Børnearbejde skal bekæmpes med leveløn
Nestlé tror på, at kontant afregning for konkret indsats er vejen frem, hvis man vil skabe forandring i sine forsyningskæder. Den metode er skudt i gang hos tusindvis af kakao- og kaffebønder.
Dyrkning af kakao er hårdt arbejde, og bøndernes økonomiske udbytte dækker oftest ikke familiens behov. Det vil Nestlé lave om på. Foto: Nestlé.
Mere end 75 procent af al kakao dyrkes i Vestafrika, særligt i Elfenbenskysten og Ghana. Det foregår typisk på små familielandbrug, hvor kakaoen er familiens eneste indtægtskilde, og de påvirkes derfor kraftigt af problemer med lav produktivitet, høje omkostninger og lave priser på kakao på verdensmarkedet. Kakaobønderne tjener typisk kun det halve af det, der udgør leveløn i deres område. Det fører bl.a. til børnearbejde, fordi familiens børn i stedet for at gå i skole deltager i driften af familiegården.
Anna Rise er kommunikationschef i Nestlé Danmark. Foto: Nestlé/Søren Svendsen.
Sådan beskrives situationen hos kakaobønder det f.eks på The Chocolate Scorecards hjemmeside.
Anna Rise, kommunikationschef i Nestlé Danmark, anerkender fuldt at der er mange udfordringer forbundet med produktionen af kakaobønner. Hun peger dog også på, at Nestlé siden 2012 har arbejdet med at tackle risici for børnearbejde i kakaoproduktionen. Ifølge virksomhedens opgørelser har de på de 10 år hjulpet næsten 150.000 børn med at undgå børnearbejde.
Det anslåede antal børn på arbejde i kakaoproduktionen blev dog i 2020 opgjort til at være 1,5 millioner. Så i januar 2022 skruede Nestlé op for ambitionerne og lancerede en ny stor plan for sit arbejde med at udbedre problemerne hos kakaobønderne, herunder udfordringen med børnearbejde. Grundprincippet for denne er, at der skal dykkes ned til rødderne af de problemer, der skaber f.eks. børnearbejde, og gøre det, som den dybe analyse peger på.
I kakaoforsyningskæden betyder det, at man sætter ind for at tackle fattigdom.
Vi fortalte den forkerte historie
Den 23. marts 2022 havde filmen Chokoladekrigen premiere. Filmen følger en amerikansk menneskerettighedsforkæmper, der havde ført en sag helt til den amerikanske højesteret. I sagen anklages bl.a. Nestlé for at acceptere og bidrage til, at børn systematisk udnyttes i produktionen af chokolade.
Så kørte mediemøllen – og CSR.dk hoppede desværre med på den. CHILD LABOUR skreg vi på vores forside, da vi citerede en artikel fra 3F, som fokuserede på at danske pensionsselskaber havde investeringer i Nestlé.
Det burde vi ikke have gjort. Til vores store ærgrelse var det nemlig en alt for snæver udgave af historien. Vi burde have opdaget, at sagen fra filmen blev afvist af USA’s højesteret i 2021 – om end med en noget jura-teknisk forklaring. Og vi burde have spurgt Nestlé, hvad deres erfaringer med at reducere risici for børnearbejde i kakaoproduktionen er.
Så ville vi have opdaget, at d. 8. april i år udkom The Chocolate Scorecard 2022. En ranglistning af chokoladeproducenter begået hvert år af en koalition af NGO’er og forskere. Her ligger Nestlé helt i top på netop indsatsen for at reducere risiko for børnearbejde ud af de 38 producenter, som bliver vurderet af arbejdsgruppens 29 medlemmer.
”Det var lidt vildt på en gang at blive anerkendt af sagkundskaben og så samtidig blive fremstillet, som vi blev i filmen. Som en af verdens største producenter af chokolade har vi et stort ansvar, men kakaoindustriens udfordringer og løsninger er dertil et yderst komplekst emne. Det er ikke altid den mest simple fortælling at komme ud med - og i hvert fald ikke en der skaber overskrifter”, ,” siger Anna Hagemann Rise, som er kommunikationschef i Nestlé Danmark.
Hvordan Nestlé arbejder med deres forsyningskæder, kan man læse om i hovedartiklen.
”70% af verdens kakaodyrkning foregår i Elfenbenskysten, så vi køber naturligt en stor del af vores kakao herfra. Det er også et af verdens fattigste lande, så vi skal selvfølgelig blive ved med at købe varer der, der er jo familier der har jo baseret deres levebrød på, at vi aftager kakaobønner derfra,” fortæller Anna Rise.
Pengepræmier for kloge valg
Den nye plan lever under navnet ”Income Accelerator”, og det skal i hovedtræk hjælp kakaobønderne og deres familie med at få mere ud af deres hårde arbejde. Målet er, at alle kakaobønder i Nestlés forsyningskæde senest i 2030 skal være en del af Income Accelerator-prgorammet, som er indrettet til at sikre, at deltagerne opnår leveløn inden for et år.
”Vi betaler allerede bønderne mere end gennemsnittet, men selv derfra er der et for stort gap op til en leveløn. Efter samarbejdet står det klart, at det er med rede penge udbetalt til kvinder i familien, man kan gøre en forskel, og at leveløn i en familie gør, at betingelserne for at børn kommer i skole er bedre. Så programmet kigger på, hvad vi kan gøre, for at bønderne hurtigt kan få fat i ekstra midler - kontant, vel at mærke,” siger Anna Rise.
Income Accelerator er designet i samarbejde med the Rainforest Alliance, the International Cocoa Initiative, Royal Tropical Institute, the Sustainable Trade Initiative og en række andre NGO’er og forskningsmiljøer, og programmet har fire hovedindsatser:
- Der skal luges til en vis standard, som øger produktiviteten. Nestlé hjælper gennem træning og etablering af luge-grupper, hvor man hjælper hinanden. Lever man op til standarden udløser det 100 schweiziske franc (svarende til ca. 750 kroner).
- Der skal plantes skyggetræer for at øge produktiviteten. Nestlé betaler for træerne, som bønderne planter og passer med regenerative metoder, som Nestlé underviser i. Det udløser også 100 schweizerfranc.
- Der skal etableres flere indkomstrømme til familien – kaldet diversifikation – fordi det er for følsomt at basere hele familiens økonomi på kakao. Især kvinderne i familierne tilbydes at deltage i projekter, som kan føre til alternative indkomstkilder, og de belønnes med endnu 100 schweizerfranc, hvis det sker.
- Familiens børn skal gå i skole og hvis de gør, hjælper Nestlé med at skaffe penalhuse, de nødvendige papirer osv. Det udløser endnu 100 schweizerfranc.
Hvis familien deltager i alle fire indsatser, bliver endnu 100 schweizerfranc udbetalt.
Kilde: Nestlé.
Udbetalingen sker med mobile overførsler og fordeles ligeligt mellem manden og kvinden i familen.
Programmets design bygger på resultaterne af en pilotfase fra 2020, hvor 1.000 familier i Elfenbenskysten deltog. I 2022 er der storskala-test med omkring 10.000 familier i same land, mens programmet vil blive lanceret I Ghana I 2024. Med løbende tilpasninger vil slutfasen strække sig frem mod 2030, hvor alle kakaobønder i Nestlés forsyningskæde skal være en del af Income Acceleratoren.
Behov for at ændre systemisk
Kan man så være sikker på, at man ikke længere finder børn, som arbejder i stedet for at gå i skole? Det korte svar er nej.
Anna Rise forklarer, at nogle gange kommer børn ikke i skole, fordi de ikke har en fødselsattest, og familien ikke ved, hvor de skal få fat i en. Andre gange handler det om at dyrkningen af kakaobønnerne ikke er optimal, og så er det det, man skal hjælpe med at ændre på. Og i langt sjældnere tilfælde er det børn, som er blevet handlet til at arbejde på kakaofarme, hvilket kræver en helt anden indsats.
