Danske virksomheder vil med på whistleblower-vognen
Et stigende antal danske virksomheder ønsker at oprette en whistleblower-ordning. Den udvikling er kommet for at blive, vurderer flere eksperter.
En dugfrisk optælling fra Datatilsynet viser, at der er kø for at få tilladelse til at oprette en whistleblower-ordning. Det skriver Berlingske Business.
Indtil nu har myndighederne givet 80 tilladelser til danske virksomheder, som har ønsket at oprette en ordningen - dog med det forbehold, at tallet kan være lidt lavere på grund af mulige fejlregistreringer. For knap et år siden var tallet godt 60, og det ud af en pulje på omkring 150 virksomheder, der har søgt tilladelse.
Flere af de danske C20-selskaber er allerede kommet med på vognen, blandt andet A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Vestas. Også DONG Energy har fået en whistleblower-ordning, og den har netop været aktuel i forbindelse med fyringen af energiselskabets direktør Anders Eldrup, skriver Berlingske Business.
Eksperter: Udviklingen vil fortsætte
Dong-sagen bliver imidlertid ikke sidste gang, vi ser ansatte gå uden om deres egen chef for at indberette misforhold, vurderer flere eksperter overfor Dagbladet Børsen.
"Det er interessant, at det er en whistleblower, der afslører sagen over for Fritz Schur. Det har længe været populært med whistleblowere i udlandet, og jeg ser det som en positiv tendens, at det også vinder frem herhjemme," siger Martin Jes Iversen, CBS-lektor og ekspert i ledelse og virksomhedshistorie.
Også Flemming Poulfelt, der er professor på CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, spår, at vi fremover vil se flere whistleblowers herhjemme.
"Tillid er godt, men kontrol er bedre. Vi lever i en kompleks verden, men kræver mere og mere transparens i erhvervslivet og fokus på god selskabsledelse, så mit bud er, at vi vil se whistleblowerordninger blive taget mere og mere i brug," siger Flemming Poulfelt til Børsen.
- OWG
