27.09.2022 | Klima, miljø og energi
DFD er blevet verdensmålscertificeret
Indhold fra partner Hvad er dette?
I DFD vil vi være medskaber af den bæredygtige forandring, verden kalder på. Derfor har verdensmålene længe været grundsten i vores forretningsmodel – grundsten, der med certificeringen nu kommer til at spille en endnu mere væsentlig rolle i hverdagen.
Verden er under pres, og skal vi for alvor gøre en forskel, skal vi handle nu.
Derfor er verdensmålene i vores optik verdens vigtigste plan. En plan, der kan sætte retning for, hvordan vi i fællesskab og hver for sig skal imødekomme de store miljømæssige og menneskelige udfordringer frem mod 2030.
Men skal vi for alvor lykkes og skabe en mærkbar forandring, kræver det, at erhvervslivet går forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid og omsætter målene til konkrete handlinger.
Det gør vi i DFD, og netop dét er certificeringen et bevis på.
En vigtig milepæl mod bæredygtig udvikling
Som et led i certificeringsprocessen har vi kortlagt alle FN’s 17 verdensmål med tilhørende 169 delmål og på baggrund heraf udvalgt de fem mål, hvorigennem vi kan gøre den største forskel for mennesker og miljøet.
For skal arbejdet med verdensmålene have en reel betydning, kræver det, at de er en integreret del kernekerneforretningen, og det bliver de for alvor med certificeringen.
Med certificeringen sikrer vi, at DFD’s strategiske mål og ambitioner for de udvalgte verdensmål bliver omsat til konkrete handlinger:
"Verdensmålscertificeringen er et vigtigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig fremtid, hvor forretning og bæredygtighed går hånd i hånd. Med certificeringen er FN's verdensmål blevet en naturlig og endnu mere integreret del af vores måde at drive og tænke forretning på," fortæller Mads Moseholm, CSR-ansvarlig i DFD.
Sådan får certificeringen betydning for vores kunder
Certificeringen får ikke kun betydning for DFD, men i høj grad også vores kunder. Vores arbejde med de udvalgte verdensmål vil nemlig også helt naturligt have en positiv effekt på kundernes bæredygtige rejse.
Med konceptet DFD upcy tilbyder vi eksempelvis upcyclet arbejdsbeklædning, hvilket giver vores kunder mulighed for at forlænge levetiden på deres ellers aflagte tekstiler og dermed minimere behovet for at udvinde og producere nyt.
Samtidigt betyder optimeringen af vores vand- og energiforbrug samt vores arbejde med at skabe anstændige jobs, at kunderne får en leverandør, der tænker ansvarlighed hele vejen rundt, og som kan fremme bæredygtighed i deres leverandørkæde på både det miljømæssige og sociale plan.
Sammen gør vi en forskel
I DFD arbejder vi ud fra, at ingen kan alt selv. Derfor tager en stor del af vores arbejde med verdensmålene afsæt i verdensmål 17, der omhandler partnerskaber for handling.
For det er gennem partnerskaber med kunder, leverandører og andre interessenter, at de helt store forandringer sker. Derfor er partnerskaberne dybt forankret i vores måde at drive forretning på.
Når det er sagt, spiller vores dedikerede medarbejdere også en helt afgørende rolle for arbejdet med verdensmålene. For havde det ikke været for dem, var verdensmålscertificeringen aldrig blevet en realitet. Det er nemlig i sidste ende vores dygtige og engagerede medarbejdere, som fører planerne ud i livet og omsætter dem til konkrete handlinger:
”Verdensmålscertificeringen har været en holdindsats, og medarbejdere på tværs af afdelinger er gået til opgaven med stort engagement. Med verdensmålscertificeringen har vi forpligtet os til at samarbejde om fælles mål for en mere bæredygtig udvikling til gavn for kunder og samarbejdspartnere,” siger Simon Hessing, procesingeniør i DFD.
Udvalgte verdensmål
Verdensmål 6: Rent vand & sanitet
Vi vil reducere vores vandforbrug med 30% frem mod 2025.
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
Vi vil reducere vores energiforbrug med 30% frem mod 2025.
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
100% af vores medarbejdere skal have tilbudt kompetenceudvikling, mens den totale score på arbejdsglæde i DFD skal være på minimum 4 ud af 5.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Vi vil genanvende 100% af vores kunders kasserede tekstiler i 2025, og 100% af vores strategiske tekstilleverandører skal overholde vores Code of Conduct.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
Vi vil indgå i relevante samarbejder med interessenter og kunder for at nå vores mål og ambitioner.
Klima, miljø og energi

Cirkulær løsning reducerer CO2-aftryk og mængden af plastik på fødeafdeling
På Aalborg Universitetshospitals fødeafdeling er det slut med at bruge plastikunderlag, når nye liv kommer til verden - og det har vist sig at være en god beslutning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

DFD er nomineret til EY Sustainability Awards
Når dette års vinder af EY Sustainability Awards i kategorien Sustainability Innovation Award skal findes, er DFD med i kapløbet. Det er nemlig med stor glæde, vi kan annoncere, at vi er blandt de 10 nominerede virksomheder.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Sådan arbejder DFD på at skabe en bæredygtig værdikæde
Uret tikker for bæredygtig udvikling, og virksomheder bliver i stigende grad mødt med krav om alt lige fra ressourcebesparelser til overholdelse af menneskerettigheder i værdikæderne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

DFD og fødeafdeling samarbejder om at erstatte engangsløsninger af plast
På graviditets-, fødsels- og barselsområdet på Aalborg Universitetshospital har man store, grønne ambitioner. Faktisk så store, at man forventer en CO2-reduktion på 20% blot et år efter, man søsatte projektet ”Grøn familiestart”. Og går alt efter planen,
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

80.000 færre plastikposer i løbet af et år – og det er blot en start
I løbet af foråret og sommeren kunne flere af Feriepartner Danmarks sommerhusgæster opleve en lidt anden service end normalt. Den knitrende plastikpose, der indtil for nyligt udgjorde emballagen på deres linnedpakker, er nemlig blevet skiftet ud.
Indhold fra partner
Samfund

CSR-rapport: Her er den – vores årlige CSR-rapport!
I rapporten præsenterer vi vores samfundsansvarlige resultater for 2021, heriblandt hvordan vi arbejdede mod en grønnere fremtid og sikrerede vores medarbejderes jobs i en krisetid.
Indhold fra partner