Dagrofa satser på økologi og miljø trods et presset marked

Til trods for at det økologiske marked er kommet under pres grundet den høje inflation, øgede Dagrofa i 2022 det samlede salg af økologiske varer med 7 procent i forhold til 2021. Det skal ses i lyset af, at det totale detailsalg af økologi i Danmark dale

Som led i Dagrofas CSR-strategi har koncernen høje ambitioner for sin indsats på økologi-området – målet er at øge salget af økologiske fødevarer på tværs af foodservice og detail med 10 procent hvert år fra 2021 til 2024.

Trods et udfordret marked for økologi grundet højere omkostninger for danskerne generelt, fortsætter Dagrofa samme ambitionsniveau for at fremme økologiske og miljøbevidste varer.

Foruden arbejdet med at synliggøre økologi og sikre et bredt økologisk udvalg af god kvalitet, ligger en stor del af nøglen til at nå Dagrofas CSR-mål i koncernens eget mærke, Grøn Balance. Selvom økologi-markedet er udfordret af forbrugernes nedsatte købekraft, oplever Dagrofa nemlig en stigning i salget af Grøn Balance produkter, hvor samtlige fødevarevarianter er økologimærket

”Vi har i de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balance mærket, og det har kunderne også kvitteret for.  I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2% højere end for et år siden. Forbrugerne oplever, at de får et rigtig godt økologisk og miljøbevidst produkt med efterspurgte værdier til en konkurrencedygtig pris, og så køber de det selvfølgelig igen. I det hele taget oplever vi en stor forbrugertillid til Grøn Balance,” siger private label chef i Dagrofa, Steffen Winther.

Trods de svære markedsvilkår, fortsætter Dagrofa ambitionen om at øge salget af økologi i tråd med CSR-strategien. Det sker, foruden arbejdet med koncernens eget mærke Grøn Balance, blandt andet med en årlig øko-tilbudsavis i MENY, som er dedikeret til gode tilbud på økologiske varer, mere synlighed på øko-varer og et inspirerende økologisk sortiment i supermarkederne. MENY ser stor værdi i egne mærker, og bekræfter at forbrugerne i højere og højere grad efterspørger miljøbevidste og økologiske varer. I en undersøgelse foretaget af Userneeds for Dagrofa, svarede hele 44% af de adspurgte danskere, at økologi var ”vigtige” eller ”meget vigtige” egenskaber for dem, når de handlede dagligvarer.

”Lige nu skubber markedet kunderne yderligere hen mod egne mærker frem for mærkevarerne, men det har faktisk været en stigende tendens gennem de seneste år. Grøn Balance repræsenterer mange af de værdier, forbrugerne efterspørger, og som vi i MENY gerne vil imødekomme og fremme. Derfor gør vi nu en ekstra indsats for at synliggøre Grøn Balance, som netop har fokus på økologi, miljø, sundhed og høj kvalitet,” uddyber kommerciel direktør i MENY, Jesper Gottschalk Bjerring.

For at synliggøre økologi og Grøn Balance yderligere, har MENY planlagt en stor markedsføringsindsats i samarbejde med de lokale supermarkeder. Det indebærer bl.a. konkurrencer, hvor man som kunde kan vinde alle de Grøn Balance produkter, man kan få ned i sin indkøbsvogn på 3 minutter, opskrifter udviklet særligt med Grøn Balance produkter for øje og en lokal indsats fra købmændene for at sprede mere viden om økologi og Grøn Balance.

”Vi har høje ambitioner for Grøn Balance, som jo har et særligt ansvar at leve op til som vores eget mærke. Plastemballagen i Grøn Balance plejeserie er nu af 100% genanvendt plast, mens vi er oppe på 30% genanvendt emballage for hele Grøn Balance. Som en del af CSR-strategien, vil vi med bl.a. Grøn Balance bidrage til mere økologi, sundhed og reducere anvendelsen af plastik,” fortæller CSR-chef i Dagrofa, Henrik Johannsen.

Grøn Balance mærket dækker over en lang række produkter med fokus på økologi og miljøbevidsthed. I fødevarekategorien er alle Grøn Balance produkterne økologisk mærket og i non-food kategorien findes Grøn Balances prisvindende miljøserie, som er alt fra vask og rengøringsprodukter, bleer og personlig pleje. Grøn Balance miljøserie er er uden uønsket kemi, certificeret med miljømærket Svanen samt anbefalet af Asthma Allergy Nordic.

Fakta:

  • Grøn Balance er Dagrofas eget mærke, et såkaldt privat label.
  • Der er 446 varer i Grøn Balance mærket. Heraf er 92 af dem Grøn Balance Miljø.
  • I 2022 vandt Grøn Balance 3 Salute to Excellence Awards til verdens største private label messe The Private Label Manufacturers Association.
  • Det var Grøn Balance kulørt vask, Grøn Balance koncentreret opvask og Grøn Balance bleer newborn 2-4 kg, der løb med sejren for bl.a. miljøvenlig emballage, god kvalitet for pengene og flot og rent design
  • Dagrofas CSR-strategi 2022-2024 vil hjælpe globalt ved at styrke lokalt. CSR-strategien indebærer bl.a. at øge salget af økologi, svanemærkede produkter, mere grøn energi og mere genanvendt plastemballage, samt at bidrage til lokalsamfundene. Læs mere i Dagrofas CSR-strategi her.
  • Kampagnen for Grøn Balance kører i uge 16 og 17 i MENY
  • Analysefirmaet Kauzas undersøgelse om Danmarks økologiske detailsalg: Inflationen giver en mavepuster til Danmarks økologiske detailsalg | Økologisk - nyt om udviklingen (okonu.dk).

23.02.2024Dagrofa aps

Sponseret

Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023

08.12.2023Dagrofa aps

Sponseret

Stop Spild Lokalt indgår nationale aftale med fødevaregrossist

18.08.2023Dagrofa aps

Sponseret

Dagrofa Foodservice donerer råvarer til festmiddag for gadens folk

18.08.2023Dagrofa aps

Sponseret

Dagrofa Foodservice donerer råvarer til festmiddag for gadens folk

12.07.2023Dagrofa aps

Sponseret

Digitalt værktøj medfører markant reduktion af madspild i butikkerne hos Dagrofa Foodservice

15.05.2023Dagrofa aps

Sponseret

Dagrofa Foodservice hjælper Cooking for a Cause med at samle penge ind til SMILFonden