CEMAsys.com AS modtager akkreditering for at bistå virksomheder med at fastsætte klimamål i tråd med Paris-aftalen.

Via initiativet ”Science Based Target” har mere end 500 virksomheder globalt forpligtet sig til at sætte videnskabsbaserede klimamål. Nu har Norske CEMAsys som det første nordiske konsulentfirma modtaget akkreditering af CDP som officiel SBT partner.

Foto: Tommy Løland- Face2Face.

Tendensen til at sætte vidensbaserede og langsigtede klimamål er stigende i de nordiske lande. Antallet af nordiske virksomheder, som har forpligtet sig til at sætte vidensbaserede 2050-klimamål, er steget fra tre til 40 på to år. Drivkraften til at sætte disse mål findes ofte hos de virksomheder, der ønsker at tage medansvar for klimaet, eller som møder krav fra investorer, der bruger klimamålene til at vurdere virksomhedernes omstillingsparathed- og evne ift. den grønne dagsorden.

 "Vi er svært glade for, at CEMAsys.com er blevet vores første akkrediterede konsulentpartner i videnskabsbaserede klimamål i Norden. Vi er overbeviste om, at deres erfaring med at hjælpe virksomheder med at beregne drivhusgasemissioner og sætte mål vil få stor værdi hos de virksomheder, som ønsker at sætte og gennemføre videnskabsbaserede klimamål ", siger Alberto Carrillo Pineda, Director Science Based Targets & Renewable Energy

CEMAsys.com er en førende konsulent- og systemleverandør i Norden af klima-, GRI- og bæredygtighedsrapportering. CEMAsys.com har siden 2010 har været den eneste nordiske konsulentpartner for CDP (det tidligere Carbon Disclosure Protocol, red.). I 2018 bistod CEMAsys.com helt eller delvist 36 nordiske virksomheder med deres CDP-rapportering om klima-, vand- og skovforhold. Ud af i alt 7.000 virksomheder globalt, der rapporterede i henhold til CDP i 2018, modtog kun 126 virksomheder Topscoren A. CEMAsys.com bistod samtlige seks virksomheder i Norge og Sverige, som fik topscoreren A, seks virksomheder med scoren A- samt 12 virksomheder med scoren B i Norden.

"Som den eneste nordiske akkrediterede CDP-konsulentpartner siden 2010 er der selvfølgelig en stor anerkendelse af vores ekspertise at blive anmodet af CDP om at blive en akkrediteret SBT konsulentpartner. Som virksomhed hjælper vi årligt mere end 280 nordiske virksomheder med klima- og bæredygtighedsrapportering - både gennem CEMAsys, som er vores cloud-baserede værktøjer til alle typer bæredygtighedsrapporteringer, og med vores klima- og GRI-konsulenter, der bistår med rådgivning og analyse. Vi har i mange år hjulpet mange virksomheder med at opstille klare og konkrete klimamål. Gennem vores rolle som SBT konsulentpartner får vi en stærk kompetenceforøgelse. Vi får adgang til uddannelse og flere informationer fra CDP og organisationen SBT, så vi kan hjælpe nordiske kunder med at budgettere og sætte mål for deres drivhusgasemissioner frem til 2050 og i tråd med IPPC og Paris-aftalens mål. » udtaler Per Otto Larsen, chefrådgiver og partner i CEMAsys.com.

OM SBT

”Science Based Target Initiative” er et samarbejde mellem CDP, FN’s Global Compact (UNGC), World Resources Institute (WRI) og World Widelife Fund for Nature (WWF). Formålet er at give virksomheder et videnskabsbaseret værktøj til at opstille klimamål og budgetter for derved at øge virksomhedernes konkurrencefordel ved overgangen til lavemissionsøkonomi.

Videnskabsbaserede klimamål giver virksomhederne en klart defineret vej til fremtidssikker vækst ved at specificere, hvor meget og hvor hurtigt de har brug for at reducere deres drivhusgasemissioner.

I Paris-aftalen fra 2015 forpligtede 195 af verdens regeringer sig til at begrænse den globale opvarmning til under to grader Celsius. Det gav signal til at accelerere overgangen til en ’low carbon økonomi’. Mange virksomheder fortæller i dag, at de har færdigheder, ekspertise og opfindsomhed til at reducere deres emissioner, men at de samtidig har brug for ambitiøse emissions-reduktionsmål, der sikrer, at de forandringsprocesser, de implementerer, er i overensstemmelse med den nuværende viden om klimaforandringerne. Mål, som virksomhederne har vedtaget for at reducere drivhusgasemissionerne, betragtes som videnskabsbaserede, hvis de er i tråd med niveauet for den drivhusgasreduktion, der er nødvendig for at holde de globale temperaturstigninger under to grader, og følger IPCC-målene.

Link: https://sciencebasedtargets.org/

OM CDP

I løbet af de sidste 15 år har CDP skabt et system, der har resulteret i et enestående engagement i klimaspørgsmålet mellem investorer, virksomheder, byer, stater og regioner over hele verden. CDP er en nonprofitorganisation og et globalt, investorstyret rapporteringssystem. På vegne af 840 institutionelle investorer, spørger CDP årligt mere end 7.000 børsnoterede virksomheder om, hvordan de håndterer og tilpasser sig de globale klimaforandringer, og om de er opmærksomme på risiciene og mulighederne for deres virksomhed. Via CDP Nordic opfordres 260 af de største børsnoterede selskaber i de nordiske lande til at rapportere årligt.

Ud over at spørge på vegne af investorer bruger CDP også deres rapporteringsordning ifm. CDP Supply Chain, CDP CITY og nu også til store private aktører i deres program for ikke-børsnoterede virksomheder.

Link: https://www.cdp.net/en

28.08.2023Cemasys.com

Sponseret

CEMAsys secures multi-million euro investment from Circularity Capital

11.05.2023Cemasys.com

Sponseret

Ledende leverandør af ESG-system og -tjenester etablerer sig i København.

24.02.2023Cemasys.com

Sponseret

Gode råd til SBT 

11.01.2023Cemasys.com

Sponseret

Certified GRI Online Course

29.09.2022Cemasys.com

Sponseret

Certified GRI Course 27-28 October

20.05.2022Cemasys.com

Sponseret

Cemasys and Cognia Technology enter an agreement to digitize and simplify sustainability reporting.