Fra miljøstudier i Polen til bæredygtige eventyr i Danmark
Når man arbejder i outdoor-branchen, er bæredygtighed en dagsorden man er forpligtet til at arbejde med. Det mener Kasia Bartosik Sørensen, som til dagligt arbejder som Category and Sustainability Manager hos Eventyrsport. Læs hendes historie og gode råd.
Når man som virksomhed lever af at sælge produkter, der bruges i naturen – og når man selv brænder for miljøet – giver det rigtig god mening at arbejde med bæredygtighed som en del af sine daglige arbejdsopgaver.
Sådan er det i hvert fald for Category & Sustainability Manager Kasia Bartosik Sørensen, der til dagligt arbejder med ansvar for indkøb, salg og markedsføring hos den danske outdoorkæde Eventyrsport.
Fra Polen til Danmark
Allerede som barn sorterede Kasia pap til genbrug, grønt affald til kompost, og samlede affald i naturen sammen med sine spejder-kammerater i Polen, hvor hun havde sin opvækst.
I midt 90’erne studerede hun environmental management, gennemførte markedsanalyser af grønne investeringer i Polen, og skrev afhandling om, hvordan lande kan sætte bindende mål for reduktion af C02.
Derfor faldt det helt naturligt for Kasia at vælge Danmark, ”det grønne land med mange vindmuligheder”, som hun flyttede til efter endt studie, hvor hun fandt både kærligheden og begyndte at arbejde for Eventyrsport.
Purpose i arbejdet
Hos Eventyrsport har Kasia gjort det til en del af sin personlige arbejdslivsmission at indarbejde bæredygtighed i hjertet af forretningen.
Også selvom det er noget, der kræver mere tid end døgnet nogle gange tillader, når man i tillæg til forhandlinger, sammensætning af sortiment, logistik, prissætning, salg og marketing også skal finde tid til at indarbejde bæredygtighedskrav til leverandører og søsætte nye bæredygtighedstiltag.
”Vi skal bidrage positivt med at bevare miljøet for fremtidige generationer – og samtidig fremtidssikre indtjeningen for firmaet på den lange bane. Men når man har begrænset tid til at arbejde bæredygtighed, så er det vigtigste for mig at holde fokus og at gøre mere af det, som virker,” forklarer Kasia B. Sørensen, som i 2018 blev færdiguddannet og certificeret Sustainable Business Change Manager.
Eventyrsports første bæredygtighedsskridt
Allerede under uddannelsen, begyndte Kasia at omsætte den nye læring til konkrete bæredygtighedstiltag i Eventyrsport.
Først blev det til en alliance med Hus Forbi, hvor Eventyrsport donerer kvalitetsmærkevarer med reklamationer, der nemt kan repareres, så varerne både får et ”second life” og samtidig gør det muligt at støtte de mest udsatte i samfundet.
Siden hen er det blevet til bl.a. afregning af CO2 for firmaets indkøbsposer; promovering af Eventyrsports udvalgte bæredygtige brands som fx Tentree samt introduktion af Eventyrsports eget bæredygtighedsmærke ”Careful choice”. Mærket bliver brugt til at hjælpe kunderne med at købe bæredygtigt, men også leverandører er begyndt at bruge Careful choice kriterierne, så deres produkter videreudvikles og bidrager til de globale verdensmål.
At indsatserne allerede skaber værdi både på de indre og ydre bundlinjer, er Kasia slet ikke i tvivl om:
”Vores medarbejdere er super stolte af at være en del af denne rejse, Hus Forbi alliancen og arbejdet med de bæredygtige mærker. Dette påvirker salget i positiv retning. Jo flere af disse bæredygtige produkter vi sælger frem for andre alternativer, jo mere kan vi støtte den positive bæredygtige udvikling i detailbranchen,” fortæller Kasia begejstret.
Mottoet ”Altid på toppen” forpligter
Når man som Eventyrsport har mottoet ”Altid på toppen”, så forpligter det.
Derfor bliver Kasias næste fokus at få endnu flere mærker, herunder specielt fodtøjmærkerne på den bæredygtige rejse. Og så at sikre prioritering af bæredygtighedsarbejdet i den strategiske sammenhæng i firmaet for at fremtidssikre både profit og levedygtighed på et stærkt konkurrence-domineret marked.
Til de næste skridt, kommer uddannelsen igen til at vise sit værd: ”Jeg brugte uddannelsen i sin tid til at starte de første bæredygtige projekter i firmaet og til at formalisere min stilling mere. Men jeg har mange flere ideer til, hvad vi kan gøre for at bidrage og styrke vores bæredygtighedsprofil endnu mere. Så når jeg begynder at tage fat i nye områder, ved jeg at der er inspiration at hente i både pensum og de gode værktøjer fra uddannelsen - og at jeg kan trække på vores stærke Alumni netværk for færdiguddannede Sustainable Business Change Managers, hvor vi støtter hinanden med viden og løsninger.”
For Kasia står vejen frem lysende klar. ”Mit mål med bæredygtighedsarbejdet er at bidrage til positiv udvikling i arbejdet imod klimaændringer og for opfyldelsen af FNs verdensmål, ved at skabe en stærk bæredygtighedsprofil for Eventyrsport,” forklarer Kasia og uddyber:
”Jeg ser arbejdet med CSR som vejen til at bl.a. opbygge større kundeloyalitet, styrke relationer, styrke medarbejderes tilfredshed, sikre større indtjening og at gøre Eventyrsport til en foretrukken samarbejdspartner, specielt for virksomheder med bæredygtige strategier. Og i det fællesskab at skabe bæredygtig vækst.”
Kasias 3 gode råd til bæredygtig forandringsledelse:
- CSR-området er kæmpestort. Så tag små skridt ad gangen, fokusér, og gør mere af det som virker.
- Tænk i alliancer og invitér andre til det bæredygtige arbejde – så bliver forandringen større. If we all make a small change, we can make a huge impact together. :-)
- Fortæl om både sejre og udfordringer på rejsen – det skaber positiv stemning, opbakning og transparens overfor både kunder og medarbejdere. Ingen er perfekte, vi er i hvert fald ikke!
Mere om Eventyrsport
Eventyrsports ”Careful Choice” mærkningsordning
Sustainable Business Change Manager er en praktisk uddannelse med certificering for specialister, ledere og rådgivere, der ønsker viden og værktøjer til at sammenkoble forretning med bæredygtighed og forandringsledelse.
Læs mere på www.sustainablebusinesschangemanager.dk