Danske Havne uddeler Initiativpris 2009
Initiativprisen 2009 gives til en havn, der har taget et ekstraordinært initiativ inden for miljø, energi og klima.
Danske Havnes Initiativpris 2009 uddeles på Danske Havnes 92 års fødselsdag den 4. december. Vinderen bliver den erhvervshavn, som har været bedst til at arbejde med miljø, klima og begrænsning af energiforbrug, eksempelvis ved at reducere emissioner eller miljøbelastning eller ved at understøtte eller udvikle bæredygtig energi eller transport. Danske Havne har to gange tidligere uddelt en årlig initiativpris.
-JR