20.04.2009  |  Strategi & ledelse

Etiske regler er nødvendige

Erhvervslivet må have etiske regler for at kunne styre både virksomhed og medarbejdere på en ansvarlig facon. Den amerikanske professor David Vogel fortæller her, hvorfor det ender galt uden etiske regler.

Forretningsetik er et emne, der hverken har bundlinje eller regler, men tvinger alle til at tage stilling i et moralsk dilemma. Og det er nødvendigt for at forretningen trives og lever op til forbrugernes stigende krav om social ansvarlighed og bæredygtighed.
Professor David Vogel, fra Berkeley University, Haas School of Business, en af verdens førende professorer i CSR, underviser danske MBA-studerende fra AVT Business School i faget “Business Ethics and global CSR”. Han bruger blandt andre Enron-sagen som eksempel.
»Toplederne i Enron var blottet for etisk ansvar. De troede, at ingen ville opdage det. Derfor kunne de gøre det, og lade moralen og etikken gå helt til bunds uden, at nogen stoppede det,« siger professor David Vogel.
»Enhver ansvarlig gruppe, team eller organisation har brug for etisk ledelse. Det forudsætter, at man har formuleret en forretningsetik, og har den med i hver eneste beslutning og handling,« siger Professor Vogel.
Emnet har i høj grad har erhvervslivets opmærksomhed, hvor blandt andet Roskilde Banks spektakulære kollaps gav næring til nye diskussioner om nødvendigheden af etiske forretningsregler.

Etik tages alvorligt nu
Verden over har den globale finanskrise og deraf følgende konkurser og kollapser haft samme effekt. Men lavinen startede i 2001 med Enron-kollapset, som medførte et hidtil uset omfang af regnskabsfusk, insiderhandel, forbrugsskandaler, forargelse og menneskelige katastrofer. Tusinder mistede deres arbejde, private formuer og pensionsopsparinger, og toplederne blev lagt i håndjern og sendt i fængsel.
Skandalen kickstartede en diskussion verden over om forretningsetik, og siden har langt de fleste større virksomheder haft rygende travlt med at formulere og bekendtgøre netop deres forretningsetiske regler.
USA gik et skridt videre og etablerede en regulær regnskabsetisk lovgivning, Sarbanes-Oxley, der strammer reglerne for firmaers egenkontrol og kræver detaljeret rapportering for hver eneste dollar, der bevæger sig i virksomheden.
»Enron-sagen er den mest omtalte, vi har oplevet, og derfor gav den genlyd verden over. Der har altid eksisteret en kerne af forretningsetik, men emnerne og opfattelsen af, hvad der er etisk korrekt ændres med tiden,« siger professor David Vogel og fortsætter:
»Det er ikke, fordi moralen er i forfald. Der har altid været problemer med etik i forretninger, men tidligere var det ikke noget, der blev gjort et stort nummer ud af. Det er lidt som med amerikanske præsidenter og deres moral: Alle vidste, hvad Kennedy havde af damebekendtskaber, men det talte man ikke så meget om. Men se reaktionen, da Clinton og en vis praktikant kom lidt for tæt på hinanden«.
Professor David Vogel fortæller, at de studerende både i Danmark og i USA tager emnet om forretningsetik meget alvorligt og også lærer, at det ikke altid er nok med virksomhedernes frivillige tiltag.
”De erkender, at der er grænser for, hvad virksomheder i den private sektor kan gøre, og politiske indgreb derfor har så stor betydning,” siger David Vogel.

Ingen perfekte virksomheder
David Vogel udfordrer konstant de MBA-studerende fra AVT Business School i deres egen opfattelse af forretningsetik. Hvor går grænsen? Er der noget, der hedder skamfuld profit? Er der lovlige forretninger, de ikke vil tjene penge på? Spørgsmålene hagler ned over de studerende, der bliver tvunget til at tage stilling. Uenigheden breder sig i lokalet, hvor alle tilstedeværende til daglig er erhvervsledere.
Forretningsetik beskæftiger sig med gråzonerne, hvor man godt ved, hvad der er det korrekte, men samtidig er klar over, at virkeligheden ofte ser anderledes ud og får mennesker til at tage beslutninger, der har konsekvenser langt ud i de grå zoner.
»Der findes ingen perfekte firmaer. De har alle deres flossede kanter og vil på et tidspunkt gøre noget, der er forkert. Mennesker er ikke perfekte, derfor er virksomheder det heller ikke, så enkelt er det,« siger Professor Vogel.
Vil man have en ordentlig forretningsetik i virksomheden, er det derfor op til den enkelte leder at gå forrest og sætte et eksempel. Det gælder i hver eneste beslutning, hver gang der bliver uddelt en belønning eller en straf til medarbejdere og ledere – alle handlinger fra toplederens side vil være med til at præge den forretningsetik og moral, der hersker i virksomheden.
»En ting er teori, en helt anden er virkeligheden, hvor situationer hurtigt bliver så tilspidsede, at du som erhvervsleder finder det nødvendigt at slække på principper og etiske regler. Det er en konstant kamp at holde sig på dydens sti”, siger den karismatiske professor Vogel.

Mere fra Anette

Anette Lykke Rasmussen

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere