Corona-pandemien har udløst det største fald i CO2-udledninger, der nogensinde er registreret

Særligt indenfor luftfart har corona-pandemien forårsaget en markant CO2-reduktion. Men den lave rejseaktivitet har til gengæld en bagside på den sociale front.

28.01.2021

CSR.dk

Den seneste opgørelse fra Global Carbon Project indikerer, at der i 2020 er blevet udledt 2,4 milliarder tons mindre CO2 end i 2019 grundet coronapandemien. Det er det største fald i CO2-udledninger der nogensinde er registreret.

Det skriver Finans.

Faldet skyldes i høj grad en reduktion af CO2-udledninger forårsaget af afbrænding af fossile brændstoffer, som ifølge Global Carbon Project er faldet med 12, 11 og ni procent i henholdsvis USA, Europa og Indien.

Pandemien har betydet et markant fald i rejseaktiviteten, og store dele af den reducerede mængde CO2 kan derfor findes i luftfart. 

Det skaber et kæmpe dilemma: Der er store miljømæssige fordele ved at flyve mindre, men hvad med de mange millioner mennesker verden over, der direkte eller indirekte lever af luftfarten?

Op imod 143 millioner mennesker i turistindustrien og oplevelsesøkonomien er blevet ramt af coronakrisen. 

Læs også: Flyproducenten Boeing udvikler fly der kan flyve på ren bio-brændstof

”I USA og i Europa er 25 mio. job gået tabt. Globalt løber de foreløbige tab i oplevelsesøkonomien op i 3.800 mia. dollars (23.500 mia. kr.). Man skal huske, at rejser, turisme og oplevelsesøkonomien i det hele taget svarer for 10 pct. af det globale bruttonationalprodukt (bnp) og flere end 325 mio. arbejdspladser”, påpeger Gloria Guevara Manzo, adm. direktør for brancheorganisationen World Travel & Tourism Council (WTTC).

Hun understreger ligeledes, at det for nogle lande vil være decideret destruktivt, at vi på den anden side af pandemien skal rejse mindre.

Mike Berners-Lee, professor ved Institute for Social Futures under Lancaster University i Storbritannien er også skeptisk overfor en drastisk reduktion af flyrejser post-corona. Han mener, at vi i stedet bør afsætte langt flere ressourcer på at udvikle brændstof, der er klimaneutralt og fortsætte med at foretage forretningsmøder og konferencer virtuelt, hvis det er muligt.

- MTN

Region Sjælland

Sponseret

Grønne hospitaler hvor starter ansvaret?

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

04.03.2026CSR.dk

Klimarådet i sin årlige statusrapport: 2030-målet er ikke længere anskueliggjort

03.03.2026CSR.dk

Syv eksempelbyggerier skaber fremtidens boliger i nutidens bygninger

02.03.2026CSR.dk

Ny kortlægning: De grønne menukort kommer indefra

24.02.2026SustainImpact ApS

Sponseret

Kender du det reelle aftryk af dine investeringer?

23.02.2026CSR.dk

Indien og Kina kan nærme sig CO2-top før tid

22.02.2026CSR.dk

Elbilboom øger efterspørgslen på ladestandere med 148 procent

20.02.2026Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

I Wefood står Folkekirkens Nødhjælp og dagligvarebranchen skulder ved skulder i kampen mod madspild

20.02.2026KLS PurePrint A/S

Sponseret

Kom med til boglanceringen af Hvidbog om Cirkulær Emballage 2.0

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle