Interview: Det handler om at få overblik

Hvorfor valgte I at sætte et større menneskerettighedsarbejde i gang?

Vi syntes, vi manglede en strategisk ramme for at arbejde med menneskerettigheder i vores forretning. Vi vidste, at vi allerede havde en række processer relateret til investeringer, indkøb og långivning på plads, men vi ville være sikre på, at de inkluderede alle de principper, som vi har forpligtet os på gennem Global Compact og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). Vi skulle længere ned i detaljen og vi skulle finde ud af at prioritere vores indsats, så vi arbejder der, hvor det har størst betydning.

En anden faktor er, at vi ved, at den finansielle sektor kan spille en særlig rolle i forbindelse med udbredelsen af menneskerettigheder. Gennem f.eks. investeringer og långivning kan vi potentielt have både en positiv og negativ effekt på rettighederne. Når vi ved det, må vi sikre os, at vi har menneskerettigheder med i de relevante aktiviteter.

Hvordan greb I arbejdet an?

For det første allierede vi os med Institut for Menneskerettigheder, som hjalp os igennem den tre-trins process vi var igennem. Kort fortalte kortlagde vi risici, undersøgte den nuværende status og nåede frem til et sæt resultater og anbefalinger, som vi kan arbejde videre med. (Se procesfigur)

Hvilket forarbejde gjorde I for at sikre samarbejde fra resten af virksomheden?

Vi gjorde meget ud af at skabe forankring i den øverste ledelse, så det var med deres opbakning at vi henvendte os til andre afdelinger. I forhold til ledelsen havde vi gjort meget ud af at forklare baggrunden: at I og med at vi støtter UNGP’erne og fordi vi som virksomhed har et ønske om at spille med på højeste niveau inden for CSR, så kræver det også at vi lever op til vores forpligtelser og har en strategisk tilgang til vores påvirkning af menneskerettigheder.

Derudover havde vi gjort os umage med at sætte os ind i det arbejde de enkelte områder vi interviewede udførte, så vi kunne knytte vores spørgsmål direkte til deres daglige virke. Så når vi talte med IT-security, så handlede det om dataetik og privacy, når vi talte med HR så handlede det om arbejdstagerrettigheder og fagforeninger og ikke-diskrimination. Så det ikke var begreber der var fjerne for dem, men noget der kunne relateres til det daglige arbejde.

På den måde behøvede vi ikke at tage alle 39 menneskerettigheds principper med ud til alle, men havde allerede på forhånd oversat, defineret og prioriteret principperne, så dem, vi interviewede, kun skulle forholde sig til emner, som de allerede kendte til.

Hvilke kriterier brugte I til at prioritere etc?

Vi kiggede på omfanget af påvirkningen: for hvert princip vurderede vi hvor mange, der potentielt kunne blive påvirket af vores aktiviteter, vi kiggede på sandsynligheden for at det ville ske, vi kiggede på om banken var direkte eller indirekte forbundet med påvirkningen, og på hvor mange processer vi allerede havde der styrede vores arbejde på et område.

Hvad var de største udfordringer?

Prioriteringsarbejdet er omfattende. Både den del, der ligger i selve processen og når man kommer på den anden side og sidder med anbefalingerne. Vi har fået et stort antal konkrete anbefalinger, så nu skal vi vælge, hvad vi kan gøre på kort sigt, på langt sigt og måske slet ikke.

Den kan handle om at opdatere politikker, position papers, guidelines osv. Det kræver tid, men er til at gå til. Men der er større ting, såsom at indlemme menneskerettighedsemner i vores klagemekanisme. Hvis det skal lykkes skal det med i vores whistleblowersystem, som også skal gøres tilgængeligt for eksterne personer – det kræver lidt mere.

Hvad vil du anbefale andre at gøre?

For os var det en stor fordel at have ekstern hjælp. Udfordringen er, at der ikke er ret mange eksempler at læne sig op ad, så derfor havde vi god gavn af hjælpen fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder. Ellers er mine råd at:

• Husk at forberede forretningen godt på processen – varsle dem i god tid, inddrage de nødvendige topledere, og forklar processens nødvendighed grundigt.

• Få menneskerettighedsprincipperne gjort til konkrete eksempler som er relevante for modtagerne – den oversættelsesproces er meget vigtig, hvis man vil tages alvorligt.

• Husk at involvere forretningen i udformningen af anbefalingerne til sidst, så de også er præcise i forhold til driften. Hvis de rammer lidt skævt, mister de troværdighed.

• Få lavet gode planer for implementeringen.

I mindre virksomheder ville man jo ikke nødvendigvis have mulighed for at benytte konsulenter etc. Hvad ville du råde dem til?

Der findes værktøjer man kan bruge, som f.eks. Institut for Menneskerettigheders ”Human Rights Indicators for Business” og Global Compacts self-assessment tool, og dem ville jeg blive gode venner med, så jeg kunne få styr på og prioritere de forskellige rettigheder.

Man er også nødt til at kende sin virksomheds nøgleforretningsprocesser, så man kan koble principperne med forretningen, og desuden kigge på hvilke processer og politikker man allerede har. Det er et komplekst område, og det kræver at man er klar til at arbejde langsigtet med initiativerne