DIP underskriver initiativ imod illegal skovrydning

Sammen med 229 institutionelle investorer fra hele verden opfordrer pensionskassen DIP til øjeblikkelig handling imod skovbrandene, der hærger Amazonas.

15.10.2019

CSR.dk

Siden starten af august har den brasilianske Amazonas-regnskov stået i flammer. Brandene skyldes tørke, illegal skovrydning og ildspåsættelser, der har til hensigt at øge Brasiliens landbrugsarealer på regnskovens bekostning. Konsekvenserne af skovbrandene er enorme – både for biodiversiteten, beboerne i Amazonas, verdenssamfundet og de internationale markeder.

Derfor opfordrer pensionskassen DIP og 229 andre institutionelle investorer fra mere end 30 lande nu virksomheder til at forholde sig aktivt til den risiko, som illegal skovrydning udgør. Investorerne repræsenterer samlet set over 16 billioner amerikanske dollars i aktiver, og tæller en række af verdens største investeringsforvaltere.

I erklæringen Investor statement on deforestation and forest fires in the Amazon opfordres virksomheder blandt andet til at:

- offentliggøre en råvarespecifik politik mod skovrydning med kvantificerbare, tidsbundne forpligtelser, der dækker hele forsyningskæden.

- vurdere risici fra deres aktiviteter relateret til skovrydning. 

- etablere et transparent overvågnings- og verificeringssystem for leverandørernes overholdelse af virksomhedens politik mod skovrydning.

- rapportere årligt risici og håndtering heraf, samt fremskridt hen imod implementeringen af virksomhedens politik mod skovrydning.

Løbende dialog
Udover den aktuelle erklæring imod skovrydning samarbejder DIP kontinuerligt med eksterne konsulenter med det formål at få relevante virksomheder i porteføljen til at forebygge og håndtere udfordringer omkring brande i Amazonas. DIP samarbejder med konsulentfirmaet Hermes EOS, som går i dialog med virksomheder på vegne af DIP og mere end 40 andre institutionelle investorer, hvormed Hermes EOS ord har stor vægt overfor virksomhederne.

”Der er flere problemer med brandene, både udfordringer for verden omkring klima og tabt biodiversitet, men også udfordringer for de mennesker der bor i områderne. Der bor grupper karakteriseret som indfødte i Amazonas, og deres måde at leve på bliver forstyrret af skovbrandene,” fortæller Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer i DIP. Hun fortsætter:

”Via vores eksterne konsulenter har vi blandt andet været i dialog med et selskab, som producerer kød, og som køber kvæg fra landbrug i Amazonas. Selskabet stiller krav til deres leverandører af kvæg, og overvåger samtidigt landbrugenes ejendomme og arealer med satellit. Hvis der opstår brande i området, suspenderer selskabet leverancer fra landbruget indtil branden er slukket. Det giver leverandørerne et stærkt incitament til at samarbejde om at undgå illegal skovrydning og afbrænding af Amazonas.”

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

11.11.2026Klimaskovfonden

Sponseret

Fibia bevæger sig ind i en grønnere fremtid

09.11.2026CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

Nyt projekt om biodiversitet i byggeriets værdikæde

CSR.dk

Green Claims er død, men greenwashing-reglerne lever

CSR.dk

God økonomi i cirkulære løsninger i belysning

CSR.dk

Overshoot bør være et vendepunkt for alles klimaindsats

CSR.dk

Danske virksomheder tager løsninger med til globalt biodiversitetstopmøde

CSR.dk

Danmark er til FN's biodiversitetstopmøde uden mål, statusrapport eller minister

Give Steel A/S

Sponseret

Give Steel styrker CO2-dokumentation med projektspecifikke EPD’er

CSR.dk

Fra restprodukt til foder: Arla og Salling Group i nyt pilotprojekt

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dakofa
Kursus
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2026 – jord som ressource

På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Dakofa, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, KBH V

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Environmental Management System Auditor/Lead Auditor Training Course as per ISO 14001:2015 | CQI and IRCA Certified Course ID: 17913

Dette 5-dages kursus giver den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at organisere og lede audits af miljøledelsessystemer.

Dato

16.11.2026

Sted

Odense

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

16.11.2026

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Nødhjælp i en verden i forandring - kom til gratis foredrag med Iben Konradi Nielsen

Fra genbrugsbutikker i Danmark til nødhjælp i Nepal og Kenya: Iben Konradi Nielsen om, hvorfor dansk engagement er afgørende. Silkeborg Højskole, mandag 16. november kl. 19.

Dato

16.11.2026

Tid

19:00

Sted

Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8000 Silkeborg

Bureau Veritas
Seminar
Kemi Fokus 2026

Du kan tilmelde mig den 17. november 2026 og den 2. december 2026

Dato

17.11.2026

Tid

08:30

Sted

Fredericia