Carlsberg Byen en levende bydel i København
Jens Nyhus, administrerende direktør for Carlsberg Byen P/S, vil under overskriften Carlsberg Byen en levende bydel i København fortælle om de miljømæssige og sociale aspekter af bærdygtig byudvikling.
I Carlsberg Byen er der bl.a. fokus på genbrug af materialer i byggeriet og transformation af eksisterende bygninger, så de indgår i den kommende bydel. Bydelen får en infrastruktur med de bløde trafikanter og god offentlig transport i centrum. Bl.a. er byggeriet af en S-togsstation i gang, ligesom bydelen vil indeholde et fintmasket net af cykelstier og 4.500 p-pladser, der primært er placeret under jorden, så de ikke optager plads i byrummet. Carlsberg Byen har derudover forskellige projekter med vægt på integration af Carlsberg Byen og det omgivende samfund, fx samarbejder Carlsberg Byen om projekter med organisationer for socialt udsatte.
Se og læs mere på http://buildinggreen.eu/ hvor du også kan tilmelde dig konferencen Building Green og høre hele indlægget af Jens Nyhus.