Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?

Det startede egentlig med en samtale med Else Skjold – forsker i tekstil og mode på Det Kongelige Danske Akademi. CSR.dk spurgte, om det ikke ville være en god idé at få de to hovedfløje i arbejdet med bæredygtighed og mode til at finde ud af, hvad de var fælles om? Dvs. fløjen, der siger ”cirkulær økonomi er løsningen på modebranchens bæredygtighedsproblemer”, og den anden fløj – Else Skjolds fløj – som taler for ændringer i måden vi opfatter, producerer og forbruger tøj og tekstil med udgangspunkt i tradition, kultur, bedre design og en genopdagelse af os selv som en del af de naturlige kredsløb.

”Det er i gang,” svarede hun begejstret, som vi stod der på indermolen i Allinge. ”Kom over til eventet om Innovationsmissionerne, så kan du høre om, hvordan vi for første gang har samlet industrien og forskerne på et sted og forhandlet os frem til et roadmap mod en bedre balance mellem bæredygtighed og tekstiler.”

Fire missioner med mange penge i
Torsdag d. 16. juni kl 14 var CSR.dk på pletten. Vi var omkring 20 i teltet. Ikke voldsomt mange i betragtning af, at det måske kunne være Folkemødets vigtigste event vurderet på forandringspotentiale. Det er da også en lidt kompleks affære, men Innovationsfondens bestyrelsesformand, Anders Eldrup, forklarede kort projektet:

”Staten har lagt en milliard kroner og udvalgt fire missioner. Holdene er sat og fidusen er, at der er repræsentation på tværs forskning, store, små og start-up-virksomheder. Det her er på tværs af båsene og med det lange lys på!”

De fire missioner er:

• Opsamling og opbevaring eller anvendelse af CO2 – både CCS til industrier, der ikke kan omstilles, og fangst af CO2 med biologiske processer.
• Grønne brændstoffer til transport og industri – om biobrændsler og Power-to-X med fokus på at udvikle teknologier og etablere nødvendige, nye værdikæder.
• Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion – som skal gøre hele værdikæden klimaneutrale i 2050 og nå 70 procents reduktion i 2030.
• Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler – med fokus på reduktion af plastaffald, lukkede materialekredsløb og en fossil-fri dansk tekstilsektor med lavere produktion, som foregår i Danmark.

”Vi kan ikke løse klimaproblemet og nå de danske mål om 70 og 100% reduktion af CO2-udledninger, hvis ikke vi får de fire til at lykkes. De fire områder skal på plads, ellers er det hele tom snak,” sagde Anders Eldrup.

”Og det bedste vi kan gøre i Danmark, er at blive de første der løser problemerne. Tænk på den succes vi har haft med vindenergi. Vi var de første til at sætte møller op på land og i havet, og som følge af det, så har vi fået alle de afledte effekter af nye virksomheder og valutaindtjening. Der er virkelig mange penge i at være de første,” fortsatte han.

Drama i teltet
Som alle gode folkemødeevents var der et panel i teltet. Bestående af forpersonerne for tre af de fire missioner – og senere kom Else Skjold også på scenen og repræsenterede cirkulær økonomi. Første mand i panelet: Morten Stage, head of CCS (carbon capture and storage) hos Total Energies.

“Advarsel, advarsel. Vi må evakuere området. Denne debat er livsfarlig for menneskeheden og alle andre arter. Reel klimahandling forsinkes, når vi stadig har en naiv forhåbning om, at teknologier som Power to X, der endnu ikke eksisterer, på magisk vis kan redde os!”
Lyden var høj og mekanisk og havde en alarmtone som konstant baggrund. Det var selvsagt ikke Morten Stage, der stod bag. Det var to unge klimaaktivister, som havde placeret sig blandt de 20 i teltet. Efter en vis forhandling slukkede de for advarslen og forlod teltet med en bemærkning om lige at spørge Total om, hvad de har gang i i Afrika!

Det var der nu ikke nogen i teltet, der gjorde. (Hvis man er nysgerrig, kan man finde en kort forklaring under artiklen).

