Alle vil have mere data. Ikke bare EU.

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Eva Harpøth Skjoldborg

Se virksomhedsprofil  

Man kunne jo tro, at det bare er EU, der er gået amok. At nogen med en overdreven begejstring for detaljerede krav til gennemsigtighed og åbenhed åbenbart stod forrest da opgaven med krav til virksomheders rapportering på bæredygtighed skulle fordeles.

Det er dog ikke tilfældet. For selvom EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) og de tilhørende standarder (ESRS) går længst i sine krav, så bliver det svært at komme uden om at skulle levere langt mere information til offentligheden, hvis man driver virksomhed i et G20-land eller et EU-medlemsland.

For hele tre nye sæt regler for bæredygtighedsrapportering er på vej:

• I EU forventes Corporate Sustainability Reporting Directive (CRSD) vedtaget ved udgangen af i år. De første standarder for rapportering blev offentliggjort i april måned og er i høring indtil 8. august.
• I USA er the Securities and Exchange Commission (SEC) (svarer til Finanstilsynet i Danmark) undervejs med et krav om, at noterede virksomheder skal levere information om deres klimarelaterede finansielle risici. Forslaget blev lanceret i april i år med høringsfrist 17. juni.
• Internationalt barslede det nyligt etablerede International Sustainability Standards Board (ISSB) med første del af detaljerede standarder for klimarapportering i april måned. Det forslag er i høring frem til 29. juli.

Ligheder og forskelle
Fællesnævneren for alle forslagene er, at de vil etablere standardiserede rapporteringsværktøjer, som gør det muligt at sammenligne virksomheders resultater. Det betyder et langt – som i virkelig langt – større fokus på data. Komplette og fuldt dokumenterede datasæt.
De sammenfaldende tidslinjer og aktiviteter har ført til ihærdige opfordringer til at koordinere standarder og regler på tværs, for at skabe mindst mulig forvirring og ekstra arbejde til virksomhederne. Det har også skabt stor aktivitet hos eksisterende udbydere af rapporteringsguidelines som f.eks. Global Reporting Initiative (GRI). I hvilket omfang, det vil lykkes, vides endnu ikke.

Den væsentligste forskel ligger i, at EU’s regler dækker emner inden for alle grene af bæredygtighedsdagsordenen, mens SEC og ISSB’s forslag foreløbig kun fokuserer på klima. Derudover er der forskelle i f.eks. hvordan reglerne implementeres, reglerne og standardernes formål og hvor mange virksomheder der vil være dækket af dem. Det er der for nylig udgivet en kort men dog udførlig sammenlignende analyse af, som kan findes her. 

Men hvad gør vi lige nu?
Virksomheder i Danmark, som er inden for scope (se faktaboks), vil blive omfattet af EU’s vidtgående regler og sandsynligvis skulle rapportere i henhold til disse i rapporteringen for regnskabsåret 2023. Det vil sige, at de nødvendige data vil skulle indsamles fra 1. januar 2023. Det er der mindre end seks måneder til.

Direktivet bliver dog først endeligt vedtaget på omkring samme tidspunkt. Det kan lyde umuligt, men budskabet fra den række af webinarer og dialogmøder om emnet, CSR.dk har deltaget i, er, at det første udkast til standarder godt kan benyttes som en kladde til, hvad man skal forberede sig på. Der vil være forandringer, men det er svært at forestille sig, at hovedprincipperne ændrer sig.

En anden konklusion er, at man skal kridte dataskoene. Man skal kende sin virksomheds datasystemer, vide hvem der samler data ind om hvad, være sikker på hvor meget af virksomheden de enkelte datapunkter dækker, hvordan de er samlet ind, hvor troværdige de er osv. Mangler man data for at kunne rapportere fyldestgørende, så skal man sætte i gang med at få indsamlet dem. 

Overblik med tak for hjælpen
Lovstof og standarder er ofte ikke helt nemt at tilgå. Således også forslagene fra EU. Derfor er det en stor hjælp, når nogen tager det på sig at forenkle informationen. Denne gang læner CSR.dk sig op ad Nordic Susatinabilitys indsats og det overblik, de præsenterede til et webinar for nylig. Nedenfor kan man således se: 

• Timeline – hvornår sker hvad?
• Et samlet overblik over standarderne.
• Et bud på det tre største forandringer lov og standarder medfører.

En af de tre største forandringer handler om double materiality. Det kigger CSR.dk nærmere på i løbet af de kommende uger.

Kilde: Nordic Sustainability

Standarderne knyttet til CSRD fordeler sig på en grundstamme, som gælder for alle, og nogle sektorspecifikke, som vil blive udgivet senere. Kilde: Nordic Sustainability/EFRAG

I fugleperspektiv fremstår de største forandringer, som CSRD kommer til at drive, som vist ovenfor. Arbejdet med double materiality betyder nyt fokus på impact, krav om value chain perspektiv forstørrer landskabet for risici og impact, hvilket leder til langt mere forretningsnære dilemmaer og muligheder. Kilde: Nordic Sustainability

Denne artikel er en del af temaet I fokus: fremtidens rapportering

Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.

Deltag i debatten

Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.