Brancheforening er ærgerlig over artikler om handel med tropisk træ

I maj måned i år udkom en artikelserie på Danwatch.dk og i Ekstrabladet om problemer i leverandørkæden for tropisk træ i Brasilien. Danwatch skrev, at der kunne etableres forbindelse mellem bøder for dokumentfalsk og slavelignende arbejdsforhold hos nogle brasilianske virksomheder og danske importører og byggemarkeder.

CSR.dk har talt med brancheorganisationen Dansk Træforenings direktør Jakob Rygg Klaumann, for at høre hvordan sagen ser ud fra hans stol. Han anerkender, at der er masser af risici i leverandørkæden af træ fra Brasilien. Men han forklarer også, at det billede artiklerne fra Danwatch og Ekstra Bladet tegner er noget anderledes end det han kender fra sit arbejde i træbranchen.

Virksomheder der ikke foretager sig noget?
”Der bliver givet et ærgerligt indtryk af at her er nogle virksomheder, som slet ikke foretager sig noget andet end ulovligheder. Det, som Danwatch lægger frem, er, at der er nogle udfordringer i Brasilien og at nogle danske virksomheder får træ fra Brasilien, og at det er et vanskeligt land at navigere i”, siger Jakob Rygg Klaumann.

”Det, som jeg ikke synes, de fortæller, og som vores medlemsvirksomheder heller ikke får lagt frem, er, at vi gør, hvad vi kan, for at nedbringe de risici. Danwatch får ligesom lagt frem, at danske virksomheder ingenting foretager sig for at minimere risici – og det ærgrer mig. Vi synes, at der er en anden vinkel og nogle virksomheder, som faktisk gør rigtig meget for at engagere sig for at følge loven både her og ude i verden,” fortsætter han.

Han forklarer videre, at virksomhederne er bekendt med de eksisterende risici og arbejder systematisk med at forholde sig til dem.  De indsamler oplysninger helt ude i skoven, hvor træet vokser, for at have sporbarhed og indsigt i forsyningskæden hele vejen fra skov til eksport ud af Brasilien og ind i Danmark og Europa. Men der er selvfølgelig plads til løbende forbedringer i det arbejde, også hos deres medlemmer.

Fem års systematik i arbejdet
Grunden til, at Jakob Rygg Klaumann er helt sikker på, at virksomhederne arbejder sådan, er at de skal leve op til EU’s tømmerforordning fra 2013. Den skal sikre, at alle der importerer træ og træprodukter på markedet, har gjort hvad der er muligt for at sikre, at det anvendte træ er lovligt fældet i oprindelseslandet, såkaldt ”due diligence”. Ordningen gør det samtidig strafbart at bringe ulovligt fældet på markedet i EU eller bringe det i omsætning første gang, og påfører alle, der handler med træ i EU, en forpligtelse til at kunne spore træet både tilbage og frem i værdikæden, dvs. hvem de køber fra og sælger til.

”Hovedforpligtelsen er at etablere et due diligence -system og på den måde nedbringe risikoen for ulovligt træ. Det har de virksomheder, som importerer træ til Europa, arbejdet med siden 2013, og det har medvirket til igennem fem år at skærpe virksomhedernes systematik og arbejde med risikoafdækning i f.eks. Brasilien. Det med at forholde sig systematisk til risiciene, det er blevet hverdag,” siger Jakob Rygg Klaumann.

Bøder gives før sagsbehandling
Et af de store emner i Danwatch-artiklerne er at de danske importører handler med virksomheder i Brasilien som har fået millionbøder for at omgå reglerne for skovning og salg af træ. Det fremgår ganske rigtigt af de åbne, offentlige databaser med oplysninger om sådanne sager. Men ifølge Dansk Træforening fungerer det med bøderne lidt anderledes i Brasilien.

”Så vidt vi ved, så er systemet i Brasilien skruet sådan sammen, at en bøde ikke er ensbetydende med, at virksomheden er dømt for noget. Det skaber naturligvis vild fortørnelse, at man handler med virksomheder, som har modtaget bøder, men systemet i Brasilien er sådan, at man får en bøde på forhånd, hvis nogen støder på noget der ligner en uregelmæssighed, og så kører sagen efterfølgende. Artiklerne fra både Danwatch og Ekstrabladet peger jo også på, at ingen af de nævnte sager, hvor der er udstedt bøder, er afsluttet. De er alle ”pending cases”, dvs. venter på at blive færdigbehandlet,” fortæller Jakob Rygg Klaumann.

