CSRD: Mål og rute er klar – hvor starter din virksomhed?

For få uger siden skete det så: Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) blev vedtaget i den sidste af EU’s instanser.

Man kan nemt komme til at gå lidt i fornægtelse, når man først stifter bekendtskab med de nye krav til rapportering, og tænke, ”det kan ikke være rigtigt”. Det er der ganske mange CSR-folk internt i virksomheder og eksterne rådgivere, som oplever i øjeblikket. Måske endda først hos sig selv. Og så hos ledelser når de bliver præsenteret for, hvad det kan komme til at betyde for virksomheden.

Det er ikke sås sært. For det er næppe en overdrivelse at sige, at hvis man skal leve op til de nye krav, så kræver det svar, man ikke har, nye processer til at finde dem og nye systemer til at registrere dem. For ikke at tale om de nye overvejelser og beslutninger, som kan påvirke hele ens forretningsmodel, som kan komme ud af al den nye viden man får.

Den gode, den onde og den grusomme

Christian Honoré, partner i rådgivningsvirksomheden 3B-impact og CSR-konsulent gennem 25-år, beskriver den nye lovgivning som ”den gode, den onde og den grusomme”.

”Det gode er, at vi nu langt om længe får et entydigt svar på, hvordan godt bæredygtighedsarbejde ser ud i en virksomhed. ’What good looks like’, med andre ord. Indtil nu har vi selv skulle etablere ambitionsniveau, og det har vi kunnet gøre i det tempo, virksomhederne syntes var passende og havde budgetter til. Nu er toppen af bjerget, hvor målstregen er, og vejen derop blevet etableret som fælles for alle. Det er nyt,” siger han.

”Det onde er at det kommer til at kræve virkelig mange ressourcer at flytte sig op på det niveau, lovgivningen lægger op til. Det er et virkeligt stort skridt op, EU har taget her. Og det grusomme er, at det skal gøres på kort tid,” fortsætter han.

Vi er nødt til at gøre noget nyt
I opløbet mod vedtagelsen af de nye krav har der været ikke stemmer ude og sige, at det er ærgerligt, at der bliver skabt sådan en stor compliance-tiger, for det bedste er vel at virksomhedernes ledelser tager det på sig at finde ud af hvor den virksomhed, de leder, skal sætte ind, så det skaber både forandring og værdi for dem.

”Jeg forstår godt tankegangen,” siger Christian Honoré. ”Men vi kan jo se, at vi næppe får løst de tre store globale kriser, hvis vi forlænger verden med de samme brædder, som vi bruger nu. Man kan diskutere, om den model EU har valgt, er den helt rigtige, men næppe at der er brug for noget nyt.”

De tre store kriser er til gengæld ikke nye: 

• Det er en klimakrise, som kræver at i transformerer hele den globale økonomi til mindst net-zero, hvor vi har måske 10 år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser.
• Det er en natur- og biodiversitetskrise, hvor menneskeheden tilsyneladende er i gang med bl.a. at tømme de naturlige lagre for centrale ressourcer. En situation, der gøres ekstra akut af, at der er behov for ganske mange naturlige mineraler og metaller i en net-zero økonomi.
• Det er en fattigdom- og ulighedskrise, hvor den halvdel af verdens befolkning, som i dag dårligt får mødt deres daglige behov, gerne skal væk fra den situation med et yderligere træk på ressourcer og energi til følge.

”Hvis vi skal gøre os håb om at løse de kriser, som hænger uløseligt sammen, så skal vi gøre det på en ny måde. Og ingen enkelt aktør kan løfte opgaven – alle skal bidrage med det, de kan. Vi er alle nødt til at gøre det, vi kan og ikke vente på, at det er der nogle andre, der tager sig af,” siger Christian Honoré.

”Det har EU-Kommissionen jo også set og konstateret, at det er nødvendigt – udover at sætte nogle mål i EU Green Deal – at få pengene til at lyde over mod bæredygtige løsninger. Og det er et resultat af den tanke, vi nu får den såkaldte tsunami af ny lovgivning,” fortsætter han.

For CSRD står ikke alene, men skal fungere i en sammenhæng med EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer og det endnu ikke vedtagne due diligence-direktiv, som spiller en stor rolle ift. CSRD, fordi det er gennem due diligence i sin værdikæde, at man kommer til at forstå sin impact – som er nøglen til det hele.

