Charity Dinner med Julie Berthelsen, Kim Wagner og Bubber
Oplev Julie Berthelsen, Kim Wagner og Bubber. Nyd en dejlig middag inden koncerten, hele overskuddet går ubeskåret til Børnehjælpsdagen.
Club Riva på Rungsted Havn inviterer sammen med Børnehjælpsdagen til årets først charity arrangement med middag, koncert og fest hele natten fredag den 28. marts 2014.
Julie Berthelsen og Kim Wagner står på scenen og spiller alle deres største hits, Bubber er aftenens vært og styrer slagets gang med auktion over forskellige effekter under middagen, hvor hele overskuddet ubeskåret går til Børnehjælpsdagen.
Efter koncert og middag er det Joakim Hediger der styrer musikken til den lyse morgen med fest og dans.
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende og upolitisk hjælpeorganisation, der siden 1904 har arbejdet for børns vilkår i Danmark.
I dag støtter Børnehjælpsdagen de 15.000 anbragte børn og unge, der bor på en døgninstitution eller hos en plejefamilie i Danmark.
Formålet er at give dem et tilskud af positive oplevelser og historier med i deres livsrygsæk. Det kræver mod at møde verden. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for Børnehjælpsdagen.
Du kan gøre en stor forskel for Børnehjælpsdagens arbejde med selv et lille beløb. Send en SMS med teksten Barn til 1231 - det koster 100 kr. (+ alm. sms-takst). Du kan også læse mere om Børnehjælpsdagens arbejde på www.bhd.dk
Kom og støt op om dette gode arrangement og deltag i middag, koncert og fest til den lyse morgen. Det er også muligt at købe billet uden middag.
Club Riva åbner kl. 19.00 til middag og forventet koncertstart er ca. kl. 22.00.
Køb billet her.