Vand er ikke bare vand

Der er masser af situationer, hvor man kan stille spørgsmål om, hvorfor vi bruger den reneste vandressource, hvor det ikke er nødvendigt. Problemet er, at nogle områder af Danmark har rigeligt med grundvand, mens vi må tænke nyt andre steder. Opgaven er at finde ud af, hvornår det kan betale sig, at bruge alternativer løsninger.

Det rigtige vand til det rette formål
De alternativer løsninger kan være svære at sluge for danskerne. Et godt eksempel er, at vi nemt kan sikre Københavnerne rigeligt vand ved at rense en del af de 100 mio. m³ spildevand, der årligt udledes fra renseanlæg, og bruge det til drikkevand. Det vil mange danskere finde grænseoverskridende. Ikke desto mindre er det en almindelig og accepteret løsning andre steder i verden. I Singapore har nødvendigheden gjort, at det er hverdagen. På flasker, der bærer navnet ”New Water”, fås spildevand, der er renset til drikkevand – og smagen er ganske glimrende.

Hovedstadens vandforsyningsselskab, HOFOR, undersøger om forskelige sekundavand-kilder kan erstatte drikkevand til toiletskyl og tøjvask i den nye bydel Nordhavn. Grontmij er deltager i dette arbejde, hvor både de tekniske, miljømæssige og økonomiske aspekter ved forskellige løsninger undersøges.

Det er tilladt at installere regnvandsanlæg til brug for toiletskyl og tøjvask. Men manglende kommunalt tilsyn med installationerne gør, at vandforsyningerne er tilbageholdende med at blåstemple sekundavand i private hjem. De mener, at for mange gør-det-selv-løsninger medfører en risiko for drikkevandsforsyningen. I flere tilfælde er installationerne også dyrere end den almindelige drikkevandsløsning, og det er derfor en dårlig og helt unødvendig løsning, i områder med rigeligt vand, set ud fra en samfundsmæssig vinkel. For rigtig mange borgere er grønne løsninger imidlertid et bevidst tilvalg, selvom det måske ikke er den bedste forretning.

Virksomhederne viser vandvejen
Inden for kontorbyggeri kan der være fornuftig økonomi i at etablere anlæg, som opsamler tagvandet og udnytter det til toiletskyl. Der er da også et stigende ønske fra bygningsejerne, at der tænkes nye løsninger, fx som i det præmierede byggeri, Krystallen, hvor der er regnvandsopsamling til toiletskyl.

Inden for industrien og fødevareproduktionen er vand den helt afgørende faktor for en god og tilstrækkelig produktion. Her er ”Slagteri uden vandgriseri” og ”Det vandløse mejeri” eksempler på industriområder, hvor der arbejdes med at optimere og reducere vandforbruget, uden at det samtidig går ud over kvaliteten af produkterne.

De danske forsyninger kan spille en langt større rolle i en fremtid med en differentieret forsyning, med vand af forskellige kvaliteter, hvis de ønsker det og tager handsken op. Det har man gjort i Esbjerg, hvor vand, der er forurenet med pesticider og andre miljøfremmede stoffer og derfor uegnet til drikkevand, kan bruges af områdets virksomheder. To virksomheder, der har et stort behov for vand til køling, modtager sekundavand fra Esbjerg Forsyning, til den halve pris af, hvad vandet tidligere kostede. Det er en gevinst for både virksomhed og miljø.

Den nye ressourcedagsorden
Tidligere handlede det om så hurtigt som muligt at få vandet renset tilstrækkeligt og ledt ud i havet. Det er fortid; i hvert fald hvis det står til Grontmij. For spildevand er en potentiel ressource for en markant større produktion af gas, varme, fosfor og en række andre produkter. En række forsyninger arbejder allerede med nye helhedsløsninger, hvor det samme vand kan udnyttes både som vandressource og energiressource. Der er store værdigevinster at hente ved denne tilgang, både samfundsmæssigt, miljømæssigt og for den enkelte virksomhed.

Regeringen har afsat otte mio. til et innovationspartnerskab, der igangsættes i efteråret 2013. Formålet er at afdække muligheder for industriel anvendelse af sekundavand i Danmark. Det er et godt initiativ og et skridt på vejen. Nu kan og skal rådgivere, forsyninger og myndigheder for alvor begynde at tænke alternativt og lære af hinanden.