Det handler om at bygge forståelse og data
Forberedelsen til at kunne rapportere i overensstemmelse med CSRD starter i denne udvidede forståelse af, hvordan en virksomheds aktiviteter påvirker omverdenen. Hele vejen fra ressourcer ind i virksomheden til hvordan dit produkt bliver brugt og bortskaffet af dem, der køber det. Næste skridt er at bygge et datasæt på de relevante områder, som er detaljeret nok til at leve op til lovkravene.

”Det er svært, det her. For det første har de fleste virksomheder slet ikke de nødvendige data. De har nogle gange information i form af politikker og processer, men det skal omdannes til data. Det er en kæmpe udfordring og kræver nogle helt andre systemer end de excel-ark meget kører i i dag,” forklarer Christian Honoré.

Oven i det ligger det faktum, at udkommet af due diligence-processer potentielt ændre sig hele tiden og det er derfor svært at bygge processer og systemer, der konverterer det her foranderlige resultat til data, man kan rapportere på. Men det er det, der skal ske, for rapporteringsdirektivet betyder, at det ikke længere er nok at fortælle, hvad man har gjort, i en case. 

Fire faser at komme i gang på
Christian Honoré anbefaler, at man deler forberedelsen til at rapportere i henhold til CSRD og i fore dele. Som man selvfølgelig skal i gang med jo før jo bedre.

1. Få svar på hvornår lovgivningen rammer ens virksomhed. Der er forskellige tidslinjer afhængigt af størrelse og selskabsform.
2. Etabler en baseline for alle krav i CSRD og om virksomheden har de nødvendige data til at kunne rapportere på måde, EU kræver.
3. Etabler governance og organisering så det lykkes at have det nødvendige dybe samarbejd på tværs af funktioner. At komme i mål vil kræve at finans, juridisk afdeling, indkøb, udvikling, salg, ledelse, bestyrelse er med.
4. Begynd at bygge en forståelse for hvilke bæredygtigheds-emner, der er på spil i din værdikæde, så du kan forstå, hvad din impact er, og hvad det kan have af konsekvenser i forhold til virksomhedens ansvar og økonomi.

Hvad vil det koste?
Kan man så sige noget om, hvor virksomhederne er i den proces, og om der er nogle udfordringer, der synes at være de samme?

Det er Christian Honorés erfaring, at meget få virksomheder har lavet deres baseline, men der er mange, som er i gang med netop det. Ud over de indholdsfaglige udfordringer melder mange om, at de har svært ved at svare, når deres ledelser afkræver dem svar på, hvad det kommer til at koste, at blive klar til at leve op til CSRD’s krav.

”Men det er næsten helt umuligt at svare på, før man har en grundig analyse af sin egen baseline. For vi ved nok hvor toppen af bjerget er, og hvordan ruten ser ud, men hvis vi ikke ved, hvor netop vores startposition på ruten er, så er det svært at sige, hvor meget det kræver,” siger Christian Honoré.

”Så de bedste bud er i øjeblikket meget brede. Kunsten er jo ikke at sige for lidt, for så ender man selv med at have problemer lidt senere, og heller ikke at sige for meget, for så bliver man måske betragtet som useriøs,” fortsætter han.

Sige det, som det er
Ifølge Christian Honoré, er man nødt til at forklare, at det kommer til at kræve et relativt stort analysearbejde internt. Og man kan blive nødt til at sige, at det ikke er et spørgsmål om en projektleder og en studentermedhjælp ekstra i bæredygtighedsteamet. Det er snarere noget med at få forskellige dele af organisationen til at tale sammen, om emner de ikke altid kender så meget til og ikke er vant til at tale om.

”Bredt i organisationen skal medarbejdere forstå kravene og hvordan man skal arbejde med at minimere risiko og optimere positiv impact. Det kræver træning. Og i bæredygtighedsteamet skal der være folk nok til at gennemføre den store opgave med at definere og udvikle de nødvendige data og systemer. Det er mit bud, at det kommer til at kræve ret mange ressourcer, og at det er vi nødt til at være ærlige omkring,” siger Christian Honoré.

Så er vi tilbage til der, hvor ledelser indimellem bliver ramt af fornægtelse. For det er her, når opgavens omfang bliver tydelig, at den kan sætte ind.

”Så må man vente lidt. Det hjælper typisk på fornægtelse, hvis man får noget at vide flere gange fra forskellige sider. Det kan være folk i ens netværk, som måske er lidt længere i processen, eller at bestyrelsen eller direktionen kommer og siger, at nu skal vi have styr på de spørgsmål, og at de er klar over, at det kommer til at koste noget. Måske er det virksomhedens revisorer, der melder ind om de nye krav og hvad det vil betyde. Men arbejde skal gøres - før eller siden, ”afslutter Christian Honoré.