CBS Executive Fonden

Kursus

BÆREDYGTIGHED, STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING

Kurset giver teoretisk og praktisk indsigt i bæredygtighedens muligheder og udfordringer med afsæt i aktuelle brændpunkter, problemstillinger og cases. Det giver inspiration og konkrete værktøjer til at få social og miljømæssig ansvarlighed til at spille sammen med strategi- og forretningsudvikling i virksomheder og organisationer.

Kategori

Kursus

Sted

Dalgas Have, 2000 Frederiksberg

Start dato

12. august 2024

Slut dato

16. august 2024

Foto: CBS Executive Fonden

Sæt bæredygtigheden på agendaen

Hvilke strategiske muligheder og forretningsmæssige risici er der forbundet med bæredygtighed og ESG? Hvordan håndterer I som virksomhed både de lovmæssige krav og kundekrav – samtidig med, at I udnytter bæredygtighed og ESG til at skabe forretningsmæssige fordele?

Kurset giver teoretisk og praktisk indsigt i bæredygtighedens muligheder og udfordringer med afsæt i aktuelle brændpunkter, problemstillinger og cases. Det giver inspiration og konkrete værktøjer til at få social og miljømæssig ansvarlighed til at spille sammen med strategi- og forretningsudvikling i virksomheder og organisationer.

Kurset blev i august 2023 evalueret til 4,6 på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget tilfredsstillende.

Indhold i forløbet

Med udgangspunkt i den seneste udvikling inden for bæredygtighed tager vi fat i emner som klima, cirkulær økonomi, menneskerettigheder, biodiversitet, green washing og bæredygtige forretningsmodeller. Vi beskæftiger os indgående med nye lovkrav og investorkrav (ESG) og med principper og rammeværk som UN Global Compact og FNs retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. Strategi, lederskab og kommunikation vil være gennemgående temaer, som tager sigte på at styrke din evne til at realisere bæredygtighedens muligheder og håndtere dens udfordringer.

Kurset sætter især fokus på de ledelsesmæssige og organisatoriske muligheder og udfordringer, der er forbundet med bæredygtighed, og du vil via dialog med undervisere, eksterne eksperter og dine medkursister få input og inspiration til det videre arbejde med bæredygtighed og ESG i egen virksomhed/organisation.

Det får du

Efter endt kursus har du:

Overblik over de vigtigste teorier, begreber og rammeværk for bæredygtighed og ESG

Forståelse for strategiske muligheder og risici med fokus på, hvordan du skaber forretningsmæssig værdi med bæredygtighed og ESG

Inspiration fra danske og internationale cases og eksempler som hjælper med at konkretisere teorier, begreber og rammeværk

Konkrete værktøjer til arbejdet med bæredygtighed og ESG i din egen organisation/virksomhed

Mulighed for at diskutere og teste idéer til arbejdet med bæredygtighed og ESG i din egen organisation/virksomhed

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.