Bæredygtighed tiltrækker billige penge
H&M skaffede sig i februar måned nye midler til at forfølge bæredygtighedsmål ved at udbyde bæredygtighedsobligationer. Hvad fik en af verdens største retailere til at gå den vej? Og var der nogen, der gad at købe dem?
Flere virksomheder finansierer nu deres udvikling med salg af virksomhedsobligationer knyttet til bæredygtighed. I midten af februar opgjorde bloomberg.com summen af denne slags investeringsobjekter solgt i de første halvanden måned af 2021 til 135 milliarder kroner mod samlet 43 i 2020.
Et af bidragene til den opgørelse er H&M’s udbud af bæredygtighedsobligationer for i alt 500 millioner Euro (3,7 milliarder danske kroner). Dem kunne markedet godt lide: obligationerne blev 7,6 gange overtegnet.
Finansiering med incitamenter
Men hvorfor vælger H&M at lånefinansiere deres udvikling på denne måde? Er det fordi der er lavvande i kassen?
H&M forklarer i en mail til CSR.dk, at helt sådan skal man ikke se det. Der er godt nok også nævnt noget om ”et fortsat arbejde med at optimere virksomhedens kapitalstruktur”, men det, der fylder mest i svaret, er noget andet:
”Den slags obligation skaber en klar og gennemsigtig forpligtelse og incitament for virksomheden. Samtidig får investorerne mulighed for at bidrage til en positiv transformation af modebranchen. Vores kunder viser dagligt, at de sætter pris på H&M Groups tilbud med en stærk kombination af mode, kvalitet, pris og bæredygtighed. Den vellykkede obligationsudstedelse er et bevis på, at det finansielle marked også værdsætter vores ambitiøse bæredygtighedsarbejde, og vi ser frem til at arbejde sammen for en mere bæredygtig industri,” skriver H&M – i sin mail og i den pressemeddelelse, virksomheden har sendt ud.
Tre – godkendte - målsætninger
Bæredygtighedsobligationerne er bundet op på tre konkrete mål i H&M’s arbejde, som skal nås inden 2025:
- Øge andelen af genanvendte materialer brugt til 30 procent.
- Reducere udledninger fra H&M Groups egen drift med 20 procent.
- Reducere absolutte Scope 3-udledninger fra tekstilprodution, tøjproduktion, råmaterialer og transportaktiviteter i de første trin I værdikæden med 10 procent.
Hvad er Scope 1, 2 og 3?
- Scope 1 dækker direkte emissioner - emissioner fra kilder der ejes eller kontrolleres af virksomheden, herunder biler og andre køretøjer samt anlæg til lokal varme- og energiproduktion. Det kan f.eks. være gas og olie til opvarmning eller proces.
- Scope 2 dækker indirekte emissioner - fra elektricitet eller fjernvarme indkøbt og brugt af virksomheden.
- Scope 3 er andre Indirekte emissioner - fra virksomhedens aktiviteter, der opstår fra kilder, som virksomheden ikke selv ejer eller kan kontrollere. Det inkluderer emissioner relateret til hele værdikæden - både ”upstream”, herunder emissioner relateret til leverandørkæden, og ”downstream”, herunder emissioner forbundet med anvendelse og bortskaffelse af produkter.
Garvede som H&M er, har man fået virksomheden Sustainalytics til at vurdere målene. De siger i pressemedelelsen, at målsætningerne er både relevante og væsentlige for H&M, og anerkender at målet om 30 procents genanvendte materialer er endog meget ambitiøst og placerer H&M i en førerposition inden for branchen.
De mest krævende er udset til at være 1 og 3. Det seneste offentligt tilgængelige tal for andelen af materialer, som er fra genanvendte kilder, er 2,2 procent i 2019. Så der er mildt sagt lidt vej igen til 30. Dette mål skal indfris inden 2025, og er derfor en slags mellemtid på virksomhedens overordnede målsætning om at bruge 100 procent genanvendte eller andre bæredygtige materialer i alle produkter inden 2030. For dette overordnede mål viser den seneste opgørelse, at virksomheden var nået op på 64,5 procent.
Målet om 10 procents absolut reduktion i scope 3 lyder derimod umiddelbart ikke af meget. Men ifølge H&M er det, at de overhovedet tager scope 3 med ind i deres obligationer, helt unikt, fordi andre grønne eller bæredygtighedsobligationer fra virksomheder ind til nu udelukkende har taget Scope 1 og 2 med.
Lån til bredere ambitioner
Men hvad skal de midler, som er rejst gennem bæredygtighedsobligationerne, så bruges til?
”Obligationerne er ikke direkte forbundet med nogle specifikke initiativer, men er beregnet til at understøtte den overordnede bæredygtighedsstrategi for at minimere vores indvirkning på klimaet,” forklarer Pauline Laudrup.
Det er en af de måder, hvor bæredygtighedsobligationerne er anderledes end grønne obligationer, fordi de førstnævnte kobles til, at virksomheden opfylder bredere definerede bærdygtighedsmål, modsat de grønne obligationer, som for det meste er knyttet til specifikke projekter.
Eksplosiv interesse
Med de nye bæredygtighedsobligationer kommer H&M i selskab med den engelsk supermarkedskæde Tesco, det franske modehus Chanel og LafargeHolcim, som sælger byggematerialer i stor stil. Markedet for denne type obligationer er lillebitte men vokser stærkt – bl.a. fordi denne type finansiering ofte er billigere for virksomhederne end mere traditionelle lånemuligheder.
På de nordiske markeder er H&M de første med bæredygtighedsobligationer og det er samtidig den første af denne type obligationer, som er blevet købt af den Europæiske Centralbank.
”Der er en fantastisk interesse i markedet for bæredygtighedsobligationer lige nu og denne første handel er bare begyndelsen på en trend vi forventer vil vokse i 2021. Vi har haft en række overvejelser i forhold til investoradfærd i forbindelse med dette format, men alle de spørgsmål tænker jeg blev besvaret af den eksplosive investorinteresse i H&M’s bæredygtighedsobligation,” siger Lars Mac Key, som er chef for bæredygtighedsobligationer i Danske Bank, der var med til at udbyde H&M’s obligation på markedet.