”Med vores nye indsats tror vi på, at vi kan få de flest børn i skole i stedet for i marken. Det fantastiske ved Income Accelerator er, at udgangspunktet er observationer fra virkeligheden, hvor vi kan se, at børnearbejde primært er knyttet til levevilkår og indkomst, og at det er dem, vi er nødt til strukturelt og systemisk at ændre på,” siger Anna Rise, og fortsætter:
”Nestlé er verdens største chokoladeproducent, men vi ejer ikke kakaoproduktionen endsige køber direkte fra bønderne. På den anden side har vi så stort et aftryk, at vi også har så stort et ansvar. Og derfor er vi nødt til at gå ind og systemisk løfte en hel industri i et land. Vi skal tage det udvidede ansvar på os.”
En ny relation mellem samfund og virksomhed
Anna Rise og Nestlé ved godt, at det udvidede ansvar har virksomheden vel egentlig haft hele tiden og ikke først nu. Forklaringen på, hvorfor det er nu, man handler på det er enkel nok.
”Som det jo også er med alle mulige andre områder, så bliver vi hele tiden klogere og forventningerne stiger. Det flytter sig hele tiden. Og det er ikke kun os, der bliver klogere, der er efterhånden også langt mere viden om, hvilke mekanismer, man ved, virker, ligesom relationen mellem virksomhed og samfund er ændret,” siger hun.
Kaffe skal dyrkes regenerativt
Fokus i The Nescafe Plan er implementering af regenerativ landbrugspraksis i kaffedyrkningen, og Nestlé kommer til at investere mere end otte milliarder danske kr. inden 2030, som en del af indsatsen for at overgå til et regenerativt fødevaresystem og ambitionen om at have net zero udledning af drivhusgasser – som indgår i Nestlés overordnede bæredygtighedsplan.
Med the Nescafé Plan vil man ændre på det faktum, at anslået 80 procent af kaffebønder og deres familier lever på eller under fattigdomsgrænsen, samtidig med at man forventer at arealet, hvor forholdene tillader, at man dyrker kaffe, vil blive halveret over de næste 25-30 år pga. klimaforandringer.
Så Nestlé vil tilbyde kaffebønder træning, teknisk assistance og højt-ydende kaffestiklinger for at dele risiko og omkostninger i omstillingen til dyrkning med regenerative metoder. Det kan f.eks. være plantning af dækplanter for at beskytte jorden, brug af økologisk gødning, podning af eksisterende kaffetræer eller plantning af nye mere modstandsdygtige varianter og plantning af flere typer træer i samme område.
Indsatsen bliver koncentreret på de syv områder, hvor Nestlé får 90 procent af sin kaffe fra nemlig Brasilien, Vietnam, Mexico, Colombia, Elfenbenskysten, Indonesien og Honduras. I hvert land vil man afsøge den bedst egnede tilgang, men man forestiller sig, at kontant belønning for at benytte sig af en eller flere regenerative praksisser, indkomstsikring med vejr-forsikring og bedre lånemuligheder for bønder vil være nogle af de metoder, der kommer i spil.
”I mange år skulle der helst være en armslængde mellem virksomhed og problemet, f.eks. i form af en NGO, som man donerede midler til. Men i dag er man begyndt at tænke kapitalisme ind i en bæredygtighedsramme, hvor man ser på, om der er nogle kapitalistiske incitamentsstrukturer, som giver mening, hvis målet er at løfte folk ud af fattigdom. Det ville man nok ikke have syntes, en virksomhed skulle beskæftige sig med for 15-20 år siden,” forklarer Anna Rise.
Nu også med kaffe
Det er ikke kun i kakaoforsyningskæden, Nestlé har taget den meget hands-on tilgang på sig. I efteråret 2022 lancerede virksomheden nemlig en ny plan for arbejdet med kaffe-forsyningskæden.
Denne plan – The Nescafe Plan – har det til fælles med indsatsen inden for kakao, at de begge bygger på virksomhedens arbejde med bæredygtighed i de respektive sektorer i de sidste 10 år.
”Vi bygger videre på den indsats og accelerer den, så vi adresserer det mest presserende problem i netop den sektor. For kaffe er klimaforandringerne den største udfordring, særligt i Brasilien og Vietnam hvor det meste af vores kaffe kommer fra. Der, hvor fattigdom er mest udpræget, der går vi ind med finansielle instrumenter for at skabe bedre økonomiske betingelser for de kaffeproducerende familier,” afslutter Anna Rise.
Læs mere om The Nescafe Plan i tekstboksen til højre.