Roadmap er revolutionerende
Panelet fortsatte derimod efter deres egen plan, bl.a. med en samtale om, hvad tværfagligheden i udarbejdelsen af hver missions roadmap har betydet. Lisbeth Henricksen fra SEGES Innovation og i spidsen for Landbrug og Fødevarer-missionens oplevelse gav tydeligt genklang hos de andre i panalet:

”Roadmappet i sig selv er revolutionerende. Vi havde næsten 300 forskere og ekspert inde over at producere denne her plan for, hvad der skal til, for at man helt fra landbrugets produktion frem til fødevareproduktionen kan passe på vore miljø, klima, arbejdspladser osv. Nogle deltagere har sagt, at det er første gang i en 30 år lang karriere i feltet, hvor så mange er blevet enige om en fælles vej. Det er i sig selv en vigtig pointe,” sagde hun. "Fordelene er i øvrigt mange, men et af de helt oplagte er, at indsatsen fremover er koblet sammen,  koordineret og fælles. Så man ikke ”opfinder de samme dybe tallerkner”.

Kom med i partnerskaber
Fasen efter etablering af roadmaps i hver af de fire missioner er at udmønte planerne gennem partnerskabsprojekter, som man kan søge om finansiering til i den afsatte pulje. Men ikke nok med det.

”Noget af det vilde, der sker nu, er, at der bliver dannet store projektkonsortier, som handler ud fra roadmappet, men som får penge andre steder fra,” fortalte Lisbeth Henricksen begejstret.

Store dele af de fire roadmaps handler om teknologi og teknologi-udvikling, som man helt sikkert ikke betragter som livsfarligt.

”En af missionernes opgaver er netop at for industrialiseret nogle af de teknologier, som vi kender til allerede. Tag nu brint – her har vi allerede fire virksomheder i Danmark, som er ved at bygge produktionsfaciliteter. På den måde understøtter missionerne – som de skal – ikke bare langsigtede planer, men også handling og resultater her og nu,” sagde Lars Ottosen fra Aarhus Universitet, som er formand for missionen for grønne brændstoffer.

Og der er efter sigende plads til alle i partnerskaberne. Store som små virksomheder. Lisbeth Henricksen svarede, da CSR.dk spurgte, hvordan man kunne blive en del af projekterne, at ”man kan bare kontakte os”. Den opfordring er hermed givet videre.

Mere end teknologi
Det er dog ikke kun klimaaktivister, der mener, at der skal fokus på andet og mere end teknologi, når vejen mod klimamålsætningerne skal findes.

Else Skjold forklarede således, at man i udarbejdelsen af roadmappet for cirkulær økonomi også har haft fokus på, hvilken form for viden, der kan skabe innovation.

”Nu har vi hørt en hel masse om teknologi, men alle typer viden skal inddrages. Har man arbejdet med bæredygtighed i lang tid, så ved man, at man ikke kan lave det alene og i siloer. Det kræver inddragelse og forandring hos rigtig mange mennesker, og det beder vores opdrag os også om at arbejde med,” sagde hun.

Krav om borgerinddragelse
Det, Else Skjold hentyder til, er at der i missionerne er indbygget krav om borgerinddragelse. Det er der fordi, de fire innovationsmissioner ikke som sådan er født i Danmarks baghave. De udspringer af et stort forsknings- og innovationsprogram fra EU, Horizon Europe, og flere andre lande har også innovationsmissioner i gang.  De fire konkrete emner for de danske missioner er dog hjemmedyrkede.

Nuvel. En del af EU’s krav og oplæg er, at missionerne skal inddrage borgerne. Og det har man også arbejdet med i missionen for cirkulær økonomi i plast og tekstiler.

Lars Ottosen antydede, at borgerinddragelse måske også er vigtigere og mere oplagt i forbindelse med cirkulær økonomi end f.eks. grønne brændsler.

Det skal CSR.dk ikke gøre sig til dommer over, men vil alligevel pege på, at man tidligere i debatten havde talt om vigtigheden af, at man ikke får lavet skyttegravskrige mellem partnerskaberne, som alle vil have adgang til indfanget CO2, arealer til at dyrke biomasse til energi i konkurrence med ønsket om at benytte arealer til dyrkning af fødevarer til mennesker - eller andre arter.

Det kunne man måske godt invitere nogle borgere til at diskutere. Måske kan det holde alarmklokkerne i ro.

Om Total og Afrika
Total Energies arbejder på etableringen af verdens længste rørledning til transport af råolie i Østafrika. Projektet kritiseres både for at være unødvendigt, fordi brugen af fossile brændsler bør udfases og ikke udvides, og for at have negativ påvirkning af miljø og menneskerettigheder i de områder, rørene skal føres. Total Energies fremhæver modsat, at alle planer for rørledningen er undersøgt af uafhængige tredjeparter og at virksomheden tager skridt til at minimere eventuelle påvirkninger.