysindfald og brug af miljøgodkendte materialer.
Den højeste karakter, som Administrationscenter Skanderborg fik, var imidlertid inden for bygningens samlede økonomi.
Administrationscentret, der også huser en afdeling af Sydøstjyllands Politi, er blot en del af Skanderborg Fælled. Det omfatter også træningsrum, foreningslokaler, politistation og dobbelthal med plads til 4.090 koncertgæster. Det hele er samlet i én bygning, fordelt på seks etager og 20.000 m2 i alt.
En god og økonomisk forretning
Hos borgmester Jørgen Gaarde er der en tydelig begejstring for administrationscentrets certificering:
”Da vi besluttede byggeriet i Byrådet, var det et klart mål, at det skulle være en energivenlig og indbydende bygning. Det har vi i den grad fået. Bæredygtigheden er ikke kun for samvittighedens skyld – det er også en god forretning. Vi kommer til at spare seks millioner kroner om året alene på energi, varme og bygningsdrift i forhold til de seks adresser, hvor administrationen sad tidligere”, siger han.
Læs også: Danmark får sin første bæredygtige børnehave
Tilbage i 2011 traf Byrådet en beslutning om at samle kommunens administration på én adresse. Den endelige beslutning om byggeriet af Skanderborg Fælled blev truffet i 2013, hvor man også havde inkluderet borgere og erhvervsliv i byggeprocessen for at undgå dyre ændringer undervejs.
- EL
Klima, miljø og energi

IMO klar med ny klimaaftale for fremtidens skibsfart
FN’s søfartsorganisation, IMO, indgår ny aftale, der skal nedbringe udledningen af drivhusgasser fra skibsfart. Målet er, at forureningen skal reduceres med mindst 50 procent i 2050 sammenlignet med 2008. Der er dog ikke udelt begejstring for målsætningen.
Strategi & ledelse

Virksomhederne er først ved at forstå klimaeffekterne
Virksomhederne er slet ikke klar til at rapportere med scenarier og kvalificerede beregninger af klimaeffekten på deres forretning. De arbejder stadig med at forstå deres risici og hvordan de hænger sammen. Klimaforandringer ramme alle, så SMV'erne bør også lave analysen, selvom de ikke vil rapportere.
Strategi & ledelse

"Kombinationen af tillid og forretningsforståelse manglede"
Folkekirkens Nødhjælp måtte for nylig afbryde samarbejdet med en lokal erhvervspartner i Uganda, efter man ikke kunne enes om en fælles vej frem. Seniorrådgiver Gitte Dyrhagen Husager kalder alligevel forløbet ‘en succeshistorie’ fordi projektet fortsætter på baggrund af den læring, organisationen har høstet.
Strategi & ledelse

Klima: Rapporteringskrav kan drive forståelse og handling
Virksomheder anerkender helt og fuldt, at de er udsat for klimarisici, men de er ikke nået særlig langt med at implementere fornuftige svar.
Klima, miljø og energi

Grønne ambitioner kræver politisk opbakning
Arla vil gerne sænke sit CO2-udslip i de kommende år. Det er en udfordring, der blandt andet skal løses ved at få Christiansborg med på vognen, ligesom teknologien skal videreudvikles.
Samfund

Messi som ambassadør for bæredygtig turisme
Lionel Messi er blevet udpeget som ambassadør for ansvarlig turisme af FN’s organisation på området, UNWTO, for at kunne hjælpe med at sprede budskabet om de positive værdier ved at rejse med omtanke.