5 hurtige til professoren om ny CSR-konference

af Mathilde Henriksen

Karsten Engsig Sørensen er professor ved Juridsk Institut på Aarhus Universitet

Professor Karsten Engsig Sørensen er medarrangør af en CSR-konference, hvor han selv skal på talerstolen. Konferencen, som bliver holdt 12.-13. november, er en hjælp til virksomheder, som står over for udfordringer i forbindelse med den lovpligtige CSR-rapportering og den nye ’Mæglings- og Klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd’. Især de nye regler om også at forholde sig til klimatiltag og menneskerettigheder, er en udfordring. Her svarer professoren på fem hurtige spørgsmål.

Hvor mange virksomheder er klar til den nye lovpligtige CSR-rapportering, og hvor mange humper bag efter?
De første rapporteringskrav trådte i kraft tilbage i 2009, så virksomhederne har efterhånden haft nogle år til at vænne sig til den lovpligtige CSR-rapportering. De fleste virksomheder rapporterer i et eller andet omfang, idet undersøgelser viser, at det i årene 2009-11 kun er mellem tre og seks procent af virksomhederne, der slet ikke rapporterer. Men det er ikke alle virksomheder, der rapporterer om alle de forhold, de skal rapportere om, så derfor er der stadig en del virksomheder, som mangler at indrette sig helt efter de regler, der blev indført i 2009. De helt nye rapporteringskrav er først lige trådt i kraft, så vi ved endnu ikke, hvilken effekt de har, men det kan forudses, at der nok vil være nogle virksomheder, der vil have svært ved at rapportere om klimatiltag og menneskerettigheder.

Læs også: Skærpede love og regler giver virksomheder sommerfugle i maven

Hvad vil du anbefale virksomhederne at gøre, for at det ikke bliver en for tung opgave?
Rapportering er en tung opgave. Men virksomhederne kan vælge ikke at have nogen CSR-politik eller kun at have en begrænset politik, og på den måde kan de gøre rapporteringen mere overskuelig. 

Hvorfor giver Mæglings- og klageinstitutionen og den lovpligtige rapportering nogle virksomheder sommerfugle i maven?
Fordi det, der tidligere var en helt frivillig aktivitet, ikke længere er helt frivillig. Tidligere kunne virksomheder rapportere om CSR i det omfang, de ønskede det, og på den måde de ønskede det. Nu er der visse lovkrav, som gør, at de har en pligt til at rapportere om de politikker, de har samt rapportere, hvis de ikke har politikker.

Virksomhedernes samfundsansvarlige indsats bliver nu underlagt nogle retlige rammer og derfor kan en mangelfuld adfærd have større konsekvenser. Dermed er CSR ikke længere et område, hvor man blot har mulighed for at fortælle positive historier og få et godt image. Det er også et område, hvor man potentielt kan rapportere forkert med et negativt image til følge.

Er du bekendt med nogen sager i Mæglings- og klageinstitutionen?
Indtil videre har den nye institution kun været i gang i en kort periode. Institutionen har afvist at behandle nogle sager, men har endnu ikke offentliggjort sager, hvor den er gået ind i en egentlig sagsbehandling.

Læs også: De sociale medier tvinger virksomheder til åbenhed

Hvilken betydning har Mæglings og klageinstitutionen for virksomhederne?
Hvis der klages over en virksomhed, kan dette resultere i en offentlig udtalelse, der kritiserer virksomhedens indsats. Dette vil kunne skade virksomhedens omdømme, og det vil de fleste virksomheder være interesseret i at undgå. Virksomhederne kan selvfølgelig vælge ikke at medvirke i sagen, men så risikerer de stadigt, at institutionen ender med at konkludere, at de har begået kritisable forhold. Derfor vil jeg tro, at de fleste virksomheder, som er genstand for en klage, vil gå ind i sagen og deltage i den mæglingsprocedure, som institutionen vil gennemføre. Derved har de mulighed for at undgå, at der bliver udtalt kritik. Men da det er forholdsvis let at klage til institutionen, kan virksomhederne frygte, at der måske vil komme mange klager, som det vil kræve mange ressourcer at deltage i.