”Det er det, som virksomhederne i Dansk Træforening forholder sig til og når vi spørger dem, er deres svar, at de forhold allerede er integreret i deres risikoafdækning og vurdering. De har måske allerede dialog med leverandørerne, og virksomhedernes vurdering har så været, at ingen af sagerne med bødeforlæg er af så alvorlig karakter til, at det fører til afbrydelse af samarbejdet. Så det er ikke noget med, at virksomhederne bare tromler derudaf og opretholder leverandørrelationen på trods af massive bødeforlæg,” understreger han. 

Problemet er ikke havemøbler
En af de helt store risici forbundet med handlen med tropisk træ er, at der er masser af snyd og humbug, korruption og forfalskninger i spillet med at beskytte skovarealer i Brasilien og en række andre lande. Skovene er ellers beskyttet og reguleret gennem bl.a. lovgivning, certifikater, kontroller i de relevante lande for at fældning ikke tager overhånd og bidrager til afskovning.
Afskovning har konsekvenser for klimaændringer, tab af biodiversitet, tab af kulturer og forringede levevilkår for nogle af klodens fattigste. Dansk Træforening er bare ikke overbevist om, at det er danskernes havemøbler og bordplader i tropisk træ, som udgør den største trussel.

”Jeg er ærgerlig over, at den får endnu en tur med den vinkling. Mit problem med det er, at selvom jeg fuldt ud anerkender Danwatchs rolle som kritisk medie, så bliver der nu igen sat lighedstegn mellem forbruget af tropisk træ og afskovning af tropeskoven. Det tager ikke fat på det, som jeg mener er hovedproblemerne i afskovningen, nemlig omlægning af skovarealer til landbrug eller andre anvendelser som er mere profitable, end det er at drive skov. Fordi der er en efterspørgsel på nogle produkter i Europa, f.eks. palmeolie eller soja – som vi bruger til at fodre de mange dyr i Europas store svineproduktion. Det er en meget mere problematisk dagsorden, som heller ikke denne gang bliver fortalt,” siger Jakob Rygg Klaumann.

Her bakkes han op af André Mildam fra NGO’en Verdens Skove. I en pressemeddelelse citeres han således for at i de områder, hvor de arbejder, så er ”…er fældning af skov for at give plads til landbrug, soja og palmeolie en langt større trussel mod regnskoven end illegal handel med tømmer”.

Helt sikkert ansvar – men hvilket?
Jakob Rygg Klaumann understreger igen, at det ikke er et forsøg på at løbe fra, at der er ansvar forbundet med at forbruge produkter af træ, også når man er omme på den anden side af jordkloden.

”Vi og vores medlemmer har alle tænkelige interesser i at opretholde skovene rundt om i verden, at holde dem sunde, så de kan blive ved med at producere træ, som kan afsættes på verdensmarkedet. Vi og virksomhederne er fuldstændig klar over, at vi har et ansvar, og at de navigerer i vanskelige områder i verden,” siger han. 

Verdens Skove fremhæver også, at danske virksomheder har et åbenlyst etisk ansvar for at presse problematiske leverandører til at ændre adfærd længere bagud i den værdikæde de agerer i.

“Danwatch sætter her fokus på en meget seriøs og vigtig problematik, relateret til tømmerproduktion i Brasilien. De danske importører som køber produkter af virksomheder, der begår lovovertrædelser og brud på menneskerettigheder, er efter vores læsning af de internationale aftaler klart ansvarlige for at sikre, at dette ikke fortsætter,” citeres André Mildam for i pressemeddelelsen.

Verdens Skove opfordrer dog til, at man skelner mellem et moralsk og et juridisk ansvar:

”I de tilfælde, hvor den illegale og uetiske praksis foretages af aktører, som ikke indgår i den danske importørs varekæde, så er den danske virksomhed, efter vores opfattelse, ikke juridisk ansvarlig. Det betyder dog ikke, at den danske virksomhed ikke har et klart moralsk ansvar for at presse sine samarbejdspartnere til at droppe de problematiske leverandører. Her mener vi helt klart, at DanWatch har fat i en utroligt relevant problematik,” siger André Mildam i pressemeddelelsen.