SOS Børnebyerne vinder partnerskabspris

SOS Børnebyerne har vundet årets ”CSR Partnership Prize” i samarbejde med Ingeniører uden Grænser, Solar Group og Siemens A/S.

SOS Børnebyerne, Siemens A/S, Solar Group og Ingeniører uden Grænser var i går aftes en tur på scenen til den årlige prisuddeling ”CSR Awards,” hvor de fire partnere modtog ”CSR Partnership Prize 2015” for et fælles projekt om grøn omstilling på Zanzibar.

Prisen gives til et partnerskab mellem en privat virksomhed og en NGO, forening eller lignende, der yder en særlig social- eller samfundsansvarlig indsats. Og i år faldt valget altså på de fire partnere, der sammen har taget fat på et større energiprojekt til fordel for udsatte og forældreløse børn på Zanzibar.

”Vi er helt vildt stolte af prisen. Samarbejdet med Siemens, Solar og Ingeniører uden Grænser er et stærkt eksempel på, at man ved at forene kræfter på tværs af brancher, kan skabe stor værdi for alle parter," sagde Rune Sandholt, Partnerskabschef hos SOS Børnebyerne, da han modtog prisen på scenen.

Bæredygtig energi til børn på Zanzibar

Projektet, som Siemens A/S, Solar Group, SOS Børnebyerne og Ingeniører uden Grænser, nu altså hædres for, har til formål at energirenovere en børneby på Zanzibar. Børnebyen er hjem for 92 udsatte og forældreløse børn.

Renoveringen, som bliver finansieret af Siemens og Solar, har fokus på bæredygtige og energiforbedrende løsninger. Det er især de nytænkende tiltag som for eksempel test af nye teknologier og installering af solceller, der ligger til grund for juryens vurdering.

”Juryen har lagt særlig vægt på, at parterne har formået at skabe et nytænkende samarbejde med en model, som kan videreudvikles. Partnerskabet har bidraget til en bæredygtig udvikling på Zanzibar gennem forbedrede levevilkår og uddannelse til lokale og har ligeledes skabt stor værdi for parterne ved at bidrage til udvikling af viden, employer branding og test af nye produkter og markeder,” lyder det fra juryen, der består af repræsentanter fra både det private erhvervsliv, universiteterne og den humanitære sektor.

De øvrige nominerede til årets partnerskabspris var Røde Kors i samarbejde med TV 2 og COOP Danmark og Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Bilka.

10.12.2018SOS Børnebyerne

Sponseret

Ny fotobog med verdensmålene som poetisk ramme

18.06.2018SOS Børnebyerne

Sponseret

Globalt partnerskab sikrer 1100 udsatte børn en tryg opvækst og en god fremtid

12.05.2016SOS Børnebyerne

Sponseret

Danskernes vilje til at hjælpe er større end nogensinde før

19.10.2015SOS Børnebyerne

Sponseret

Forretningsdrevet CSR - Muligheder & udfordringer på det afrikanske marked

08.10.2015SOS Børnebyerne

Sponseret

SOS Børnebyerne vinder partnerskabspris

20.08.2015SOS Børnebyerne

Sponseret

SOS Børnebyerne er nomineret til CSR-pris