”Vi kan lave verdens klogeste byggebranche”

”Det er nye tider, og byggeriet er under forvandling. Eller bør i hvert fald være det. Regeringens ambition om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 vil i de kommende år få afgørende betydning for dansk byggeri.”

Sådan skrev boligminister Kaare Dybvad (S) i et debatindlæg på Altinget d. 31/10 2019. Det var ikke helt tilfældigt. For samme dag skulle han tale på den grønne byggemesse Building Green.

Med konkrete forslag til hvor klimabesparelserne skal komme fra på byggepladserne, som f.eks. ikke at ødelægge materialer ved ikke at beskytte dem mod regn eller lave færre fejl, så der ikke skal bygges så meget om, så var boligministerens budskab, at branchen selv måtte komme på banen.

”Det bør ikke altid være os politikere, der kommer løbende med et regelsæt, før der skrides til handling,” skrev han og huskede også lige at sige at store dele af byggebranchen er på rette spor.

Branchen vil gerne være med
Efter både ros og ris til byggebranchen fra ministeren, valgte direktøren fra Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, at stille op.

”Vi er klar, og vi vil rigtig gerne være med,” sagde han i en morgendebat på Building Green om byggeriets bidrag til klimaloven.

”Bygninger er et varigt forbrugsgode, noget der skal stå i virkelig mange år, og derfor kræver det stor omtanke at stille krav og sætte mål. Det vil vi som erhverv rigtig gerne være med til,” fortsatte han.

Det bør de også være, var beskeden fra Ida Auken, som er formand for folketingets klima-, energi og forsyningsudvalg.

”Hvis der er en branche, der vil, og som går ind i dialogen, så kan man nå nogle helt anderledes gode resultater. For der kommer jo ny lovgivning, der handler om byggeri i forbindelse med den kommende klimalov,” sagde hun.

Regulering af helheden
Det store spørgsmål er, hvilken slags lovgivning der skal komme. Et indspark fra en rådgivende ingeniør blandt publikum stillede spørgsmålstegn ved, om der virkelig er brug for mere lovgivning, når der i dag allerede er over 60 vejledninger, man skal orientere sig i.

”Vi har ikke behov for mere detailregulering, men mere store rammer der samtænker byggeri, miljø, klima, indeklima. Vi skal også passe på, at lovgivning ikke overoptimerer og i stedet har en mere helhedsorienteret perspektiv,” sagde Ingrid Reumert, som er chef for bl.a. bæredygtighed i Velux.

Et konkret eksempel på sådan overoptimering, ifølge Ingrid Reumert, er netop på vinduesområdet. Her er det efterhånden sådan, at der egentlig ikke er voldsomt stor gevinst at hente i energiregnskabet, mens det til gengæld kræver forholdsvist meget i materialer og energiforbrug i produktionen af vinduerne.

Plads til eksperimenter
Flemming Rafn, som er en af to ejere af arkitektvirksomheden Tredje Natur, efterlyste især mere fleksibilitet, så muligheden for at afprøve nye løsninger var bedre.

”Der er lidt absurde krav og regler, når man vil noget nyt. Når man f.eks. arbejder med træ, som vi gør, løber man ofte ind i lovgivning, som gør det umuligt, og som samtidig bare ikke tager højde for, at der kan være nye og bedre materialer, som opfører sig anderledes, end dem, lovgivningen er baseret på,” sagde han.

”Problemet er, at der er brug for at eksperimentere rigtig meget og meget mere end vi gør i dag. For de 70% i 2030 er i virkeligheden bare en fodnote – i 2050 skal vi være i nul og i 2100 skal vi i minus,” fortsatte han.

Michael H. Nielsen bakkede op om pointen om, at eksperimenter er vigtige.

”Vi skal have samlet ind og udbredt resultaterne af nye forsøg. Forskning og dokumentation af ny materialer og metoder er ligesom en øde ø i dag. Det går ikke,” sagde han.

Direktør i brancheforeningen Danske Arkitekter, Lene Espersen, pegede desuden på et nødvendigt kulturskifte hos især hos Finansministeriet.

”Det er en udfordring at Finansministeriet udelukkende betragter byggesektoren som en konjunkturregulerende faktor, og ikke som et sted man kan investere og skabe udvikling og bedre samfund. Det gør det langt sværere at arbejde med bæredygtighed i det offentlige byggeri, hvor man ellers kunne flytte rigtig meget,” sagde hun. 

Hvad vil branchen have?
Så hvis man ikke vil have dårlig, stram detailregulering – hvad vi branchen og faget så have?

Svarene på dette samlede sig om især kvalitet i byggeriet, så det kan holde i mange, mange år, intelligent byggeri, som kan regulere sig selv og fleksible bygninger, hvor enkeltdele kan udskiftes og indretningen ændres nemt, for at opfylde skiftende behov.

For det med bygningers holdbarhed er vigtigere end man lige gik og troede.

Vi har i en del år gået og remset tallene for byggeriets påvirkning af klimaet op: Byggeriet står for 40 procent af ressourceforbruget, samme andel af energiforbruget, 35 procent af alt affald og 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Men en nyere rapport fra Ellen Macarthur Foundation har vist, at omkring halvdelen af energiforbruget i byggeriet er indlejret i de bygninger, der står – og derfor skal de stå så længe som overhovedet muligt.

”Det kræver en bred indsats at nå vores ambition om klima og bæredygtighed,” sagde Kaare Dybvad, da han havde fået ordet.

Den var Dansk Byggeri med på. Som Michael H. Nielsen sagde:

”Vi vil meget gerne være med. Vi er klar. Vil du ikke invitere branchen ind? Så kan vi lave verdens klogeste lovgivning og ikke mindst verdens klogeste byggebranche.”