”Kom hellere i gang for det går ikke væk”
Verdensmålene og klimaaftale er udtryk for et globalt paradigmeskift. Det er ikke en trend. Så virksomhederne må hellere se at komme i gang og hvis de så ellers gad at blande sig i debatten?
”Verden ifølge Connie Hedegaard”, kunne have været titlen på den først paneldebat på DI’s SDG-konference d. 15. maj 2019. For den tidligere minister, EU-kommissær for klima og nuværende bestyrelsesformand og foredragsholder var virkelig klar i spyttet, da hun blev bedt om at svare på spørgsmålet i den rigtige overskrift, nemlig hvad virksomheder kan forvente sig, når det handler om Verdensmålene.
”Først og fremmest,” sagde hun, ”skal I regne med at det er noget, der bliver hængende. Det her er ikke en trend, som vi kan se tilbage på som noget, vi alle talte om i 2019, men som blev erstattet af noget andet året efter.”
”Det, vi ser i disse år, er, at virkeligheden er ved at ramme os. Det, som forskerne advarede om for 10 år siden, det sker nu, og det koster – på alle mulige måder. Og det er ved at gå op for alle sektorer, også politikere - ja selv i visse dele af finanspolitikken,” sagde Connie Hedegaard.
Samtidig var Verdensmåls- og Parisaftalen fra 2015 indvarslingen på et nyt udviklings- og vækstparadigme, hvor vi kommer til at ”mainstreame” bæredygtighed ind i alle beslutninger. Det gælder også – og på lidt længere sigt måske især – politiske beslutninger.
Mainstreaming ind i alle områder
Så drivet mod bæredygtighed og bedre samfund bliver tydeligt at se i politikker, i skatte- og afgiftsstrukturer, måden vi måler vækst, hvordan og hvad den offentlige sektor finansierer, hvordan offentlige indkøb bliver indrettet og i et kæmpestort fokus på innovation. Det handler om at prissætte det, vi i dag kalder eksternaliteter og det vil ændre forbrugsmønstre, finansieringsmuligheder osv.
”Det er jeres rammebetingelser, jeres offentlige kunder, jeres private kunder og jeres medarbejdere, der drejer fokus mod bæredygtighed. Det er det, I skal regne med,” sagde Connie Hedegaard og tog en tår af sit vand.
For der var mere at sige. Connie Hedegaard opfordrer således virksomheder til at blande sig. For det bedste ville da være, at når der efterhånden skal komme ny lovgivning og nye rammebetingelser, så bliver det klog lovgivning. Og det bliver det kun, hvis virksomhederne stiller deres viden til rådighed. Men for himlens skyld ikke kun ved at advokere for business as usual.
’Lad os lave en liste’
For virksomhederne skal ikke mindst gøre noget. For Connie Hedegaard er efterhånden lidt træt af tomme ord.
”Det er jeres rammebetingelser, jeres offentlige kunder, jeres private kunder og jeres medarbejdere, der drejer fokus mod bæredygtighed. Det er det, I skal regne med”
Connie Hedegaard
”Så lad os lave en liste over alt det, der forhindrer virksomheder i at rykke på denne dagsorden. Hvilke barrierer er der? Og så lad os se, hvordan vi kan komme af med dem,” sagde hun, og henviste til et projekt i Norge, hvor 15 sektorer har arbejdet på at fremstille hvert sit roadmap mod 2050 med vision, udfordringer og ønskede handlinger.
”Det var et virkelig godt input til politikerne,” sagde hun.
Filippo Veglio, som er chef for en af de ældste virksomhedssammenslutninger for bæredygtighed, WBCSD, og paneldeltager vil også have virksomhederne til at blande sig:
”I er nødt til deltage i debatten – også den åben og offentlige. Og I er nødt til at arbejde sammen i sektorer for at få løst de problemer, der ligger før I begynder at konkurrere. Der skal sættes mål op og handles – for dette massive krav om omstilling går ikke væk,” sagde han.
Det handler nemlig om systemforandring – og hvad det helt konkret betyder for virksomhederne, hvad deres nye rolle er, det er noget WBCSD vil undersøge i løbet af det næste års tid.
Greenwashing kan være ok
Opfordringen til at blande sig og tale mere om verdensmål og bæredygtighed ledte samtalen hen på faren for greenwashing. Eller-SDG washing. Eller Rainbow-washing, som åbenbart er det nyeste begreb – inspireret af SDG-ikonernes farverigdom.
Panelets svar – både det fra Connie Hedegaard, Filippo Veglio og Mauricio Graber, adm. dir. for Chr. Hansen – repræsenterede en slags nybrud. Det var nemlig ikke fordømmelse af at smøre lidt tykt på.
”Vi skal alle starte et sted. For nogle kan det måske indebære, at man lover lidt mere, end man egentlig kan holde, men at man med tiden lærer at leve op til sin kommunikation,” sagde Mauricio Graber, som den første.
Og uden det skal lyde som om at WBCSD ligefrem opfordrer deres medlemmer til greenwashing, så sagde Filippo Veglio:
”Vi plejer at sige til virksomheder, at de kan slippe afsted med at pynte sig med ordene og ikonerne et par år. Så er du nødt til at kunne vise, at du ved og forstår, hvad Verdensmålene virkelig er, og hvad de betyder for din forretning,” sagde han, og henviste til NGO’en Oxfams rapport om Walking the Talk, som udkom i september måned 2018 og viste, at de fleste virksomheder i deres survey stadig talker mere end de walker.
Man kan slippe afsted med at pynte sig med ordene og ikonerne et par år. Så er du nødt til at kunne vise, at du ved og forstår, hvad Verdensmålene virkelig er, og hvad de betyder for din forretning
Filippo Veglio, WBCSD
Brug opmærksomheden positivt
Connie Hedegaard gave udtryk for, at det for at imødekomme alle typer af -washing er vigtigt at kommunikere sine targets offentligt – for så bliver det farligere at afvige fra dem.
Det udsagn viste tilbage til en melding fra Mauricio Graber tidligere i debatten. Han fortalte, at da Chr. Hansen i begyndelsen af 2019 landede som nummer et på Corporate Knights årlige undersøgelse af verdens mest bæredygtige virksomheder, da vidste han godt, at virksomheden nu ville blive kigget langt mere i kortene.
”Vi har besluttet os for, at vi vil bruge anerkendelsen og opmærksomheden til bedre at blive hørt, og at vi vil lære af de spørgsmål, som udfordrer os,” sagde han.
Billeder af en spændende fremtid skal få farten op
Connie Hedegaard fik – og får også her – det sidste ord. For trods alle strømninger i samme retning, så er der også bred enighed om at omstillingen går alt for langsomt. Forandringen går for langsomt.
”Vi kan godt lide at fortælle os selv, at vi da er langt med den grønne energi og sådan. Men det er langt fra nok. Vi skal nu i gang med de ting der er sværere, vores transport, vores mad, vores forbrug – alt det der griber synligt ind i vores måde at leve på. Det kræver politisk mod og lederskab. Men det kræver også at virksomhederne spiller med at leverer nogle af de nye løsninger – og viser at de findes,” forklarede hun.
”Vi kan ikke bære folk med over i en ny fremtid med sortsyn og ødelæggelse. Det er nødt til at ligne et spændende sted, hvor folk gerne vil med hen – og nogle af eksemplerne på dette skal komme fra virksomhederne."