30.06.2021  |  Klima, miljø og energi

Ambitiøse mål for grøn omstilling kræver nysgerrighed og samarbejde

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det er alles ansvar at sætte skub på den grønne omstilling for at nå FNs Verdensmål inden 2030. Derfor må vi handle og samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser for at løse de globale udfordringer.

FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling har siden 2015 fungeret som pejlemærker for, hvad vi på globalt plan skal opnå inden 2030. Med kun ni år til 2030, går vi nogle særligt vigtige år i møde.

Mellem 21-37% af de globale drivhusgasemissioner kommer fra landbrugs- og fødevaresektoren. Sektoren spiller derfor en afgørende rolle i at mindske klimapåvirkningen, og her er samarbejde på tværs af værdikæder og landegrænser afgørende for at nå i mål med Verdensmålene.

Verden kalder på forandring
På trods af, at vi har fødevarer nok, er omkring 690 millioner mennesker påvirket af kronisk sult, 47 millioner er alvorligt overvægtige og 420.000 dødsfald kunne årligt undgås ved øget fødevaresikkerhed. En forandring af fødevaresystemet er altså afgørende – ikke mindst da verdens befolkning forventes at stige til omkring 10 milliarder i 2050.

Siden 1990 er det lykkedes Danmark at tredoble fødevareproduktionen samtidig med, at CO2 udslippet er reduceret med 16% - en forbedring af klimapåvirkningen vi er stolte af, og som kan inspirere internationalt. Resultater der blandt andet er nået ved et stærkt samarbejde på tværs af industri, forskningsinstitutioner og myndigheder, og fortsat er helt centralt og unikt i måden vi arbejder på i Danmark.

”I Danmark er bæredygtighed en høj prioritering på tværs af værdikæden. Når vi samarbejder, kan vi gøre en forskel globalt og komme tættere på at nå Verdensmålene. Fortsat innovation og nye løsninger der bidrager til bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion er afgørende”, siger Lise Walbom, CEO Food Nation.

Bæredygtighed er en central dansk styrkeposition
I dag er bæredygtighed blevet et unikt salgspunkt på tværs af eksportmarkeder – og Danmark står stærkt. 44% af internationale beslutningstagere indenfor landbrugs- og fødevaresektoren peger på, at bæredygtighed er vigtigere end pris og øvrige handelsparametre, viser Food Nations imageanalyse fra 2020. Derudover peger 55% af beslutningstagerne på, at produkter og løsninger fra den danske fødevareklynge, er blandt de mest bæredygtige i verden. At en lille nation som Danmark har et særligt stærkt internationalt image i forhold til bæredygtighed, giver en kæmpe fordel og øger muligheden for at dele erfaringer og innovative løsninger globalt.

Med ambitiøse mål fra dansk side om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70% i 2030 målt i forhold til udledningen i 1990, fortsætter den grønne omstilling. For at nå i mål med FNs Verdensmål, skal vi fortsat være nysgerrige på nye muligheder indenfor f.eks. energilagring og teknologiske løsninger der kan bidrage til reduceret madspild og øget genanvendelse af restprodukter. Partnerskaber og samarbejde på tværs er afgørende, så vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid for de næste generationer.

Læs artiklen fra Berlingske Grøn Omstilling her. 

Tags: Food Nation

Mere fra Food Nation

Food Nation

https://foodnationdenmark.com

Food Nation er et offentligt-privat partnerskab som blev etableret i 2017 af den danske regering og førende private organisationer og virksomheder. Food Nation styrker det internationale kendskab til Danmark som en ledende fødevarenation gennem profilering af fødevareklyngen. Partnerskabet er gateway for internationale aktører, som søger information om danske…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere